SENESTE NYT:
OMXC20  432.88 2.09% 
Dow Jones  12862.23 1.23% 
Nikkei  8831.93 -0.51% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B






Tip     Print    RSS    Del    

Hvedemark. Foto: AP/Charlie Riedel


Frygt for ny global fødevarekrise

Af LARS ATTRUP

Offentliggjort 29.07.10 kl. 06:22

Panikken breder sig på de internationale råvarebørser. Kornpriserne tordner i vejret, og frygten for en ny fødevarekrise vokser. Store kornlagre ventes dog at dæmpe priserne.

Kornpriserne stiger eksplosivt på de internationale råvarebørser, hvilket skaber frygt for, at verden er på vej mod en ny fødevarekrise.

Udsigten til en katastrofal dårlig høst i Rusland har udløst de aktuelle prisstigninger, der kommer bag på både analytikere, landmænd og fødevareindustrien.

Højere priser

Blandt landmændene kan kornproducenterne juble, mens situationen omvendt er alvorlig for de mange svineproducenter, der er afhængige af at indkøbe foder.

Forbrugerne må belave sig på højere fødevarepriser.

Producenterne af mel varsler allerede nu højere priser.

Den aktuelle panik på råvarebørserne skyldes de foruroligende høstprognoser fra Rusland, hvor det skønnes, at 9 mio. hektar med korn er fuldstændigt ødelagt af den værste tørke i 30-40 år. Det ødelagte areal er fire gange så stort som Danmarks samlede landbrugsareal.

»Rusland har de seneste år øget produktionen markant og har spillet en stadig større rolle på verdensmarkedet. I år bliver den russiske høst imidlertid så lille, at der intet overskud er til eksport. Der går nu rygter om, at den russiske regering vil bremse al eksport ved at indføre told,« fortæller råvareanalytiker Palle Jakobsen fra firmaet Agrocom, der leverer analyser af råvaremarkederne.

Ulandene er truet

Denne situation minder alle deltagere i markedet om 2007, da en dårlig høst og eksportbegrænsninger fra flere lande ledte til dramatiske prisstigninger.

Resultatet blev en global fødevarekrise, der især ramte de fattige i ulandene hårdt. For en dansk gennemsnitsfamilie medførte prisstigningerne på fødevarer en årlig ekstraregning på omkring 7.000 kr.

»Alle husker 2007, hvilket er med til at forstærke frygten og panikken på børserne. Alle har pludselig travlt med at få afdækket deres positioner og råber ”køb”. Hverken fødevareindustrien, landmændene eller spekulanterne havde set dette komme,« vurderer Palle Jakobsen.

Større lagre


Han påpeger dog, at de globale kornlagre i år er væsentligt større end i 2007, hvilket burde dæmpe prisstigningerne. Chefanalytiker Svend Jørgen Jensen, Finanshuset Demetra, er enig:

»Lagrene er langt større end i 2007. Samtidig vil den fortsatte økonomiske krise gøre det vanskeligt at hæve fødevarepriserne.«

Priserne er dog allerede steget så meget, at de danske forbrugere vil kunne mærke det.

»Vi forventer og varsler prisstigninger på mel. Størrelsen af prisstigningerne vil afhænge af, hvordan høsten forløber de kommende uger,« siger Niels Brinch-Nielsen, adm. direktør for Valsemøllen.

Tilmeld dig overvågning af Brancher


Forsiden lige nu

Jobtal i USA gav dansk aktieløft

Dansk økonomi: De største danske aktier i C20-indekset steg over to procent efter overraskende arbejdsmarkedsrapport i USA. Læs artikel


  
Den sande tilstand
Få overblik over de aktuelle danske og internationale regnskaber.
Ekstra Bladet knækker onlinekoden
For første gang nogensinde tjener en dansk avis seriøse penge på nettet.
VW Up! får ekstra døre
VW's længe ventede mikrobil til 90.000 kr. suppleres allerede inden lanceringen af en femdørs version.

Annonce:

Topchef elsker at pine sig selv
Dansk direktør har brugt mere end 8.000 timer på at træne sin krop.
3,5 pct på vej tilbage med ny styrke
4 pct-obligationen er ved at lukke igen. Det sender 3,5 pct tilbage med ny styrke.

Kæmpe tv kan gemmes i spejl
Nyt fjernsyn er både spejl og tv i et. Til gengæld koster det kassen.
Derfor er dit CV så vigtigt
Dit CV er langt mere vigtigt end din ansøgning, hvis du vil have job. Se hvorfor.

Annonce:

Derfor trækker din chef chefkortet
Danskere bliver intimiderede, når de møder en chef, der overtrumfer deres beslutninger.
Kunstner scorer vildt på Facebook
En graffitimaler har større grund end de fleste til at glæde sig over børsintroduktion.

Sådan vokser din opsparing bedst
Uvildig rådgiver peger på det bedste sted at sætte pengene fra opsparingen.
130.000 kr. i erstatning for SMS-fyring
Gem vigtige sms'er, hvis du korresponderer med arbejdspladsen via mobiltelefonen.

Ny karriere
Se flere jobmuligheder her

Annonce:



Job & Karriere
Drømmer du om samme arbejdsplads som alle andre?
Er der frit valg på alle hylder, peger pilen for danske akademikere på et job hos to g... Læs artikel

08.15: En slapper på jobbet kan give dig stress
07.43: Er du blevet "Månedens Medarbejder"?






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/