

Offentliggjort 04.07.10 kl. 10:42
Avis og Budget Biludlejning i Skandinavien er blevet solgt til en norsk ejergruppe.
De to store biludlejningsfirmaer, Avis og Budget, har fået nye norske ejere.
Selskabet RAC Holding AS er den nye ejer af den skandinaviske biludlejningsvirksomhed. Dettte selskab ejes med 51 pct. af Pett Kjede og Service Kontor A/S og 49 pct. af Dag Andre Johansen A/S, og de nye ejere ser overtagelsen som en langsigtet investering.
”Avis og Budget er brands som tiltaler os gennem sin fantastiske mærkevareposition og stærke interne kultur. Selskaberne er præget af en reduceret volumen i biludlejningsmarkedet efter finanskrisen, men er gennem de to sidste års restrukturering og investeringer godt positioneret til at levere lønsomhed på samme niveau som før finanskrisen," siger adm. direktør i Pett Kjede, Per-Erik Burud.
Lederen af den skandinaviske biludlejningsvirksomhed vil dog være den samme efter overtagelsen: Det er Dag Andre Johansen, der hidtil har været topchef for divisionen, og han kalder Pett for "de ideelle ejere og partnere."
Avis er i Danmark blandt de største selskaber inden for biludlejning og har over 2.500 biler, 29 udlejningsstationer og 145 medarbejdere.
Totalt har Avis og Budget i Skandinavien en flåde på cirka 15.000 biler, hvoraf omkring 8.000 biler er fordelt på egne udlejningskontorer, og 7.000 biler lejes ud.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: