Tip     Print    RSS    Del    

PBS-gebyr er en "maskeret malkemaskine"

Offentliggjort 17.10.09 kl. 07:39

I en række forskellige brancher er firmaer begyndt at opkræve et såkaldt Betalingsservicegebyr, der svinger mellem 5 og 15 kr. per pengeoverførsel.

Firmaernes reelle udgift til PBS for Betalingsservice er 4,32 kroner plus nogle øre for ekstra tekstlinjer per transaktion. Men Betalingsservicegebyrerne svinger mellem 5 og 15 kroner. Foto: Nationalbanken

Relaterede artikler

Flertal vil lovgive om gebyrer

Lene Espersen presset i sag om PBS-gebyr

DF vil også stoppe skjulte gebyrer

Se alle >>

Det viser en stikprøveundersøgelse, som Politiken lørdag har lavet. I eksempelvis forsikringsbranchen opkræver alle de store selskaber, på nær et enkelt, nu gebyret.

»Gebyret på Betalingsservice er en slags snydeomkostning for forbrugerne. Det svarer til at tage 5 kroner for en liter letmælk og så bede kunden om at betale et gebyr for malkning af koen og et andet for pappet omkring«, siger økonomisk rådgiver Kim Valentin fra Finanshuset i Fredensborg til Politiken.

Bankernes og PBS' markedsføring skilter ellers med, at Betalingsservice er gebyrfrit. Og sådan har det historisk også været, fordi firmaerne sparer administration og er garanteret faste pengeoverførsler.

Lektor: En glidebane

Men nu er forbrugerne blevet afhængige af Betalingsservice, og så tillader selskaberne sig at opkræve penge for at øge indtjeningen, lyder det fra både Kim Valentin og erhvervsforsker Mogens Bjerre.

»Nu er vi rigtig mange, som er blevet glade for Betalingsservice, og så kan selskaberne skrue op og ned for gebyret, alt efter hvordan kunderne reagerer. Det er en glidebane«, siger lektor Mogens Bjerre fra CBS, Handelshøjskolen i København til Politiken.

Analytikerne ser en klar parallel til Dankortsagen, der blev et tema i valgkampen 2005. Dengang begyndte landets butikker at opkræve et PBS-gebyr på 50 øre per transaktion - indtil daværende økonomiminister Bendt Bendtsen (K) fik forhandlet et forbud igennem.

"Maskeret malkemaskine"

Firmaernes reelle udgift til PBS for Betalingsservice er 4,32 kroner plus nogle øre for ekstra tekstlinjer per transaktion. Men Betalingsservicegebyrerne svinger mellem 5 og 15 kroner.

Et eksempel er Telia, der for tre måneder siden indførte et gebyr på 9,75 kroner. Det indbringer ifølge Politikens beregninger teleselskabet en ekstraindtægt på 119 millioner kroner årligt. Men den håndfuld store firmaer, som Politiken har talt med, siger alle, at de kun opkræver gebyrer svarende til deres udgifter.

»Vi tjener ikke penge på de her gebyrer. Vi får dækket vores udgifter, ligesom vore kolleger gør det - de gør det bare på en anden måde«, siger produktdirektør i Telia Jesper Korsskov til Politiken.

Forbrugerrådet mener til gengæld, at gebyret er »en maskeret malkemaskine«.

Og på Christiansborg kræver et politisk flertal bestående af S, SF og Venstre et indgreb over for gebyrerne.

Venstres erhvervsordfører, Jacob Jensen, siger:

»Det her er en meget irriterende og ærgerlig tendens, som desværre ser ud til at være bredt funderet på tværs af brancherne. Virksomheder er i deres gode ret til at vælte deres udgifter over på forbrugerne, men de skal indgå i varens samlede pris, så man ikke træffer en købsbeslutning på falske forudsætninger«, siger Jacob Jensen til Politiken.

Eksperterne siger, gebyrerne vil brede sig hastigt, nu da katten er ude af sækken.

I forsikringsbranchen er Alm. Brand ene om ikke at opkræve PBS-gebyret:

»Vi har hidtil gjort det gratis, fordi vi ønsker en papirløs administration, så vi har villet belønne og ikke straffe kunderne for at bruge Betalingsservice. Men vi overvejer at indføre gebyret, fordi der er en grad af økonomisk gevinst i det«, siger pressechef Anne Sophia Hermansen til Politiken.

Kilde: Politiken