

Offentliggjort 19.11.08 kl. 09:01
Ikeas stifter vil ændre i den stenrige Ikea-fond, så det bliver muligt at forære væk af dens 190 mia. kr. til velgørende formål.
Det skriver svenske E24.
Ikea-fonden, der er på ca. 190 mia. kr. og dermed større end Bill Gates' formue, er registreret i Holland og kontrolleret af Ikeas grundlægger, Ingvar Kamprad.
På nær en kvart mio. kr. til et designcenter i Lund har fonden aldrig uddelt til velgørende formål. Til sammenligning har Bill Gates foræret to-cifrede milliardbeløb til velgørenhed.
Ikea-stifteren har derfor fået fået ry for nærighed. Det vil han nu lave om på.
Det sker i første omgang ved at ændre på Ikea-fondens bestemmelser. I de oprindelige bestemmelser fra 1982 er velgørende uddelinger fra den stenrige fond begrænset til formål inden for "innovation i arkitektur og indretning", skriver E24.
Den begrænsning vil Ingvar Kamprad have ophævet.
Det skal en hollandsk domstol tage stilling til. I første omgang gennem en høring i december, hvor Ingvar Kamprad skal forklare, hvorfor han ønsker fondens bestemmelser ændret.
Modsat Ikea-fonden har selve selskabet bag Ikea, det luxembourg-registrerede Inter Ikea, givet store bidrag til velgørenhed, skriver E24.
Annonce:
Annonce:
Annonce: