Tip     Print    RSS    Del    

Foto: Sofie Wraber

Det er snart slut med dansk brød

Af LARS ATTRUP

Offentliggjort 11.03.10 kl. 22:53

På grund af miljøregler bliver danske brød ikke lavet med danske råvarer.

Danskerne spiser stadig mere brød, som er bagt på korn fra svenske eller tyske marker. I løbet af få år kan det blive helt umuligt for forbrugerne at købe brød, som er fremstillet af danske råvarer.

Årsagen er de relativt skrappe danske miljøregler, som gør det vanskeligt for landmændene at producere korn af tilstrækkelig god kvalitet.

»Vi henter en stadig større del af brødhveden i udlandet. Hvis udviklingen fortsætter, vil der om ganske få år slet ikke blive dyrket brødhvede i Danmark,« siger Niels Brinch-Nielsen, adm. direktør for Valsemøllen og formand for Danske Handelsmøller, der repræsenterer de store producenter af mel.

Kan ikke bruges til bagning

Op mod 70 pct. af den brødhvede, der anvendes i Danmark, hentes nu i udlandet.

»For få år siden var 70 pct. af brødhveden dansk. Desværre er kvaliteten af den danske brødhvede blevet gradvist ringere på grund af de danske miljøregler. Danske landmænd må ikke bruge de nødvendige mængder gødning på markerne. Det medfører, at proteinindholdet er for lavt i en stor del af den danske hvede, der ellers skulle bruges til brød,« siger Niels Brinch-Nielsen.

Når der er for lidt protein i kornet, kan det ikke bruges til bagning.

»Hvis der mangler protein i melet, bliver brødet fladt som en pandekage. Derfor må vi sende lastbiler til Sverige eller langt ned i Tyskland for at hente korn. Tyske landmænd har lov at bruge mere gødning og kan derfor fremstille de gode kvaliteter,« forklarer Niels Brinch-Nielsen.

Problematisk for miljøet

Han betegner det som problematisk for både klima og miljø, at den danske produktion af brødkorn er ved at ophøre helt.

»Vi brænder en del diesel af, når alt det korn skal importeres fra Tyskland og Sverige. Paradoksalt nok ender en del af gødningen fra de tyske og svenske marker alligevel i Østersøen. Derfor virker det meningsløst, at dansk landbrug udsultes og ikke får lov at gøde, så det er muligt at fremstille ordentlige produkter,« mener Niels Brinch-Nielsen.

De danske politikere har forsøgt at bremse den stigende import af brødhvede ved at give landmændene lov til at gøde ekstra meget på 50.000 hektar.

Mindre interesse

»Landmændene skal søge om at få del i dette såkaldte brødhvedetillæg, som giver tilladelse til at anvende op til 50 kg ekstra gødning pr. hektar. Problemet er blot, at selv 50 kg ekstra kvælstof ofte ikke er tilstrækkeligt, og derfor er landmændenes interesse for at dyrke brødhvede gradvist blevet mindre,« siger landskonsulent Morten Hastrup, Dansk Landbrugsrådgivning.

I 2007 søgte danske landmænd om brødhvedetillæg på 71.000 hektar. I år er dette areal reduceret til 32.000 hektar.

Tilmed lyder vurderingen fra Valsemøllen, at proteinindholdet i 80 pct. af den danske brødhvede er for lavt, og over 50 pct. ender med at blive kasseret som brødhvede.

»I nogle tilfælde blander vi den danske brødhvede med udenlandsk for at løfte proteinindholdet. Men en del af hveden må vi kassere. Den bliver i stedet brugt som dyrefoder,« fortæller Niels Brinch-Nielsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra fødevareminister Henrik Høegh (V).