Tip     Print    RSS    Del    

A4: Danske Bank er for stor til Danmark

Offentliggjort 09.02.12 kl. 06:31

Danske Bank er et finansielt masseødelæggelsesvåben, advarer ekspert.

Foto: Thomas Borberg

Aktiekurs

• Danske Bank

Relaterede artikler

Danske Bank skal være turbobank

Boligejere bidrager til Danske Bank

Danske Bank varsler prisstigninger

Se alle >>

Danske Bank er for stor til Danmark. Og hvis ikke storbanken splittes op, risikerer den at trække staten Danmark med i et frit fald, hvis banken igen kommer i problemer som i 2008, hvor den blev hårdt ramt af finanskrisen.

Så klart lyder advarslen, ifølge Ugebrevet A4, nu fra flere udenlandske finanseksperter med indgående kendskab til den danske finansverden.

Regeringen har netop nedsat et udvalg, der skal undersøge behovet for skærpede krav til storbanker som Danske Bank, der økonomisk er næsten dobbelt så stor som hele den danske samfundsøkonomi. Og allerede nu erklærer flere politikere lige fra Liberal Alliance til Enhedslisten sig åbne over for en opsplitning af Danske Bank.

Kan rive alt med

En af de udenlandske finanseksperter, der taler varmt for at tæmme Danske Bank, er Jacob Funk Kirkegaard, økonom og research fellow ved den amerikanske tænketank Peterson Institute for International Economics.

»Med den størrelse, banken har i dag, er det kun rimeligt at betegne Danske Bank som et finansielt masseødelæggelsesvåben. For banken kan jo rive hele den danske samfundsøkonomi med sig ned,« fastslår Jacob Funk Kirkegaard.

En bank med vokseværk

Danske Bank har de seneste ti år haft vokseværk. I 2001 havde banken en balance, der svarede til 115 procent af Danmarks bruttonationalprodukt (BNP). Efter et kort knæk under finanskrisen nåede banken i 2011 en størrelse på 3.381 milliarder kroner eller 189 procent af BNP.

Direktør i tænketanken Centre for European Policy Studies (CEPS) Karel Lannoo finder det også hævet over enhver tvivl, at banken er for stor til Danmark. Han understreger, at Danske Bank med sin størrelse havde et væsentligt ansvar for, at finanskrisen i Danmark blev så hård.

»Man skal ikke glemme, at Danske Bank var en af de hovedansvarlige for oppustningen af den danske boligboble, der i EU kun er overgået af Irland og Spanien. Derfor bør skatteyderne gøre op med sig selv, om de tør tage chancen med en bank, som for blot få år siden udviste en alvorlig mangel på dømmekraft,« mener han.

En kæmpe enspænder

Også professor Caspar Rose fra Handelshøjskolen i København, CBS, finder Danske Banks størrelse problematisk. Han advarer især om manglende konkurrence på bankmarkedet.

»Problemet er, at Danske Bank i dag har en forretningsmæssig fordel ved at være, hvad man betegner, som for stor til at gå ned. Den kan drive forretning med den forudsætning, at staten vil komme til undsætning, hvis den går ned. Det fører til konkurrenceforvridning og giver måske endda banken et incitament til at blive endnu større,« påpeger Caspar Rose.

Af den årsag finder han det helt afgørende, at staten kræver særlig polstring af storbanker som Danske Bank.

»For min skyld kunne man godt kalde en sådan lov for Lex Danske Bank, for den skal sikre, at det ikke i fremtiden kan betale sig for banker i Danmark at have den størrelse,« mener han.

Det er ikke størrelsen det kommer an på

Men økonomidirektør i Danske Bank Henrik Ramlau-Hansen afviser, at bankens størrelse er et problem.

»Danske Bank er en af Europas bedst kapitaliserede banker. Den har en solid funding og en stærkt funderet forretningsplatform,« fastslår han.

I januar nedsatte regeringen et udvalg for såkaldt systemisk vigtige banker. Udvalget skal afgive anbefalinger for reguleringen af storbanker, fordi reglerne skærpes med internationalt vedtagne regler - de såkaldte Basel-regler.

En række europæiske lande har dog allerede besluttet at gå længere end Basel-reglerne for at sikre deres egne storbanker yderligere mod kollaps.

Nettet skal strammes

Caspar Rose ser gerne, at udvalget i Danmark leverer skrappe anbefalinger efter schweizisk mønster.

»Danmark bør som Schweiz gå længere end de nuværende Basel-regler og kræve en betydelig ekstra kassebeholdning hos storbanker som Danske Bank. Det skal give en klar tilskyndelse for Danske Bank til at slanke sig og samtidig give bedre konkurrencevilkår for mindre banker med en sundere størrelse. Men når det er sagt, er det også vigtigt, at regeringen melder klart ud, at man betragter Danske Bank som systemisk vigtig for landet, således at bankens funding-omkostninger reduceres,« siger Caspar Rose.

Ikke skatteydernes problem

Liberal Alliances erhvervsordfører, Ole Birk Olesen, finder forslaget interessant. Han er ikke interesseret i, at danske skatteydere endnu engang skal kunne ende med at holde hånden under Danske Banks aktiviteter i Irland og Finland.

»Det lyder fornuftigt at splitte danske storbanker op efter de lande, hvor de opererer. Men vi mangler altså også en plan fra regeringen for, hvordan statsstøtten til bankerne kan bringes til ophør. For sektoren skal kunne klare sig uden statens hjælp,« pointerer han.

Enhedslistens finansordfører Frank Aaen ønsker at gå endnu videre. Han vil også have, at bankernes danske aktiviteter splittes op.

»Bankerne bør splittes op i de dele, der er til for borgerne og erhvervsliv, og de øvrige dele, der kun tjener spekulanter. Det jo faktisk ikke mere end tyve år siden, at dette faktisk var tilfældet i Danmark, og det vil i øvrigt være helt på linje med OECD's anbefalinger,« mener Frank Aaen.

Socialdemokraternes finansordfører, John Dyrby Paulsen, forventer da også, at de danske storbankers eksponering både i udlandet og i Danmark vil stå centralt på dagsordenen, når udvalget for de systemisk vigtige banker afslutter dets arbejde.

»Det ville undre mig meget, hvis ikke danske storbankers eksponering i udlandet bliver et centralt element, når den fremtidige regulering skal diskuteres. Men det vil også være aktuelt at se på, hvordan vi kan regulere storbankernes eksponering i Danmark på tværs af sektorer som eksempelvis forsikring og detailbankdrift,« siger han.

Bred samfundsinteresse

Ivrigheden efter at lovgive får dog Venstres erhvervsordfører, Kim Andersen, til at mane til besindighed. Han understreger dog, at også Venstre er interesseret i at sikre den finansielle stabilitet.

»Der vil givet komme øgede kapitalkrav og visse institutter har brug for bedre polstring eller slankning af balancen. Men samtidig er der jo også en samfundsmæssig interesse i, at fornuftige engagementer kan få lånefinansiering, for vi skal også tænke på vækst og arbejdspladser,« mener han.

Hos Danske Bank ønsker Henrik Ramlau-Hansen ikke at kommentere konkrete forslag. Han erklærer sig dog enig i behovet for øgede krav og stærkere regulering på området og melder banken klar til dialog om de fremtidige regler.

»Danske Bank er en af de bedst kapitaliserede banker og står således på et stærkt fundament. Vi forventer, at Danske Bank vil blive udpeget som systemisk vigtig bank, og vi er parate til at indgå i en dialog med myndighederne om, hvordan fremtidige kapitalkrav for systemisk vigtige banker skal se ud,« siger han.

Kilde: Ugebrevet A4