*

Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

mandag 1. september 2014
EPN.dk
Aktier
C20 Cap
794,80-0,04% ned
Obligation
3%-47
101,620,47% op
Valuta
USDUSD 5,670,29% op
Fødevarer 06.02.2013 kl. 19:31
Lynsi Torres er ifølge Bloomberg USA's yngste dollarmilliardær. Foto: In-N-Out Burger

Her er USA’s yngste kvindelige milliardær

Historien om den 30-årige ejer af stor, amerikansk burgerkæde er lidt af et mysterium.

Los Angeles

Hun er til hurtige biler og dragracing. Hun har været gift tre gange. Og så har hun arvet en voksende burgerkæde, der nu omfatter 280 restauranter i fem amerikanske stater.

Men ellers er der ikke mange tilgængelige informationer om den 30-årige Lynsi Torres, som er en af verdens yngste milliardærer målt i amerikanske dollars, konstaterer det finansielle nyhedsbureau Bloomberg.

Bureauet har nemlig forsøgt at portrættere den unge virksomhedsejer, som karakteriseres som lidt af et mysterium.

Overtager milliardformue

Sikkert er det, at hun i dag står i spidsen for burgerkæden In-N-Out, som efterhånden er at finde i enhver større by i det vestlige USA.

Lynsi Torres har tilsyneladende ikke gennemført nogen uddannelse på et universitet eller læreanstalt, men hun har arvet den voksende burgerkæde fra sine bedsteforældre.

Efter en opstart under beskedne kår i 1948 forvandlede Harry og Esther Snyder parrets snoldede biks i Baldwin Park, Californien, til et gedigent burgerimperium, der i dag er mindst 1 mia. dollars. værd.

Banebrydende koncept

Parrets første burgerfilial var angiveligt Californiens første såkaldte ”drive-thru”-restaurant, hvor kunder i deres køretøjer kunne bestille mad via et højtalersystem og få varerne udleveret med det samme.

Det koncept, som også konkurrenterne kastede sig over, var tilsyneladende med til at grundlægge succesen.

Harry Snyder døde i 1976. Hans anden søn, Rich, overtog herefter ledelsesansvaret, indtil han omkom i en alder af 41 år i forbindelse med et flystyrt i 1993.

Stafetten blev i stedet givet videre til Lynsi Torres’ far, Harry Guy Snyder. Han døde imidlertid af medicinforgiftning i 1999, og så tog den anden grundlægger, Esther Snyder, over indtil sin død som 86-årig i 2006.

Enebarn og arvtager

Lynsi Torres modtog som 30-årig halvdelen af selskabet, og meget snart overtager barnebarnet ifølge stifterens nedskrevne plan den anden halvdel, skriver Bloomberg.

Den plan overraskede tilsyneladende mange, som ikke anede, at der var et barnebarn og arvtager.

Torres havde indtil da gået stille med dørene.

Luksushjem og væddeløb

I september 2012 kunne hun dog ikke undgå at blive omtalt i medierne, da hun i Bradbury, Californien købte et hjem med syv soveværelser og 16 badeværelser til en samlet værdi af 17,4 mio. dollars (104 mio. kroner).

Året før blev hun gift for tredje gang. Denne gang med racerkøreren Val Torres Jr., og hurtige biler er tilsyneladende et af de få emner, som hun i dag gerne udtaler sig om:

”Min far elskede dragracing og den passion lever videre i mig,” har hun sagt til et motorsportsmagasin om netop dragracing, som er en spektakulær hastighedskonkurrence mellem to biler.

Denne form for motorsport opstod i Californien i 1920'erne, hvor man begyndte at køre illegale væddeløb med tunede biler på bunden af den udtørrede Lake Muroc.

Tavs ledelse

Sporten voksede sig hurtig populær i USA, og Lynsi Torres har for nylig også prøvet kræfter med det farlige væddeløb.

Men derudover er det ifølge Bloomberg svært at grave noget op om den unge milliardær.

Torres er imidlertid ikke ene om at holde sig uden for offentlighedens søgelys. Ifølge Bloombergs kilder er det vanlig praksis for In-n-Outs øverste ledelse.

”Jeg har været en del af branchen i meget lang tid, og jeg tror aldrig, at jeg har set deres folk ved branchemøder eller konferencer. De er meget stille. Det er en del af deres kultur,” siger en kender af branchen til Bloomberg.

Bibelcitater

Selskabet er imidlertid tydelig omkring sit syn på religion.

Kunder vil bemærke, at burgerkæden, som også bemærker sig ved at betale de ansatte en noget højere løn end den obligatoriske mindsteløn, har trykt bibelske vers og citater på emballage og drikkebægre:

”Stol på Herren af hele dit hjerte, og støt dig ikke til din egen indsigt,” hedder det eksempelvis, hvis man bestiller en milkshake.

Denne praksis blev indført i 1987, men firmaets talsmand ønskede ifølge USA Today dengang ikke at uddybe bevæggrundene.

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Fødevarer
Tophistorie

Heineken får en avance på 2,2 mia. kr. ved frasalg

Heineken får en avance på 300 mio. euro ved frasalg af emballageaktiviteter i Mexico kaldet Empagau.
forsiden lige nu

Her sidder boligejerne fast

Der er kommet mere gang i boligmarkedet. Men mange steder sidder boligejere stadig fast.

Professor: DSB bør ærgre sig

Processen med at udvikle fremtidens DSB risikerer at blive forsinket efter direktør-exit.

Så rundede superlånet kurs 98

Kursudviklingen på det nye 30-årige boliglån er kommet bag på realkreditinstitutterne.

Se og Hør har mistet over 18.000 i oplag

Allers magasiner falder i oplag for fjerde år i træk, viser nye tal.

Sparerunde på vej i Grundfos

Bjerringbro-koncernen tjener for få penge. Spareprogram på vej.

Andelskasse kritiseres for salg af kapitalbeviser

Andelskasse får kritik af Finanstilsynet for at sælge andels- og kapitalbeviser uden at informere om den risiko, investorerne løb.
Annonce
Annonce
Erhverv
TV
Annonce
Blogs
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Tophistorier Erhverv
Erhverv & Økonomi
Hamborg kaprer danske flyrejsende

Ny udvikling gør, at Nordtysklands største lufthavn tiltrækker danske rejsende som aldrig før.

Privatøkonomi

»Hvorfor vil politikerne tvinge os til at indgå et væddemål om vores egen opsparing?«

Den 71-årige Paul Erik Christensen blev længe på arbejdsmarkedet. Derfor skal han nu hæve sin ratepension over 10 år for ikke at overtræde loven.

Bent Hansen afviser kompetenceproblemer efter milliardtab

PKA-formanden mener ikke, der er grund til at betvivle bestyrelsens kompetencer på trods af pensionsselskabets milliardtab på skandaleramte Genan.

Finanstilsynet skærper fokus på risikable investeringer

Pensionsselskabernes hang til risikable alternative investeringer får Finanstilsynet til at kræve bestyrelserne tættere på beslutninger om store enkeltinvesteringer.