

Offentliggjort 08.09.10 kl. 13:41
Ny teknologi kan bane vejen for "ultralangtidsvirkende" diabetes-behandlinger i fremtiden.
Novo Nordisks ny teknik til forlængelse af virkningen af insulin i selve blodbanen i forbindelse med insulin-tabletbehandling kan ultimativt bane vejen for ultralangtidsvirkende diabetesbehandlingsformer i fremtiden.
Det vurderer koncerndirektør Mads Krogsgaard, der har ansvaret for Novo Nordisks forskning og udvikling.
- Den teknik som har muliggjort at få et insulin til at cirkulere i blodet i rigtig lang tid - selv efter det er kommet ud i blodbanen - den kan naturligvis også bruges til de injicerbare insuliner. Det vil være en mekanisme til at lave endnu længerevirkende insuliner, siger Mads Krogsgaard.
Den ny teknik stammer fra udviklingarbejdet med insulin i tabletform, og som er en forudsætning for, at diabetesbehandling med insulin i piller overhovedet er en reel mulighed.
Og kombinationsmuligheden med langtids-cirkulerende insulin i blodbanen, sammenhold med den allerede eksisterende langsomme frigivelse fra depoter i hudlaget ved langtidsvirkende insuliner vil kunne reducere frekvensen af injektioner til een gang om ugen eller færre.
- Men det er ikke noget, vi for nærværende kommenterer på, lyder det kryptisk fra Mads Krogsgaard.
RB-Børsen
Annonce: