SENESTE NYT:
OMXC20  440.35 -0.02% 
Dow Jones  12369.38 0.0% 
Nikkei  8633.89 0.26% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B



Tip     Print    RSS    Del    

Trækprocent på 90 til SAS-piloter

Af BO JØRGENSEN

Offentliggjort 24.06.09 kl. 22:39

Med henvisning til et møde i august afviser Skatteministeriet at hjælpe SAS-ansatte, der trods adresser i Spanien og Frankrig og en svensk arbejdsgiver også opkræves dansk skat.

De ansatte svarer igen med et sagsanlæg.

En trækprocent på sammenlagt over 90 pct. Det har siden årsskiftet været den barske hverdag for en række SAS-piloter og stewardesser, der nu har sagsøgt Skatteministeriet i et forsøg på at komme ud af deres økonomiske kattepine.

Samtidig vil SAS-ledelsen nu lægge pres på skatteminister Kristian Jensen (V) for at finde en snarlig løsning.

Fælles for de ramte SAS-ansatte er, at de har fast adresse i henholdsvis Frankrig og Spanien. Siden Danmark fra årsskiftet ensidigt opsagde dobbeltbeskatningsaftalen med de to lande, har de både skullet betalt A-skat til Danmark og til deres respektive hjemlande. Men i forbindelse med en større omstrukturering i maj fik SAS-konsortiet hjemsted i Stockholm, og dermed fik de ansatte juridisk set svensk arbejdsgiver.

Alligevel nægter det danske skattevæsen at opgive at opkræve skatten. De SAS-ansatte har anmodet Skat om bare en midlertidig fritagelse for den danske skat, indtil sagen er afklaret, men også det afviser Skat hårdnakket med en henvisning til, at embedsmænd fra Danmark, Norge og Sverige vil mødes for at drøfte de finurlige skatteregler. Men det møde har embedsmændene, ifølge Skat, først tid til engang i august.

De SAS-ansatte har derfor svaret igen med et prompte sagsanlæg mod Skatteministeriet, og de får fuld opbakning fra den øverste SAS-ledelse.

»Vi finder det særdeles uheldigt, at vi har ansatte, der fortsat ikke kan få deres skatteforhold afklaret, og derfor vil vi sandsynligvis anmode skatteministeren om et snarligt møde i sagen,« siger informationschef i SAS Mikkel Thrane.

Forgæves forslag

SAS har forgæves foreslået Skat en »timeout« ved at love at fratrække skatten efterfølgende i de ansattes løn, hvis det viser sig, at Skat får ret, og at de derfor fortsat skal beskattes også i Danmark.

En af de ramte i sagen er SAS-styrmand Mark Jensen, der er spansk gift, og som de seneste år har boet i Spanien med sin familie. Før boede familien i Sverige.

»Jeg finder sagen grotesk alene af den grund, at jeg ikke har boet i Danmark i mere end 14 år. Og juridisk set har jeg siden den 1. maj haft en svensk arbejdsgiver,« siger Mark Jensen, der pendler med fly for at passe sit pilotjob på diverse SAS-ruter.

»Det er de færreste, der i længden kan leve med at betale skat til to lande. For vores vedkommende har det betydet, at vi har måttet ty til lån hos familien for at kunne betale afdrag på vores hus. En række kollegaer er i samme situation, og derfor har vi nu hyret en advokat til at føre sag i håb om at få en afklaring meget snart,« siger Mark Jensen.

Advokat er ikke i tvivl


De ansatte har hyret én af landets førende skatteeksperter, Frode Holm, firmaet Revitax, til at føre deres sag, og for ham er der ingen tvivl:

»Danmark kan da ikke kræve skat af folk i Spanien og Frankrig med svensk arbejdsgiver. Og det er samtidig bemærkelsesværdigt, at Skat først til august vil være i stand til at drøfte sagen,« siger Frode Holm.

Han anslår, at skattesagen sammenlagt omfatter op imod 65 personer med bopæl i de to lande.

Tilmeld dig overvågning af Brancher


Forsiden lige nu

"Risikofrit for hr. og fru Danmark"

Af JACOB HOVE

Banker: Banken var udsat, men det er den ikke længere, siger direktør for risikabel bank. Læs artikel


  
Millionær købte brugt bil for 2,5 mio. kr.
Magnus Kjøller fremviser sin Bentley Continental GT, som han har købt brugt for 2,5 mio. kr.
Her er Octavias nye lillebror
Skoda er på vej med en firedørs sedan, der bliver nummeret mindre end den populære Octavia.
En leder må højest have 15 ansatte
Hvis chefen også skal være effektiv, nytter det ikke noget at have mange ansatte.

Annonce:

It-nørd hjalp ven og endte i retten
Peter Schjøtt skulle bare lave en vens computer. Det bragte ham i hænderne på politiet.
Succesfulde mennesker snakker løs
Det er en garanti for succes, hvis du lærer at deltage i samtalerne, siger førende headhunter.

Unik bil kan "køre" på vandet
Den kan besvæge sig med over 200 km/t på landjorden og 72 km/t i vandet.
Skat smider fløjlshandskerne
Danske læger kan ikke længere hive en skattefri gevinst hjem fra vikararbejde i Norge.

Annonce:

Millionærernes opskrift på penge
Én ting er altafgørende, når du vil have succes. Få fem millionærers guide til guldet.
Landmænd får 95 mio. ekstra
Fødevareministeren er klar med 95 mio. kr. til landmænd efter udskældt lov om randzoner.

Kvindetræt iværksætter genopliver glemt erhverv
Jonas Larsen tjener nu gode penge på sin forretning - udelukkende for mænd.
Folk væddede om Mortens konkurs
Han troede, at han kunne revolutionere nordjyderne. I stedet væddede de om, hvornår han gik ned.

Ny karriere

Annonce:


Privatøkonomi
Bolig
Det er blevet billigere at købe hus
Huspriserne er faldet og renten er gået ned. Men hvad koster det egentlig at etablere ... Læs artikel

19.50: Solceller kan smadre taget
10.05: Flere vil have afdragsfrie lån
17.03: Boligkøbere kan miste erstatning
13.57: Nu ligger boliglån for alvor i bund

Medier
Job & Karriere






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/