

Offentliggjort 20.05.10 kl. 13:53
Ingredienserne i den vandrehistorie, der lige nu plager Fleggard, består af et kidnappet barn, østeuropæiske kriminelle og et højteknologisk sikkerhedssystem.
Men det hele er bare løgn, oplyser P4 Syd.
En sejlivet vandrehistorie uden et gran af sandhed i sig har i flere år huseret om Fleggaard-koncernen med hovedsæde i Kollund, og nu er den løs igen til stor frustration for ansatte og ledelse.
Ingredienserne er kidnapning, østeuropæiske kriminelle og et højteknologisk sikkerhedssystem.
Og det hele foregår ifølge vandrehistorien i en af Fleggaards grænsebutikker.
Vandrehistorien - som redaktionen på P4 Syd i går fik tilsendt på mail fra en journalistkollega på P1 - handler om, at et barn for ganske nylig er blevet kidnappet fra sin mor i en af Fleggaards grænsebutikker. Da moderen henvender sig til personalet, træder et sikkerhedssystem i kraft, der spærrer alle ind og udgange øjeblikkeligt og vagter og politi er ganske kort efter på stedet. På toilettet finder man en østeuropæer med datteren, som han er ved at klippe håret af.
P1-journalisten der sendte mailen til P4 Syd, havde selv hørt historien fra sin mor, der havde hørt det fra en kollega, som var veninde til den mor, der havde fået kidnappet sin datter - og i mailen undrer journalisten sig over, hvordan Fleggaard dog kan finde på at holde så forfærdelig en historie hemmelig i stedet for at advare alle.
Men det er der altså en rigtig god grund til. Historien er nemlig pure opspind og meget frustrerende for alle involverede, siger administrerende direktør ved Fleggaard Jens Klavsen.
- Vi driver en moderne og professionel virksomhed, der hver dag besøges af hundredvis af glade og tilfredse familier, og det er selvfølgelig ikke rart for os at blive udsat for det her. Man har jo set eksempler på, at den slags historier kan få alvorlige konsekvenser, siger Jens Klavsen.
Jens Klavsen har flere gange hørt historien fra venner og naboer, og har også fået flere henvendelser fra journalister. Nogle er fuldt overbeviste om, at historien er sand, mens andre bare vil gøre ham opmærksom på, at historien findes.
- Jeg fortæller, alle jeg hører den fra, at det er en vandrehistorie, og så forsøger jeg altid at spore historien bagud, så jeg kan få den dementeret, fortæller Jens Klavsen.
Når han taler med de mennesker, der er hoppet på vandrehistorien og har fortalt den videre som sand, kan han så fortælle dem, at der er op til flere detaljer i historien, der er på konfrontationskurs med virkeligheden.
- Vi har f.eks. ikke noget kundetoilet i vores butikker, og vi har heller ikke noget sikkerhedssystem eller vagter. Det har vi aldrig haft brug for, siger Jens Klavsen.
Fleggaard er altså plaget af det, man kalder en vandrehistorie. Nøjagtigt den samme historie om det kidnappede barn med afklippet hår er blevet fortalt fra Disneyland Paris, og dukkede for et års tid siden op med en Ikea-forretning ved København som gerningssted. Og det er da også en rigtig gammel traver, fortæller lektor ved SDU Henrik Lassen, der er medforfatter til en bog om vandrehistorier,
- Den her historie er kendt med samme kerne, siden 60'erne, hvor den opstod i USA. Siden er den dukket op et par gange i Europa. Det er altid kidnapningen, der er i centrum, og det sker et sted med masser af mennesker, som f.eks i et varehus eller en forlystelsespark, fortæller Henrik Lassen.
Det nye i denne udgave er sikkerhedsvinklen, hvor Fleggaard altså ifølge vandrehistorien med et tryk på en knap kan spærre alle indgange og tilkalde vagter og politi.
- Det er en detalje, der er blevet tilført, fordi vi lever i en terror-tidsalder, hvor sikkerhed på offentlige steder hele tiden er til diskussion, siger Henrik Lassen.
Han understreger nemlig, at selvom vandrehistorierne er pure opspind, så har de en ramme af ærlighed.
- Vandrehistorierne fortæller til alle tider, hvad det er, vi er mest bange for lige nu, som i dette tilfælde østeuropæiske kriminelle. Derfor hænger vandrehistorierne tæt sammen med sagnfortællinger, og kan spores tusindvis af år tilbage, siger Henrik Lassen.
Og i virkeligheden mener lektoren, at Fleggaard skal være stolt af at være udpeget som gerningssted i vandrehistorien.
- Det viser, at Fleggaard har et godt brand. Der findes noget der hedder kollossos-effekten. Den kommer til udtryk ved, at når vandrehistorierne finder deres "ofre", så vælger de altid de største og mest omtalte. Ikke Jolly Cola men Coca Cola - ikke Legoland men Disneyland Paris, fortæller Henrik Lassen.
I øvrigt mener han, at det er god taktik af Fleggaard at fortælle åbent om vandrehistorien.
- Jo flere der hører, at historien ikke er sand, desto mere skepsis vil der være næste gang en person fortæller vandrehistorien videre, siger Henrik Lassen.
Kilde: P4 Syd
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: