Tip     Print    RSS    Del    

Stadig flere danskere handler ind på den anden side af grænsen. Foto: JP

Grænsehandel spinder guld på krisen

Af JENS ERIK RASMUSSEN

Offentliggjort 15.02.10 kl. 06:58

Mens salget af dagligvarer i Danmark viger, øger grænsehandelen omsætningen.

Den økonomiske nedtur er godt for grænsehandelen. Forbrugerne er blevet langt mere prisbevidste, og de går målrettet efter lave priser og gode tilbud. Derfor er der flere, som kører ind i tysk område for at handle i en af de mange butikker, som ligger få kilometer syd for grænsen. Her lokker butikkerne først og fremmest med billige drikkevarer som øl, vin og sodavand samt attraktive priser på slik

»Danskerne har fokus på prisen i krisetider. Grænsehandelens styrke er, at der er penge at spare, og det betyder øget omsætning hos grænsekøbmændene. Fra nærområdet er der flere som krydser grænsen, når de skal købe ind. Der er også et stigende antal familier, som tager en udflugt til grænseområdet, når der skal købes stort ind af de mest populære grænsevarer,« vurderer Susanne Bygvrå, der er lektor ved Institut for Grænseforskning ved Syddansk Universitet.

Grænsebutikkerne kan på en række områder sidestilles med discountforretningerne, som er den eneste sektor i dagligvarehandlen, som har haft vækst siden finanskrisen for halvandet år siden satte forbruget i bakgear.

Hos Fleggaard, som er den suverænt største aktør i grænsehandelen omkring den dansk-tyske grænse, bekræfter man, at der er kommet flere kunder i butikkerne.

»Når folk har færre penge, så køber de ind, hvor varerne er billigst. Der har været vækst for discount, og vi har fået vores andel af den fremgang,« siger Jens Klavsen, adm. direktør i Fleggaard koncernen.

Han oplyser, at Fleggaard har haft vækst i både omsætning og indtjening i det seneste regnskabsår. Mere præcise tal offentliggøres først i forbindelse med præsentationen af årsregnskabet i marts.

Stabil stigning

I 2009 øgede discountbutikkerne i Danmark omsætningen med 4,7 pct. Samme fremgang har grænsehandelen imidlertid ikke haft, lyder vurderingen fra Jens Klavsen.

»Der har været en klar opadgående tendens, men samlet er grænsehandelen ikke vokset i samme grad. Udviklingen er mere stabil for grænsekøbmændene,« konstaterer Jens Klavsen.

En af forklaringerne er, at aktørerne tæt på grænsen er underlagt skrappe restriktioner fra de tyske myndigheder, så de ikke kan udvide antallet af butikker. I Danmark skyldes en del af væksten for discount, at der er åbnet en del nye forretninger i det seneste år.

Der er ingen præcise tal for omfanget af grænsehandelen langs den dansk-tyske grænse, da en del af virksomhederne ikke offentliggør deres regnskabstal. De fleste vurderer dog, at forbrugerne køber varer for mellem 5 og 6 mia. kr. i butikkerne målrettet mod udenlandske kunder.

Grænsebutikkernes fem største varegrupper er øl, sodavand, slik, vin og spiritus. Langt over halvdelen af omsætningen kommer fra disse produkter.

I de senere år er der dog sket en stigning i danskernes indkøb i mere traditionelle tyske forretninger, som er henvendt mod tyske forbrugere. Både Lidl og Aldi i Flensborg området har en del kunder fra Danmark. Det samme gælder varehuset Citti Grossmarkt. De tyske butikker er ofte konkurrencedygtige i forhold til danske priser. Ikke mindst fordi momsen i Tyskland kun er på 19 pct. mod 25 pct. i Danmark. Endnu større er forskellen på fødevarer, hvor momsen i Tyskland er på 7 pct.

»Ved større indkøb eller hyppige besøg er der en mærkbar prisforskel, og det tiltrækker danske kunder,« siger Susanne Bygvrå.

Tøjbutikkerne på den tyske side af grænsen har også fået flere forbrugere fra Danmark, fordi en række mærkevarer sælges til lavere priser.

Omsætningen i grænsehandelen har i de seneste år ikke haft de store udsving. Trods bestræbelserne blandt politikere og den danske detailhandel for at begrænse handlen i grænseområderne, tror Susanne Bygvrå ikke, at der vil ske de store forandringer.

»Nationaløkonomisk har grænsehandelen kun begrænset betydning. Hvis der lå en stor by som Århus tæt på grænsen, ville der blive gjort mere for at harmonisere afgifterne eller begrænse trafikken,« siger Susanne Bygvrå.