

Danske Carlsberg har et stort marked i Storbritannien og reklamerer kraftigt i bl.a. fodboldkredse. Foto: AP
Offentliggjort 26.01.10 kl. 15:22
Som et af de sidste store bryggerier går Carlsberg med i den generelle prisforhøjelse i Storbritannien.
Carlsberg har besluttet at hæve sine priser på øl i Storbritannien med gennemsnitligt 4 pence for en pint. De nye priser træder i kraft fra den 15. februar.
"Vi har arbejdet hårdt for at minimere prisstigningerne og blandt andet indført flere omkostningsbesparelser, så vi kunne friholde kunderne, så vidt det var muligt," siger Chris Houlton, der er salgschef i Carlsberg UK.
I sidste uge fortalte Molson Coors, at selskabet ville øge prisen med 4 pence fra den 1. marts, mens de største konkurrenter som Heineken og InBev allerede forhøjer deres priser fra den 1. februar - ligeledes med 4 pence.
Carlsberg har en markedsandel i Storbritannien på 10-12 pct. og er ikke blandt de tre største på dette marked.
Annonce: