Tip     Print    RSS    Del    

Foto: Jonas Pryner Andersen

En helt igennem dårlig forretning

Af JANNIK BRINCH

Offentliggjort 10.02.12 kl. 14:47

Milliarder af Danske Bank-kroner er forsvundet i et skrækkeligt irsk mareridt.

Med en skræknedskrivning på sammenlagt 8,5 mia. kr. viste Danske Banks årsregnskab tordag mere end nogensinde, at banken begik en fejl, da den investerede 10,4 mia. kr. i opkøbene af den irske bank National Irish Bank og den nordirske bank Northern Bank i 2004.

Håbet var dengang, at den sprudlende irske økonomi kunne bidrage positivt til bankens bundlinje og drømmen om vækst i en tid, hvor bankbranchen og verden som helhed ikke så sig tilbage. Men virkeligheden ramte Danske Bank drønhårdt, da finanskæmpen Lehman Brothers kollapsede i 2008, og finanskrisen foldede sig ud i fuldt flor.

En katastrofe

Det forvandlede Danske Banks irske og nordirske forretning til et mareridt.

"Den har været katastrofal for hele casen omkring Danske Bank. Det har virkelig bidraget meget til at ødelægge hele historien om Danske Bank, og det er noget, der i den grad har sat sig i bankens regnskaber over en længere periode efterhånden," siger bankanalytiker i Nykredit Markets Mads Thinggaard til epn.dk.

Det tør siges.

Det forkerte tidspunkt

Siden opkøbene i 2004 har Danske Bank måttet nedskrive for omkring 24 mia. kr. på de to banker, dertil kommer en massiv goodwill-nedskrivning på 2,9 mia. kr. i 2008, og det er i den grad aktionærerne i landets største bank, der har betalt for det triste gilde.

Det viser ikke mindst en rapport, som Danske Banks egen markedsafdeling Danske Markets har forfattet.

Analysen, der slap ud i efteråret 2011, var forbeholdt bankens internationale kunder, og Danske Bank ønskede ikke selv at kommentere den. Konklusionen var dog, at investeringerne i de to banker på det tidspunkt havde kostet aktionærerne 34 mia. kr. i tabt kursværdi.

"Man kan se nu, at det var et forkert tidspunkt, de købte bankerne på. Det har også været problematisk, at de havde en meget kraftig udlånsvækst efter, at de købte dem. Det gjorde ondt værre. Det er en klassisk historie om et ønske om en vækstmotor, en gearing af forretningsmodellen, som er endt i et ret dårligt udfald," siger Mads Thinggaard med henvisning til, at Danske Bank i 2006 og 2007 havde en ekstremt høj udlånsvækst.

Ikke mange kritikere

Han mener dog samtidig, at det vigtigt at holde sig for øje, at Danske Bank købte op i en tid, der var præget af en noget mere optimistisk tankegang end i dag.

"Dengang var der ikke mange kritikere over for det. Det er altså en vigtig del af historien. Man forlanger, når man er så kritisk over for Danske Bank og hele opkøbet, at de skulle være meget klogere end resten af miljøet dengang," siger Mads Thinggaard.

For fjerde år i træk kunne Danske Bank torsdag offentliggøre et årsregnskab, hvor Northern Bank og National Irish Bank i den grad har sat et negativt præg.

De to banker har i det forgangne år bidraget med nedskrivninger for sammenlagt 8,5 mia. kr. ud af bankens samlede nedskrivninger for 14,2 mia. kr. I de foregående år lød de tilsvarende tal på 6,3 mia. kr. (2010) og 6,6 mia. kr. (2009).

Vanvittigt dyrt

Hovedarkitetekten bag det fejlslagne irske eventyr, ordførende direktør Peter Straarup, har flere gange tidligere erkendt, at opkøbene set i bakspejlet aldrig skulle have været foretaget. Det gentog han torsdag eftermiddag, da han for sidste gang fremlagde et årsregnskab.

"Man kan ikke gøre ting baglæns. Det er klart, hvis Danske Bank ikke havde købt de irske banker, havde vi haft et andet forløb. Det har været vanvittigt dyrt," sagde Peter Straarup.

Han erkendte samtidig, at det aldrig bliver muligt at indhente det tabte. Den konklusion er Mads Thinggaard enig i:

"De kommer aldrig nogensinde til at tjene pengene hjem igen. De har tabt så meget, at det kan ikke lade sig gøre med den forretning, de har derovre. Det er kæmpe summer, som de har tabt."

Nordisk fokus på den lange bane

Siden opkøbene i 2004 har de to banker samlet genereret et underskud på driften på 21,8 mia. kr. før skat, og det er bestemt ikke den slags tal, der gør bankerne attraktive for eventuelle købere. Derfor er det også utænkeligt, at Danske Bank kan sælge sig ud af mareridtet.

"Som jeg ser det, så tror jeg ikke, at det er muligt at slippe for eksponeringen i Irland. Jeg tror ikke, at nogen vil købe bankerne lige nu, og derfor driver de det videre, så godt som de kan og prøver få det bedst mulige ud af det. Men på længere sigt tror jeg, at de vil vurdere, om de her forretninger skal være en del af Danske Bank-koncernen, og de vil måske overveje at køre et mere rendyrket nordisk fokus. Det kunne ligge på den lange bane," siger Mads Thinggaard.

På den korte bane vurderer han - ligesom Danske Bank, at de to banker også i de første kvartaler af 2012 vil fremvise store tab. Derefter kan man tillade sig at tro på bedring, mener han.