

Offentliggjort 25.01.12 kl. 14:36
Den nordvestjyske lokalbank Vinderup Bank nedjusterer forventningerne til årsresultatet i 2011 til et underskud før skat på 5,7 mio. kr. mod tidligere ventet et positivt resultat.
Banken tilskriver underskuddet til negative kursreguleringer på 2,4 mio. kr., tab på 1,0 mio. kr. på krakkede banker samt øgede nedskrivninger på 2,9 mio. kr.
Vinderup Banks nettorente- og gebyrindtægter stiger i 2011 til 20 mio. kr. fra 18,4 mio. kr. Omkostningerne stiger med 1,4 pct., hvor halvdelen af denne stigning henføres til beslutningen om ekstraordinær lokal sponsorstøtte samt en særlig marketingaktivitet.
Nedskrivninger og tab steg til 2,0 mio. kr. fra 1,2 mio. kr., mens udlån steg 9 pct. til 270 mio. kr. og indlån steg til 410 mio. kr. fra 408 mio. kr.
For 2012 forventer banken et resultat på 3,5 mio. kr. før skat.