
Offentliggjort 28.07.10 kl. 13:30
Oliekatastrofen breder sig - Shell og Statoil rammes nu af BP's problemer.
BP's olielæk i Den Mexicanske Golf stopper andre storkoncerners jagt på olie og gas under den arktiske is.
Det sker i hvert fald, indtil de amerikanske myndigheder har fået lagt nye regler for olieboring og planer for at stoppe udslip fra lækkende oliebrønde.
Shell-koncernen har ellers planer om olieudforskning til havs ved Alaska, men det er nu i første omgang bremset af myndighederne. Samtidig har norske Statoil også offshore-projekter i den amerikanske del af Arktis, mens ligeledes BP må udsætte et lignende projekt.
"Vi må forhold os til, at der kommer nye reguleringer," siger Hege Marie Norheim, som er chef for Statoils arktiske forretning, til nyhedsbureauet Bloomberg.
En amerikansk regulering af olieboringerne til havs kan også kan også komme til at påvirke andre fremtidige borefelter ved Arktis.
Ud over havet ved Alaska er det områderne i den nordlige del af Barentshavet samt farvande vest for Grønland og nord for Canadas fastland.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: