

Ingvar Kamprad. Foto: AP
Offentliggjort 16.02.12 kl. 16:40
Milliardæren bag Ikea fortryder at have ført et trecifret milliardbeløb uden om statskassen, men vil ikke ændre praksis.
Det er sjældent, at manden bag Ikea, Ingvar Kamprad stiller op til et interview, og endnu mere sjældent at han giver så personligt et interview, som det han gav i den lille svenske avis Smålandsposten i går.
Ikke desto mindre kunne man læse i avisen, at den voldsomme svenske kritik af Ikea-stifteren for at snige sig uden om skattefar åbenbart har efterladt sig mærker.
"Jeg kan kun bebrejde mig selv, fordi jeg lavede en grundlæggende bommert," siger Ingvar Kamprad om den praksis Ikea har haft med at kanalisere store beløb uden om den svenske statskasse.
Den svenske tv-station SVT1 har tidligere afsløret, at der skulle være tale om et trecifret milliardbeløb i svenske kroner.
Selvom Ingvar Kamprad har rundet de 85 år, er han stadigvæk aktiv inden for Ikea, omend på nedsat blus.
"Det er mærkeligt, men det absolut bedste jeg ved, er stadig at komme op om morgenen og begynde at arbejde," udtalte han til Smålandsposten.
Selvom om han ikke længere sidder i direktørstolen, sørger han dog at blive set ude i Ikeas varehuse, og når ud til 25 varehuse om året.
Ikea har fem varehuse i Danmark og det har tidligere været ude i medierne, at den danske statskasse skulle være gået glip af 750 mio. kr. i tabte skatteindtægter fra Ikea Danmark.
Der er dog ikke umiddelbart grund til at gnide sig i hænderne hos Skat, for selvom Ingvar Kamprad erkender, at det var en bommert at føre pengene uden om de nationale skattemyndigheder, så har han ikke umiddelbart i sinde at ændre på den praksis i fremtiden.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: