SENESTE NYT:
OMXC20  437.34 0.22% 
Dow Jones  12883.95 0.04% 
Nikkei  8997.08 -0.21% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B






Tip     Print    RSS    Del    

Olieforbrug har uigenkaldeligt toppet, og priserne er ved at være i ro. Foto: AP


Olieforbruget har toppet

KELD LOUIE PEDERSEN, Jyllands-Postens udsendte medarbejder

Offentliggjort 16.02.10 kl. 06:48

OECD-landenes olieforbrug vil falde de kommende år.

Energieffektiviteten i industrilandene er de senere år steget så stærkt, at deres olieforbrug uigenkaldeligt har toppet.

»Økonomisk vækst kræver energi, men industrilandene kan i dag nøjes med at bruge en tredjedel af den energi, som det vil tage udviklingslandene at producere den samme økonomiske vækst,« siger Christof Rühl, der er cheføkonom i olieselskabet BP Plc.

»Der er tale om et så fundamentalt skifte, at OECDlandene aldrig kommer til at bruge samme mængder olie som tidligere, og det får store konsekvenser,« føjer han til.

Budskabet er det centrale på førstedagen af International Petroleum Week i London, der arrangeres af The Energy Institute.

Blandt de umiddelbare konsekvenser er, at verden ikke foreløbig vil se priseksplosioner som den, der satte dagsordenen i 2008, da råolieprisen kulminerede med 147 dollars pr. tønde.

»Globalt er der i dag en ledig olieproduktionskapacitet på 6 mio. tønder i døgnet. Da den økonomiske vækst i industrilandene frem til midten af dette årti vil blive træg, vil der gå en rum til, før balancen mellem udbud og efterspørgsel i oliemarkedet atter blive så delikat, at det kan udløse kraftige prisreaktioner,« siger Christof Rühl.

Når den erfarne cheføkonom tør mene, at industrilandenes olieforbrug har toppet for bestandig, skyldes det én afgørende faktor: Olieforbruget begyndte at vige længe før den verdensøkonomiske recession satte ind.

Forsinkede data

»Oliemarkedet lider desværre under, at vitale data kommer med meget betydelig forsinkelser. Derfor kan vi først i dag se, at faldet i industrilandenes olieforbrug satte ind allerede i 2005. Af samme grund kan vi konstatere, at det heller ikke er den intensiverede debat om klimaforandringer fra 2007 og frem, der har drevet industrilandene til at reducere olieforbruget,« betoner Christof Rühl.

Han henviser til, at USA's olieforbrug tordnede i vejret frem til, at først subprimekrisen og siden kredit- og finanskriserne tvang amerikanerne til at køre mindre.

Faldet i olieforbruget er derfor båret frem af Europa og Japan, hvor de stigende oliepriser fra 2004 i kombination med høje energiafgifter har tvunget især bilindustrien til at intensivere udviklingen af mere brændstoføkonomiske motorer. Derfor kunne olieforbruget falde i 2007 og 2008 uagtet, at den økonomiske vækst da var på sit højeste.

»Det mest interessante er måske, at europæerne dybest set ikke taber så meget på høje oliepriser, som vi tror. Beregninger viser, at EU-landene under ét er i stand til at hente 80 pct. af olieprisstigningerne hjem igen i form af øget eksport til de olieeksporterende lande. Kina og Indien kan hente 85 pct. hjem igen, og japanerne er næsten lige så dygtige. Derimod er USA kun i stand til at hente 25 pct. af merudgifterne ved olieimporten hjem via øget eksport,« fortæller Christof Rühl.

Også i verdens største olieselskab ExxonMobil Corp. mærker man forandringerne i oliemarkedet.

»Vi vurderer, at det globale energiforbrug vil vokse med 35 pct. fra 2005 til 2030, og det er en halvering i forhold til, hvad vi forventede i 2005. Det understreger de betydelige fremskridt, der gøres inden for energieffektivisering,« siger Brad Corson, vicepræsident i ExxonMobil.

Forbruget tvinges ned

I USA er udfordringen dog, at de beskedne energiafgifter ikke giver de amerikanske forbrugere samme tilskyndelse til at spare energi, som tilfældet er i Europa. Ikke desto mindre er også USA i gang med en langsigtet proces, der vil tvinge olieforbruget ned.

»Essensen af denne udvikling er, at oliemarkedet i stigende grad bliver et anliggende mellem producenterne i Mellemøsten og forbrugerne i Asien. Ikke at europæere og amerikanere holder op med at bruge olie, men deres andel af de globale olieforbrug er faldende, og det vil få mærkbar indflydelse på den geopolitiske dagsorden,« mener Christof Rühl.

I dag tegner industrilandene sig for 52 pct. af det globale olieforbrug, men i 2030 vil udviklingslandene svare for mindst 66 pct. af det globale olieforbrug, mener BP.

Tilmeld dig overvågning af Brancher


Forsiden lige nu

Mærsk stopper handel med Iran

Skibsfart: Rederigiganten frygter at bryde EU's sanktioner mod Iran og har stoppet fremtidig handel. Læs artikel


  
Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Årets bedste reklame fra Super Bowl
Se hvilke film, der vakte størst jubel ved en af årets største reklamebegivenheder.
Hør efterlyste John Trolle her
Tidligere i dag talte Jyllands-Posten med John Trolle.

Annonce:

Populær VW har ukendte søstre
VW Up har fået al omtale, selv om to andre lancerer næsten nøjagtig samme bil.
Betal eller få 12-cifret telefonnummer
Titusindvis af danskere risikerer fremover at skulle taste 12 cifre på telefonen.

Vestas-formand: Jeg er ikke dum
Bestyrelsesformanden havde intet andet valg end at trække sig fra sin post.
Schackenborg indblandet i gødnings-skandale
Toppen i dansk landbrug herunder Schackenborg kan være involveret i ulovlig handel med gødning.

Annonce:

Kan din mobil blive vandtæt?
Det hævder et amerikansk firma at kunne gøre. Men lad dig ikke lokke, siger en ekspert.
Mærsk Mc-Kinney med i ny reklamefilm
Den legendariske topleder er selv med i selskabets nye propagandafilm.

Alle A380-fly tjekkes for vingesprækker
De europæiske luftfartsmyndigheder beordrer alle Airbus' superjumbofly undersøgt.
Politiet: Vi vil have fat i John Trolle
Politiet forsøger skam stadig at få fingre i den bedrageridømte John Trolle Rasmussen.

Ny karriere

Annonce:


Privatøkonomi

Job & Karriere
Psykisk syge går stille på jobbet
Et flertal mener, at det kan gå ud over karrieren at fortælle om sin psykiske sygdom. Læs artikel

06.50: Drømmer du om samme arbejdsplads som alle andre?
08.15: En slapper på jobbet kan give dig stress






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/