

Offentliggjort 30.05.09 kl. 13:10
Det skal være lettere for boligejerne at få et samlet tilbud for alle udgifter, når man vil renovere sin bolig.
Lokale mesterforeninger, Dansk Byggeri og EnergiMidt går sammen om samlet markedsføring for alle udgifter i forbindelse med en renovering af ejendomme til boligejerne i Midtjylland.
"Tilbuddet skal omfatte alt fra energitjek over håndværkertilbud til finansiering," siger kontorchef i Dansk Byggeri Midt- og Vestjylland, Karl Højhus Jeppesen, til Herning Folkeblad lørdag.
EnergiMidt arbejder sammen med to store mesterforeninger i Herning, Herning Murermesterforening og Herning Tømrermesterforening.
Endnu mangler man at få finansieringsdelen på plads.
Annonce: