Tip     Print    RSS    Del    

Danske Bank tæt på statsejerskab

Af PETER NYHOLM |BEILE GRÜNBAUM

Offentliggjort 01.04.09 kl. 07:27

Danske Bank ligger ganske tæt på at kunne konvertere sit lån af staten til aktiekapital. Peter Straarup åbner nu muligheden for en aktieemission.

Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup. Foto: Torben Stroyer

Aktiekurs

• Danske Bank

Relaterede artikler

Mindre lokalbanker øjner bedre tider

Danske Bank skal være turbobank

Boligejere bidrager til Danske Bank

Se alle >>

Danske Bank åbner nu for, at staten kan blive medejer, ligesom bankens direktør, Peter Straarup, for første gang offentligt lufter muligheden for en kapitaludvidelse.

Staten kan komme ind som medejer af Danmarks største bank, hvis statens lån til banken af typen hybridkernekapital kommer til at overstige 35 pct. af bankens kernekapital, fremgik det af en børsmeddelelse udsendt efter børslukketid i går.

Grænsen er ganske tæt på, fordi Danske Bank med udgangspunkt i 2008-tallene tillagt 24 mia. kr. fra bankpakke II allerede har en hydbridkernekapitalprocent på omkring 33 pct., bekræfter Peter Straarup:

»Banken er ikke så langt fra, at man kan gøre det. Men det er ikke det samme, som at man vil gøre det.«

Stort underskud i vente

Muligheden bliver aktuel, hvis Danske Bank taber mange penge på dårlige lån. Morgenavisen Jyllands-Posten har beskrevet, hvordan analytikere, der følger banken, i gennemsnit har øget deres forventninger til Danske Banks tab i 2009 med 50 pct. til i gennemsnit 18 mia. kr. på få måneder. Gennemsnittet af de mest negative analytikere forventer nu et underskud i Danske Bank i 2009 på 19 mia. kr. før skat. Jyllands-Posten har også beskrevet, at Danske Bank er den mest gearede af de store banker i Norden.

Professor Jesper Rangvid fra Handelshøjskolen i København er overrasket over, at Danske Banks egenkapital er så lav, at den hybride kernekapital nærmer sig 35 pct.

»Det er et udtryk for, at Danske Bank har behov for ekstra kapital til at modstå yderligere tab med. Det kan også være et udtryk for, at Danske Bank vil have kapital, hvor den ikke er tvunget til at betale renter. Når lånet konverteres til aktiekapital, skal der ikke betales renter, men til gengæld får staten stemmer, og det kan næppe være i Danske Banks interesse,« siger Jesper Rangvid.

Indflydelse til staten

Danske Bank risikerer faktisk, at staten kan gøre krav på en plads i bestyrelsen, vurderer Jesper Rangvid.

»Det er en ny dimension i udviklingen, at staten skal ind og være medbestemmende i Danmarks største bank. Det er noget andet end det, der er blevet talt om tidligere. Lene Espersen har jo flere gange understreget, at staten ikke skal drive bank. Med dette får regeringen medansvar for udviklingen i Danmarks største bank,« siger han.

Gunstigt for finansiering

Peter Straarup åbner samtidig for muligheden for en kapitaludvidelse i Danske Bank - et kontroversielt spørgsmål, der siden efteråret jævnligt har været stillet omkring banken - ikke mindst efter ærkekonkurrenten Nordea er i fuld gang med den manøvre:

»Banken kan jo også på grund af valgfriheden overveje at gennemføre en traditionel kapitaludvidelse. Dette er bare et ekstra geværgreb,« siger Peter Straarup.

Han henviser til, at alene muligheden for at konvertere hybridkernekapital til aktiekapital giver banken en bedre stilling over for ratingbureauerne. Deres vurderinger er vigtige for Danske Banks evne til at skaffe billig finansiering af lån.