Advarsel: Akut mangel på ingeniører
En ny rapport viser, at der om fem år vil mangle 7.000 ingeniører i Danmark.
I løbet af de kommende år vil det være svært at få besat stillinger af ingeniører i Danmark. En rapport fra Nordisk Ministerråd viser, at der om fem år vil mangle 7.000 ingeniører i Danmark. Ingeniør foreningen er nået frem til samme resultat.
”Tallene fra Nordisk Ministerråd rammer ret præcist de prognoser, vi har regnet os frem til i Ingeniørforeningen,” siger formanden for Ingeniørforeningens Arbejdsmarkedsudvalg, Morten Thiessen.
Han peger på, at der skal en bred vifte af løsninger til for at imødegå ingeniørmangelen.
”To oplagte muligheder er at tiltrække flere unge til de naturvidenskabelige uddannelser. Vi skal ganske enkelt uddanne flere ingeniører i Danmark. Samtidig skal virksomhederne blive bedre til at tilbyde attraktive og fleksible seniorordninger, så ingeniørerne bliver længere på arbejdsmarkedet,” siger Morten Thiessen.
Udlændinge vil hellere til Sverige
Også ved at tiltrække udenlandske ingeniører og specialister, kan man komme manglen på arbejdskraft til livs.
”Vi skal drage nytte af vidensdeling og vidensudvikling på et globalt arbejdsmarked. Men vi skal satse på at få specialister og ingeniører med særlige kvalifikationer til at arbejde i Danmark og give værditilvækst i de danske virksomheder,” siger Morten Thiessen.
Det kan dog vise sig at blive svært at løse problemet med udenlandsk arbejdskraft. Rapporten fra Nordisk Ministerråd viser, at ingeniørerne foretrækker at bo i nabolandet Sverige.
Rapporten viser, at hver gang én udenlandsk ingeniør vælger at bosætte sig i Danmark, så er der fire udenlandske ingeniører det bosætter sig i Sverige.

Danskere vandt prestigefyldt arkitektpris

Danmark har EU-rekord i indbrud
Med rejsekort bliver du snydt for hjemrejse
Rejsekortet giver dig kortere tid at rejse i sammenlignet med billetter eller klippekort. Læs artikel
5G bliver et anderledes mobilnetværk
Uhørt høje hastigheder er slet ikke det mest interessante. Læs artikel
"Star Wars havde nær kostet Lego livet"
Regeringen vil rydde op i boligjungle
Erhvervsministeren vil have mere gennemsigtighed og konkurrence. Læs artikel












