

Revisorselskabet bag Randersegnens Boligforening, KMPG, kan ikke drages til ansvar for kollapset i foreningen, mener ekspert. Foto: Colourbox
Offentliggjort 12.12.11 kl. 12:19
Kommune og boligforening må opgive at rejse sag mod revionsselskab efter kæmpe-konkurs.
Randersegnens Boligforening, der administerer mere end 1.500 lejemål, blev fredag erklæret konkurs, efter at foreningen har bygget ulovlige byggerier, og økonomien de seneste år er kørt helt i sænk.
Alligevel kan Randers Kommune og boligforeningen ikke rejse erstatningskrav mod revisorerne fra selskabet KMPG, der har stået for regnskabskontrollen.
LÆS OGSÅ: Kæmpe boligforening erklæret konkurs
Det forklarer lektor i revision ved CBS Handelshøjskolen i København, Lars Kiertzner, til DRs regionalradio, DR P4 Østjylland.
Han mener, at revisionspåtegningerne burde have advaret både kommunen og boligforeningen, da det af bemærkningerne tydeligt har fremgået, at regnskabet i boligforeningen var dårligt.
"De kan ikke have været uvidende om problemerne. De får massive rapporteringer om de økonomiske problemer i revisionsrapporterne," siger Lars Kiertzner til P4 Østjylland.
Lars Kiertzner siger dog videre til P4 Østjylland, at lejere eller andre, der har tabt penge på sagen, godt kunne køre en erstatningssag mod både revisorerne, ledelsen og bestyrelsen i boligforeningen og Randers Kommune.
Annonce: