Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 17. april 2014
EPN.dk
Aktier
C20 Cap
739,661,83% op
Obligation
3,5%-44
102,300,17% op
Valuta
USDUSD 5,39-0,24% ned
Fødevarer 15.02.13 kl. 13:10
Fødevareminister Mette Gjerskov (S) afviser at have givet forkerte oplysninger. Foto: Mikkel Berg Pedersen

Modstridende forklaringer om kødfusk

Kendte danske myndigheder til kødfusk? Fødevarestyrelsen trækker indrømmelsen i land.

Fødevareministeriet skifter nu forklaring i lasagnesagen.

Tirsdag aften hed det, at ministeriet ikke havde mistanke til "fuskevarer" i danske supermarkeder.

Torsdag aften erkendte ministeriet så, at man tirsdag faktisk var blevet advaret af EU og havde begået en fejl.

Fredag lyder det nu fra ministeriet, at alt alligevel er gået efter bogen.

Ikke eksplicit

Tirsdag kl 17.50 var Danmark ellers blevet advaret af EU´s alarmsystem, som pegede på, at danske kølediske netop kunne være i risikozonen for hestekød.

I en fem sider lang redegørelse for hele forløbet skriver Fødevarestyrelsen selv følgende:

”Konkrete sporbarhedsoplysninger er formidlet via Rapid Alert systemet og udlagt i RASFF databasen d. 8. februar 2013. Der er ikke oplysninger om distribution til Danmark i disse notikationer. Den 12. februar udsendtes der en opfølgende notifikation, som nævnte Danmark som mulig modtager af de mistænkte produkter (frosne færdigretter.)”

Om alarmen, der allerede blinkede tirsdag, uddyber redegørelsen, at der var navne på præcise produkter under mistanke.

”Listen havde kun oplysninger om det første led efter Tavola, hvorfor listen ikke eksplicit indeholdt oplysninger om danske modtagere. Listen indeholdt imidlertid detaljerede navne og brands på produkter. En række af navnene indikerede, at produkter var eller kunne være leveret til danske virksomheder,” står der i redegørelsen.

"En fejl hos os"

Pressemeddelelsen blev aldrig rettet. Og ministeriet udsendte ikke en ny med oplysningerne om advarslen fra EU.

I går erkendte erkendte direktøren for Fødevarestyrelsen i et interview med Jyllands-Posten, at ministeriet have begået fejl.

”Det er sådan set noget rod,” sagde han og forklarede om tirsdagens advarsel:

"Vi kan se, at der er nogle danske produktnavne på. Nogle vi kender, som bliver solgt i danske supermarkeder. Så tager vi kontakt til de danske detailhandlere og får at vide og får bekræftet, at det er nogle af dem, som allerede er taget af markedet”.

Alt i alt er der sket "en fejl," fordi sagen udviklede sig så hurtigt, erkendte direktøren.

”Det, som er sket i de meget travle timer er, at vi gik fra at have en formodning om, at produkterne nok ikke havde været på det danske marked til at have en formodning om, at det har de muligvis nok. Men de er der ikke længere, for de er sådan set fjernet i sidste uge. Så den formulering, som står i pressemeddelelsen om, at der ikke har været fuskevarer på det danske marked, den burde vi i Fødevarestyrelsen have rettet til, at der ikke er nogen stor sandsynlighed for, at der er flere tilbage. Det er en fejl hos os, at den aktuelle viden ikke er blevet opdateret i pressemeddelelsen, som har været i produktion i løbet af dagen.”

Fredag skrev Jyllands-Posten således, at "Minister gav forkert svar om kødfusk".

En uheldig formulering

Men i en pressemeddelelse sendt til danske medier sent torsdag aften skifter ministeriet igen forklaring og oplyser, at fødevareminister Mette Gjerskov (S) ”afviser at have givet forkerte oplysninger.”

”På det tidspunkt var den faglige vurdering fra Fødevarestyrelsens side, at det tydede på, at varerne ikke havde været i Danmark,” siger ministeren i pressemeddelelsen.

”Vi fik ingen oplysninger den 12. februar, der gav Fødevarestyrelsen anledning til at formulere sig anderledes. Vores vurdering var fortsat, at varerne med hestekød ikke havde været i Danmark," siger Fødevarestyrelsens direktør, Esben Rasmussen, i samme pressemeddelelse.

”Jeg har formuleret mig uheldigt overfor Jyllands-Posten. En formulering, der kunne give indtryk af, at den melding vi gav pressen tirsdag var forkert. Det var den ikke. Notifikationen fra EU systemet gav os ikke anledning til at ændre vores opfattelse af situationen. Jeg har forsøgt både telefonisk og per mail at gøre journalisten opmærksom på fejlen, men Jyllands-Posten reagerede ikke,” uddyber Esben Rasmussen.

Trods løbende kontakt og flere samtaler med ministeriet og Fødevarestyrelsen torsdag dag og torsdag aften har ingen - hverken skriftligt eller mundtligt - trukket indrømmelsen tilbage overfor Jyllands-Posten.

Jyllands-Posten har reageret på alle henvendelser fra ministeriet.

Dansk Folkeparti har nu kaldt fødevareminister Mette Gjerskov i spørgetime, så ministeren i næste uge skal redegøre for forløbet over for Folketinget.

Kødskandalen har nu hærget i Europa i over en måned.

  • 16. januar fandt den irske fødevarestyrelse som den første dna fra heste i hamburgere, der skulle indeholde oksekød.
  • Efterfølgende begynder skandalen at brede sig, da det kommer frem, at lasagne fra den svenske færdigrets-gigant Findus viser sig at indeholde op mod 100 procent hestekød.
  • To dage senere siger de svenske myndigheder, at de vil melde Findus til politiet.
  • Siden er der blevet fundet hestekød i oksekødprodukter i Irland, Storbritannien, Frankrig, Schweiz, Sverige, Tyskland, Norge, Rusland og Danmark.
  • Tirsdag 12. februar ransager og lukker det britiske fødevaretilsyn, FSA, to kødforarbejdningsvirksomheder i England og Wales.
  • Onsdag 13. februar oplyser De Samvirkende Købmænd, at der er påvist hestekød i lasagner fra den franske producent Comigel, som er solgt i Danmark. Alle produkter er dog i forvejen fjernet fra hylderne.
  • Samme aften holder EU's forbrugerkommissær, Tonio Borg, et hastemøde med fødevareministre fra de berørte EU-lande. Efterfølgende opfordrer han alle medlemslande til at dna-teste kødvarer for spor af hest.
  • Torsdag 14. februar finder det britiske fødevareagentur et medicinmiddel til heste, der er potentielt farligt for mennesker, i tre døde hestekroppe, der skulle eksporteres fra Storbritannien til Frankrig.
  • Samtidig afslører en politiundersøgelse, at den franske virksomhed Spanghero bevidst har videresolgt 750 ton hestekød som oksekød. I alt er kødet endt i 4,5 millioner produkter, som er solgt videre til mindst 28 forskellige firmaer i 13 europæiske lande.
  • Hestekødet kommer tilsyneladende fra Rumænien og er fundet i færdigmad fra svenske Findus, som har blandt andre Comigel som underleverandør.
  • Fredag 15. februar beslutter et EU-embedsmandsudvalg med ansvaret for fødevaresikkerhed, at der skal gennemføres mindst 2250 dna-tests af forskellige produkter. Derudover skal der tages én test for medicinrester for hver 50 ton kød.
  • Samme dag oplyser Fødevarestyrelsen, at man undersøger et slagteri i Jylland, som mistænkes for at blande hest i hakket oksekød.
  • Mandag oplyser supermarkedskæden Lidl i Danmark, at der er fundet spor af hestekød i en pastaret, som kæden samtidig fjerner fra hylderne. Lidl har i andre lande også fundet hestekød i en gullaschsuppe, som dog ikke er på det danske marked.
  • Samme dag trækker verdens største fødevareproducent, Nestlé, frosne pastaretter tilbage fra butikker i Italien og Spanien efter fund af heste-dna.
  • Onsdag oplyser den svenske færdigrets-gigant Findus, at den har fundet spor af hestekød i biksemads-produkter, der er solgt i danske butikker. Produktet "Biksemad 1,4 kg" trækkes tilbage fra forretningerne.
Kilde: AFP, dpa, Reuters og EU-Kommissionen

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Fødevarer
Tophistorie

Kineseres farvel til cognac giver franske tømmermænd

Vin- og spiritusproducenten Remy Cointreau venter mindre salg i Kina.
forsiden lige nu

Frygt for ny boble på kontormarkedet

Risiko for milliardtab på kontorejendomme. Ejendomsdirektør advarer om, at der bygges med hovedet under armen.

Kæmpe hul i togprojekts kasse

Opførelsen af en ny letbane i Aarhus ser ud til at blive flere hundrede mio. kr. dyrere end ventet.

Experian: Ny selskabslov fostrer svindlere

Én person oprettede i første kvartal 88 selskaber til 1 kr. stykket.

Spar 320.000 kr. på dit nye sommerhus

Pris- og rentefald gør det attraktivt at købe sommerhus i øjeblikket.

Boligfesten er tilbage i København

Men store stigninger i boligpriserne fører ikke til en boligboble, vurderer EDC.

Vestas-koryfæer: Vestas kører dårlig stil

Kommunikationsdirektørs fremfærd minder om karaktermord, mener tidligere formand og CEO.
Annonce
Annonce
Erhverv
TV
Annonce
Blogs
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Tophistorier Erhverv
Erhverv & Økonomi
Søster til forhadt IC4-leverandør er favorit til letbane

Ansaldo STS, der er i samme koncern som leverandøren af de skandaleramte IC4-tog, er i førerposition til at få milliardordren på Aarhus Letbane.

Erhverv & Økonomi

Byggeboom kan udløse milliardlussing

Der har aldrig været så mange ledige kontorejendomme i hovedstadsområdet. Alligevel bliver der ved med at skyde nye op.

Erhverv & Økonomi
Nordea har skabt et nyt, dansk eksporteventyr

Nordeas kapitalforvaltning har hovedsæde i København. Herfra sælges der investeringsforeninger til udlandet som aldrig før.

Erhverv & Økonomi
Lavpris kaprer kunder fra charter

Charterselskaberne vil satse på hotellerne for at holde på kunderne.

It-bossen
It-chefer ved digital skillevej

Fremtidens it-strategi skal ikke bare tilpasse sig. Nu skal den udvikles sammen med virksomhedens forretningsstrategi for at kunne leve op til den hastige udvikling.