SENESTE NYT:
OMXC20  408.28 0.38% 
Dow Jones  10447.93 1.24% 
Nikkei  9114.13 0.0% 


B2B




Tip     Print    RSS    Del    

Cult må ikke støtte brysterne

Af EVA ANDERSEN

Offentliggjort 29.06.08 kl. 11:22

Cult blev afkrævet en halv million kr. for at få lov til at donere penge til Kræftens Bekæmpelse.

Cults reklamer er allerede kendt for store bryster og seksuelle undertoner. Nu vil virksomheden støtte syge bryster, men Kræftens Bekæmpelse er skeptisk. Illustration: Cult

En støttekampagne til fordel for brystkræftramte har ført til, at Kræftens Bekæmpelse har truet virksomheden Cult med en retssag.

Da Cult i januar henvendte sig til Kræftens Bekæmpelses erhvervsafdeling med et tilbud om at donere 25 øre per solgt Cult-cola til formålet, blev firmaet afvist. Kun hvis man lagde et forskud på en halv million hos Kræftens Bekæmpelse, ville organisationen tage imod de velgørende penge.

Derfor besluttede Cult-ejer Brian Sørensen i stedet at oprette en privat fond til støtte for brystkræftpatienter. Cult-fonden er anmeldt til Skat og har sin egen bestyrelse bestående af kvinder, som selv har haft brystkræft eller har sygdommen tæt på livet. Bestyrelsen i fonden bestemmer suverænt, hvilke organisationer der skal have glæde af fondmidlerne, som indtil videre lyder på små 200.000 kr.

Men så let går det tilsyneladende ikke, for Kræftens Bekæmpelse har truet firmaet med et sagsanlæg, fordi man mener, at energidrikfabrikanten har snyltet på organisationen.

Årsagen er, at Cult i sin kampagne har brugt sloganet "Støt brysterne", et kampagnenavn som stammer fra Kræftens Bekæmpelse, og det har skabt vrede i organisationen. Cult har siden rettet annonceteksten til "support the breasts" - og Brian Sørensen erkender fejlen.

Arrogant
»Det er en fodfejl fra vores side, at vi brugte sloganet, men vi anede ikke, at man kunne tage patent på en sætning som "Støt brysterne". Det har vi nu rettet. At Kræftens Bekæmpelse alligevel bekriger os og et ærligt ønske fra vores side om at støtte brystkræftramte, forstår jeg ikke,« siger Brian Sørensen og kalder Kræftens Bekæmpelse arrogant.

Marketingchef i Kræftens Bekæmpelse Poul Møller meddeler, at organisationen nu dropper at sagsøge Cult, fordi firmaet allerede har ændret sloganet i sine annoncer.

»Via vores jurist har vi haft kontakt med Cult og påpeget, at de har brugt vores kampagnenavn, som vi har ordmærkebeskyttet. Det var de kede af, og der er sagen sådan set landet. Man har ændret sloganet fra ”Støt brysterne” til ”Support the breasts”.

”Støt brysterne” er vores store oktober-brystkræftkampagne, som har kørt i mange år, og det er også derfor, at vi har ordmærkebeskyttet den. Misforstå mig ikke - vi er kun glade, når nogen prøver at rejse penge til brystkræftsagen. Det eneste, vi ikke ønsker, er at blive spændt for en kommerciel vogn, som vi jo blev her, fordi man tyvstjal vores kampagnenavn. Ved at firmaet i den grad får opmærksomhed omkring den pågældende energidrik, så er vi dybest set spændt for den eksterne markedsføring af den energidrik, fordi det er vores kampagnenavn, man bruger,« siger Poul Møller.

Har I noget specielt imod Cult?

»Næh, det har vi ikke. Men da de brugte ”Støt brysterne” tænkte folk - det er jo Kræftens Bekæmpelse. Folk kan måske oven i købet finde på at vælge netop den drik frem for en anden sodavand, og det er dér, jeg mener, at vi bliver spændt for en kommerciel vogn, som vi ikke er interesseret i at blive spændt for. Det var fint, hvis vi havde lavet en aftale med Cult, men det har vi ikke. Derfor skal man altså ikke bruge vores navn - heller ikke vores kampagnenavn.«

Tager sig godt betalt
Allerede i januar tilbød Cult at donere 25 øre per solgt Cult-cola til jer, men fik at vide, at man skulle lægge en halv million, før der kunne indgås et samarbejde, er det rigtigt?

»Ja. Men det er der da heller ikke nødvendigvis noget forkert i. Når vi laver aftaler med virksomheder, som betyder, at de skal bruge vores navn eller kampagnenavn i en eller anden kommerciel sammenhæng, så er vi netop derhenne, hvor man spænder vores navn for en ekstern kommerciel markedsføring af et produkt. Hvis det sker, så er det i den grad vores navn, som er bærende for et firmas markedsføringssucces - og dét koster. Det, der blev sagt til Cult i januar, var, at afhængig af, hvad det drejer sig om, så vil et samarbejde koste i størrelsesordenen fra en kvart til en halv million kroner - det er rigtigt. Men så havde det været en legitim måde at gøre det på. Nu gik Cult i stedet ud og lavede selvtægt.«

Hvilke kriterier har I for at samarbejde med en virksomhed?

»Vi er meget åbne, hvis vi ser bort fra tobaksindustrien og visse andre industrier, som direkte er med til at skabe kræftdødsfald. Så der var ikke noget med, at vi på forhånd ville have sagt nej til at samarbejde med Cult i den her sammenhæng. Men det er rigtigt, at i en kampagne, som er så højprofileret som denne, så skulle de i allerhøjeste grad have givet os en ordentlig sum penge, før vi lader os inkorporere i deres eksterne markedsføring.«




Forsiden lige nu

Ekstra milliarder til GN Store Nord

Opdateret 03.09.10 kl. 22:33
Industri: GN Store Nord blev fredag cirka 2,2 milliarder kroner rigere. TDC får en bid af kagen. Læs artikel


  
Tidligere Magasin-ejer mister livsværk
Da Jóhannes Jónssons karriere toppede ejede han blandt andet Illum og Magasin.
Palm-hotel reddet fra lukning
Medarbejdere kan ånde lettet op efter drama om kendt Vejle-hotel.
Dubai World til salg for 115 mia. kr.
Dubai har sat "Til salg"-skiltet op på det kriseramte selskab Dubau World.

Annonce:


Microsoft klar med angreb på Wii
Microsofts nye underholdningssystem blev præsenteret i Århus.
Det klager DR's seere mest over
2.100 har klaget over DR i årets første seks måneder. Se, hvad flest hidser sig op over.

Brug din iPod som telefon - gratis
Den populære musikafspiller iPod kan fremover også bruges som telefon.
NemID gav adgang til forkert konto
En gymnasieelev fik adgang til en fremmeds konto, da hun oprettede NemID i Danske Bank.

Ulækre kontorfolk koster mia. om året
Tastaturer på arbejdspladser er næsten lige så fyldt med bakterier som virksomhedens toilet.
Ledige indlagt til Facebook og poker i to år
Arbejdsløse i Fredericia parkeres på elendigt jobkursus i over to år.

Kikset Biva vil være cool
Discountmøbelkæden lukker en stribe butikker, som den erkender aldrig skulle være åbnet.
Organiseret hasardspil på slagteri
Danish Crown i Sæby har gennem længere tid været hjemsted for organiseret hasardspil.

Annonce:


Samfund
Rodbehandling bliver frynsegode
En ny forsikring mod dyre tandlægeregninger ventes at blive et nyt frynsegode på linje... Læs artikel

13.45: Dyrepasserne i Zoo er gået hjem
12.09: Akademikere indtager bankerne
11.06: Ny optimisme blandt iværksættere
10.31: LO: Boligskatten er ikke fredet

Privatøkonomi
Boliglån dyrere efter USA-tal
Stærke jobtal fra USA giver store kursfald på 4 pct. fastforrentede danske realkreditl... Læs artikel

11.53: Historisk lav fleksrente
15.33: Intet frynsegode er for småt til skat
13.17: NemID gav adgang til forkert konto
11.04: 10.000 danskere risikerer besøg af fogeden

Job & Karriere
Smiger fører til bestyrelsesposter
Vejen til en prestigefuld bestyrelsespost går gennem smiger og komplimenter, viser en ... Læs artikel

14.33: Højtlønnede kvinder er ofre for utroskab
12.31: Man ejer selv sit job
10.06: Sådan sælger du din ide til chefen
15.03: Den første dag som chef
Brancher






Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra epn.dk. epn.dk har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere om reglerne.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: redaktion@epn.dk