Tip     Print    RSS    Del    

Forbrugerne tørster efter dåser

Af JENS ERIK RASMUSSEN

Offentliggjort 24.08.09 kl. 22:57

Eksplosiv stigning i salget af dåseøl overrasker både butikkerne og Carlsberg, som har svært ved at følge med. Væksten vil fortsætte, selv om øl på dåse er dyrere.

Foto: Casper Dalhoff

Dåseøl

? Den første dåseøl blev sendt på markedet i 1935 i USA. De første dåser var fremstillet af blik, men omkring 1960 udvikledes aluminiumdåser.

? I 1970 introducerede Faxe Bryggeri dåseøl i Danmark, og andre bryggerier fulgte med. Men allerede året efter indgik branchen en frivillig aftale med Miljøministeriet om en begrænsning af anvendelsen af dåser. I 1981 ophørte salget fuldstændigt.

? EU-kkommissionen indstævnede i 1986 Danmark for EF-Domstolen, fordi man fandt, at det danske pant- og returflaskesystem var en teknisk handelshindring. Danmark fik medhold i 1988, fordi handelshindringen var baseret på miljømæssige hensyn. I 1999 blev Danmark igen indstævnet. Generaladvokaten foreslog, at Danmark blev dømt. Men sagen blev hævet, da VK-regeringen i 2002 ophævede forbuddet mod metaldåser og i stedet indførte et pant- og retursystem for dåser. Dåseøl kunne atter købes i Danmark fra efteråret 2002.

Relaterede artikler

Nu kommer panten på tyske dåser

Pant på tyske dåseøl

Carlsberg tappet for dåseøl

Se alle >>

Danskerne har slået sig på dåseøl. Flaskerne bliver i stor stil fortrængt fra hylderne af de praktiske dåser, der både er lettere og klirrer mindre.

Væksten for øl på dåser er så voldsom, at det overrasker både butikkerne og producenterne.

Dåseøl er nemlig dyrere end flaskeøl, og efter den økonomiske nedtur er forbrugerne blevet langt mere prisbevidste.

Hos Coop Danmark udgør dåserne nu 45 pct. af det samlede salg, mens andelen for et år siden var 34 pct.

Allerede næste år venter koncernen at sælge flere øl på dåse end på flaske. For tre-fire år siden var salget af dåser stort set nul.

Et spørgsmål om tid

»Forbrugerne har for alvor taget dåserne til sig, og det er kun et spørgsmål om tid, før de overhaler flaskerne,« siger Kenn Thomsen, ansvarlig for ølsalget i Coop Danmark, der omfatter Kvickly, Fakta, Irma, SuperBrugsen og de lokale brugser.

Hos Carlsberg, som er Danmarks største ølproducent, kommer det stigende salg uventet.

»Det er gået meget hurtigere, end vi havde regnet med. Efterspørgslen er så stor, at vi har svært ved at følge med, da vores produktionsapparat er indstillet til flasker,« siger Jens Bekke, pressechef i Carlsberg.

Han oplyser, at selskabets bryggeri i Hamborg i perioder må træde til og brygge øl til salg i grænsebutikkerne.

Også hos Dansk Supermarked har man oplevet en stigning i salget af dåseøl.

Væksten fortsætter

»Væksten for dåser er markant, og vi forventer, at det vil fortsætte,« siger indkøbschef Uffe Frovst, Dansk Supermarked.

Koncernen, som omfatter kæderne Netto, Bilka og Føtex, har traditionelt en højere andel af flaskeøl, som ofte sælges på tilbud i kasser med 30 stk. Derfor er salget af flaskeøl fortsat noget større end salget af øl på dåse.

Dåseøl er mærkbart dyrere end øl på flaske, og derfor kommer væksten bag på branchen i en tid, da kunderne har fokus på prisen. En ramme med 24 dåseøl koster typisk det samme som en kasse med 30 flasker. Ved salg af enkelte øl er prisforskellen ofte større.

Nemmere at håndtere

»Det handler meget om bekvemmelighed. En kasse med flaskeøl vejer mere end 20 kg, mens en ramme med 24 dåseøl vejer mindre end 10 kg. Dåserne er nemme at håndtere, og så holder de i øvrigt ofte bedre på ølsmagen. Det trænger ikke sollys gennem dåserne, og der siver ingen kulsyre ud af emballagen,« siger Kenn Thomsen.

Andre peger på, at øl ikke klirrer, så de kan hjembringes mere diskret.

Dåserne fylder mindre

Coop Danmark gør meget for at promovere dåseøl i butikkerne. De fylder nemlig meget mindre i forretningerne, og de er nemmere at præsentere for kunderne.

Han vil ikke kommentere, om koncernen har en højere indtjening på dåser.

»Vi er tilfredse med at sælge flere dåseøl,« konstaterer Kenn Thomsen.

Carlsberg afviser, at det er mere lønsomt for koncernen at sælge dåseøl end flaskeøl.

»Vi tjener det samme, uanset om emballagen er glas eller aluminium. Der er højere emballageafgift på dåser, og produktionsomkostningerne er højere. Det er ikke os, der prissætter ølprodukterne i detailhandelen,« siger Jens Bekke.

Flasker genbruges 10-12 gange, mens dåsen kun kan bruges en gang. De smeltes dog om, og materialet genanvendes.

Dåseøl fylder også mere i statistikkerne, fordi der efterhånden er langt mellem de helt billige tilbud på øl i kasser. For et par år siden var en kasse øl med 30 flasker ofte slagtilbud i supermarkeder og varehuse. Det var ofte en underskudsforretning. Samtidig viste kundeanalyser, at det ikke skabte ekstra salg i butikkerne af andre varer.