

Offentliggjort 02.11.09 kl. 10:33
Asger Aamund, anklages af analytiker for at være skyld i Neurosearch-krise.

Børsnoterede Neurosearchs igangværende kapitalrejsning på 443 mio. kr. er blevet kastet ud i en midlertidig krise, og analytikere og investorer peger på den tidligere stifter, hovedaktionær og bestyrelsesmedlem, Asger Aamund som den hovedansvarlige.
Til RB-Børsen udtalte han for nylig, at han ikke ville deltage i kapitaltegningen med denne bemærkning:
”Jeg synes, at min værnepligt nu er aftjent. Jeg har været formand i 20 år. Nu må det være slut med det. Neurosearch er et overstået kapitel for mig.”
I løbet af sidste uge har Neurosearch-aktien været ude for en gevaldig glidetur, og analytikere vurderer, at Aamunds udtalelser vægter tungt som forklaring.
Vurderingen er, at Aamund har udspillet sin rolle i Neurosearch, og at pressen, private og professionelle investorer og den øvrige offentlighed tillægger hans udtalelser alt for stor betydning.
”At Neurosearch vælger at styrke kapitalberedskab lige nu – før vigtige begivenheder om kliniske forsøgsresultater og eventuelle partnerskabsaftaler – må opfattes som en hedge, hvor de udnytter den gode stemning omkring aktien. Aktien er dog faldet overraskende meget på det seneste, og Aamunds udtalelser har uden tvivl skabt øget usikkerhed,” siger aktieanalytiker Jacob Thrane fra Standard & Poor’s Equity Research i London.
Udtalelsen har under alle omstændigheder givet næring til spekulationer om, at risikoen i Neurosearch er meget stor (ikke mindst i forhold til Bavarian, hvor Aamund stadig er bestyrelsesmedlem og storaktionær).
Det påpeges, at Neurosearch efter 17 års eksistens endnu ikke er kommet på markedet med det første produkt.
Flere analytikere og investorer vurderer kort og godt overfor Nyhedsbrev for Bestyrelser, at Asger Aamund burde have holdt sin mund, netop fordi han ikke længere spiller en rolle i ledelsen af Neurosearch.
Han sidder ikke længere i bestyrelsen, og han er ikke længere storaktionær med mere end fem procent af aktiekapitalen. I maj 2008 røg hans ejerskab ned under den magiske fem-procent grænse i forbindelse med en kapitalforhøjelse.
Da han heller ikke længere er insider i selskabet, skal han ikke oplyse om køb og salg af sine private aktier i selskabet A. J. Aamund A/S.
Ud fra oplysninger i 2008-regnskabet for A.J Aamund kan man beregne, at Asger Aamund ved årsskiftet havde ca. 4,4 procent af aktierne i Neurosearch.
Da han nu har udmeldt, at han ikke agter at deltage i kapitalforhøjelsen, sidder han med 756.000 aktier og tre gange flere tegningsretter, altså ca. 2,3 mio. tegningsretter, som skal sælges på den ene eller anden måde.
Dette er en realitet, hvis Aamund ikke har solgt ud af de private aktier siden årsskiftet. Muligheden for at han har solgt ud er således klart til stede: seneste officielle såkaldte flagning er fra maj 2008, hvor ejerandelen var på 4,9 procent.
Forudsættes at Aamund ikke har solgt ud siden årsskiftet, skal der altså sælges 2,3 mio. tegningsretter.
Nordea, som er pengeinstitut for selskabet A.J. Aamund, havde torsdag eftermiddag solgt 1,6 mio. tegningsretter.
Hvis salget alene sker gennem Nordea, udstår altså et ganske markant nettosalg af tegningsretter i resten af perioden med handel med tegningsretter, som afsluttes den 4. november.
Analytikere påpeger, at Aamund simpelthen ikke har haft råd til at deltage i kapitalforhøjelsen: Ifølge det seneste regnskab fra hans private selskab A.J. Aamund var egenkapitalen ved årsskiftet 54 mio. kr. og bankgælden 210 mio. kr.
ATP er eneste storaktionær med over ti procent af aktiekapitalen. Herfra siger aktiechef Claus Wiinblad til Nyhedsbrev for Bestyrelser: ”ATP deltager i transaktionen. Man da det er en igangværende transaktion, har vi ikke yderligere kommentarer.”
Dermed ønsker han ikke at oplyse, om lønmodtagerfonden deltager med alle de tildelte tegningsretter.
Analytikere vurderer dog, at det er overvejende sandsynligt, at ATP deltager fuldt ud, da Neurosearch med meget stor sikkerhed har stukket en finger i jorden hos de største investorer forud for beslutningen om at hente penge i markedet.
Samtidig påpeges det, at timingen af kapitalrejsningen skaber øget tvivl om, hvorvidt selskabet selv tror på positive meldinger det kommende halve år blandt andet om fedmemidlet Tesofensine og om det mest modne produkt, Huntexil, som ventes på markedet allerede næste år.
I forlængelse heraf bemærkes det, at selskabet selv oplyser at have nok likvider til at drive forretningen frem til 2. kvartal 2011, og at pengene ikke er øremærket til store og kostbare kliniske forsøg.
Annonce: