

Offentliggjort 22.02.10 kl. 13:00
Byrådet i Roubaix i Frankrig har anlagt diskriminations-sag mod en halal-burgerkæde.
Det vakte politisk røre, da den franske burgerkæde Quick for nogle måneder siden i flere af sine restauranter fjernede al svinekød fra menuen og samtidig udskiftede al traditionelt slagtet oksekød m.v. med kød, der var halal-slagtet efter de muslimske forskrifter.
Selv bacon-burgere forsvandt og blev erstattet af halal-burgere med halal-slagtet "kalkun-bacon".
Flere politikere fra præsident Nicolas Sarkozy's borgerlige regeringsparti har fordømt Quick-kæden. Og nu har byrådet i den nordfranske kommune Roubaix lagt sag an imod kædens filial i Roubaix. Kæden beskyldes for at diskriminere ikke-muslimer.
Den socialistiske borgmester i Roubaix, Rene Vandierendonck, har opfordret til en boycott af Quick-kæden.
"Det genererer mig ikke, at der er en halal-menu," siger borgmester Vandierendonck. "Men når der ikke kan fås andet end halal er man gået for langt. Der er tale om diskrimination mod ikke-muslimer."
Frankrig har et af Europas største muslimske mindretal bestående af over fem mio. muslimer. Men Frankrig er samtidig en nation, der sætter en ære i at bevare fransk kultur og sprog og holde påvirkning fra bl.a. amerikansk sprog ude.
Senest har fransk indenrigspolitik været domineret af en fornyet debat for og imod tærklæder og burkaer i det offentlige rum.
Annonce: