SENESTE NYT:
OMXC20  440.44 0.23% 
Dow Jones  12598.55 -0.26% 
Nikkei  8784.46 -0.19% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B



Tip     Print    RSS    Del    

Danske Bank tæt på statsejerskab

Af PETER NYHOLM |BEILE GRÜNBAUM

Offentliggjort 01.04.09 kl. 07:27

Danske Bank ligger ganske tæt på at kunne konvertere sit lån af staten til aktiekapital. Peter Straarup åbner nu muligheden for en aktieemission.

Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup. Foto: Torben Stroyer

Aktiekurs

Danske Bank åbner nu for, at staten kan blive medejer, ligesom bankens direktør, Peter Straarup, for første gang offentligt lufter muligheden for en kapitaludvidelse.

Staten kan komme ind som medejer af Danmarks største bank, hvis statens lån til banken af typen hybridkernekapital kommer til at overstige 35 pct. af bankens kernekapital, fremgik det af en børsmeddelelse udsendt efter børslukketid i går.

Grænsen er ganske tæt på, fordi Danske Bank med udgangspunkt i 2008-tallene tillagt 24 mia. kr. fra bankpakke II allerede har en hydbridkernekapitalprocent på omkring 33 pct., bekræfter Peter Straarup:

»Banken er ikke så langt fra, at man kan gøre det. Men det er ikke det samme, som at man vil gøre det.«

Stort underskud i vente

Muligheden bliver aktuel, hvis Danske Bank taber mange penge på dårlige lån. Morgenavisen Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan analytikere, der følger banken, i gennemsnit har øget deres forventninger til Danske Banks tab i 2009 med 50 pct. til i gennemsnit 18 mia. kr. på få måneder. Gennemsnittet af de mest negative analytikere forventer nu et underskud i Danske Bank i 2009 på 19 mia. kr. før skat. Jyllands-Posten har også beskrevet, at Danske Bank er den mest gearede af de store banker i Norden.

Professor Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen i København er overrasket over, at Danske Banks egenkapital er så lav, at den hybride kernekapital nærmer sig 35 pct.

»Det er et udtryk for, at Danske Bank har behov for ekstra kapital til at modstå yderligere tab med. Det kan også være et udtryk for, at Danske Bank vil have kapital, hvor den ikke er tvunget til at betale renter. Når lånet konverteres til aktiekapital, skal der ikke betales renter, men til gengæld får staten stemmer, og det kan næppe være i Danske Banks interesse,« siger Jesper Rangvid.

Indflydelse til staten

Danske Bank risikerer faktisk, at staten kan gøre krav på en plads i bestyrelsen, vurderer Jesper Rangvid.

»Det er en ny dimension i udviklingen, at staten skal ind og være medbestemmende i Danmarks største bank. Det er noget andet end det, der er blevet talt om tidligere. Lene Espersen har jo flere gange understreget, at staten ikke skal drive bank. Med dette får regeringen medansvar for udviklingen i Danmarks største bank,« siger han.

Gunstigt for finansiering

Peter Straarup åbner samtidig for muligheden for en kapitaludvidelse i Danske Bank - et kontroversielt spørgsmål, der siden efteråret jævnligt har været stillet omkring banken - ikke mindst efter ærkekonkurrenten Nordea er i fuld gang med den manøvre:

»Banken kan jo også på grund af valgfriheden overveje at gennemføre en traditionel kapitaludvidelse. Dette er bare et ekstra geværgreb,« siger Peter Straarup.

Han henviser til, at alene muligheden for at konvertere hybridkernekapital til aktiekapital giver banken en bedre stilling over for ratingbureauerne. Deres vurderinger er vigtige for Danske Banks evne til at skaffe billig finansiering af lån.

Tilmeld dig overvågning af Danske Bank


Forsiden lige nu

Oprør på vej mod færre helligdage

Af MARTIN KAAE, MARCHEN NEEL GJERTSEN, DORTE IPSEN BODDUM

Arbejdsmarked: Fagligt aktive er rasende over, at topledelsen i LO forhandler om længere arbejdstid. Læs artikel


  
Usund mad æder din formue
Vi bruger kassen på usunde madvarer som slik og junkfood. Se hvad vi bruger pengene til.
Rådgiver: Nu skal du sikre dine aktier
"Titanic-eksperimentet Grækenland" vil ryste markedet i den kommende tid, siger aktierådgiver.
Avis: Sig farvel til to fridage
Regeringen og fagbevægelsen er nået til enighed om at sløjfe to helligdage om året.

Annonce:

Sådan undgår du tab ved bankkrak
Placer din formue rigtigt og undgå tab, hvis din bank er den næste, der krakker.
af Jens Balle
15.05.12, 12:53
Erhverv Den finansielle verden har de seneste mange år udviklet og udviklet nye... Læs mere

Her er Octavias nye lillebror
Skoda er på vej med en firedørs sedan, der bliver nummeret mindre end den populære Octavia.
Partner sendte Line Baun Danielsen-firma i døden
Tv-værtens forretningspartner har begæret fælles firma konkurs, da lønnen udeblev.

Annonce:

Hurtig mini banker top-smartphone
Den nye HTC S One er mindre, billigere og bedre end HTCs topmodel.
Så meget kan du spare i skat
Der kan være godt nyt på vej til de sygeplejersker og lærere, der betaler topskat i dag.

Folk væddede om Mortens konkurs
Han troede, at han kunne revolutionere nordjyderne. I stedet væddede de om, hvornår han gik ned.
Flinke fyre får aldrig succes
Du skal kræve anerkendelse for velgjort arbejde, siger en af landets førende headhuntere.

Ny karriere
Se flere jobmuligheder her

Annonce:


Privatøkonomi
Hvor bliver feriepengene af?
900 danskere, der skulle have udbetalt deres feriepenge i starten af maj, venter stadi... Læs artikel

17.03: Boligkøbere kan miste erstatning
13.57: Nu ligger boliglån for alvor i bund
12.41: Unge med ejerbolig bliver sjældnere
10.59: Friværdierne styrtdykker

Medier
Nyt medlem af styrelsen for Jyllands-Postens Fond
Styrelsen for Jyllands-Postens Fond har på sit årsmøde præsenteret tidligere koncernøk... Læs artikel

15.45: Monday Media i fremgang
09.24: Brugerbetaling koster brugere
17.04: Fyn drømmer om soap invasion
11.53: Murdochs øjesten tiltales i skandalesag
Job & Karriere






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/