

Offentliggjort 30.07.10 kl. 08:49
Mens transportkoncernen DSV i regnskabet for første halvår kan opjustere omsætningsforventningerne til helåret markant, bliver forventningerne til bundlinjen kun hævet et lille nøk.
Det kan skyldes, at selskabet har svært ved at holde priserne oppe.
- Koncernen producerer flere, men mindre sendinger til en lavere pris. Priserne i første halvår er under priserne for samme periode i 2009. Dette er især gældende for Road-divisionen, hvor der fortsat er stærk priskonkurrence, oplyser DSV i regnskabet.
I Air & Sea-divisionen er det til gengæld en stigende volumen og mangel på kapacitet på markedet, som får fragtraterne i vejret. Dermed bliver det dyrere for DSV at sende varer. Samtidig har selskabet ikke i tilstrækkelig grad fået gennemført de nødvendige prisstigninger over for sine kunder.
- Derudover har der været en vis forsinkelse i at tilpasse salgspriserne over for kunderne og dette har haft en negativ effekt på bruttomarginen, hedder det i regnskabet.
DSV's bruttomargin faldt til 22,5 pct. i første halvår af 2010 mod 25 pct. i første halvdel af 2011.
Koncernens forventninger til helåret blevet hævet til en omsætningsvækst på 14-19 pct. i forhold til 2009, hvor der før var ventet end vækst på 3-7 pct. Imens blev forventningerne til driftsresultatet før særlige poster (EBITA) blot hævet til et interval mellem 2,0-2,2 mia. kr. mod tidligere 1,9-2,1 mia. kr.
RB-Børsen
Annonce:
Annonce:
Annonce: