
Offentliggjort 02.09.10 kl. 07:34
I første halvdel af 2010 har Vestas fået halvdelen af alle nye ordre på vindenergi i USA.
Det skal sammenlignes med en markedsandel på ca. 20 pct. for installeret vindenergi i USA, hvilket placerer Vestas som den andenstørste leverandør i USA. Den største producent er GE Energi med en andel på 38 pct.
- Men skal være forsigtig med tallene, men jeg tror på, at vi kan fastholde vore markedsandel, siger topchefen for Vestas aktiviteter i USA, Martha Wyrsch, i et interview med RB-Børsen i forbindelse med Vestas kapitalmarkedsdag i Colorado.
- Men det skulle da glæde mig, hvis vi vinder markedsandele, supplerer hun.
Ifølge Martha Wyrsch er det Vestas styrke i USA, at koncernen producerer lokalt.
- 80 pct. at vores produkter fremstilles her. Og så er det vigtigt, at v koncentrere os om vind og ikke andet, siger hun som svar på, hvad det er, Vestas kan, og som den national, globale industrigigant GE ikke kan med sin vindenergi-forretning.
- Og så er vi måske specielle, fordi vi har som forretningsmodel, at vi hjælper vores kunder med at træffe beslutninger. Vi har gode folk til at rådgive, og det bliver værdsat af kunderne, tilføjer hun.
Martha Wyrsch har været i spidsen for Vestas i USA, og hun er sikker på, at det amerikanske aktiviteter er og vil forblive en meget vigtig del af Vestas aktiviteter. Trods øjeblikkelig politisk usikkerhed.
- Lige nu skaber det usikkerhed, at der ikke er gennemført nationale standarder for omfanget af vindenergi. Derfor må de enkele stater vedtage deres egne standarder. Og jeg tror ikke, at der bliver ændret på den situation før efter midtvejsvalget i november, vurderer Martha Wyrsch.
Hun forholder sig neutralt til udfaldet af det valg.
- Det er ikke sort/hvidt. Der er mange republikanere, der vil støtte os, påpeger hun.
For at fremme sine egne politiske interesser er Vestas klar til at samarbejde med både NGO'er, tænketanke og tilsvarende industrier i USA. Det er f.eks. biobrændsel og solcelleenergi. Det gælder om at skabe opmærksomhed på den slags industri, mener Martha Wyrsch.
RB-Børsen
Annonce: