

Offentliggjort 22.01.12 kl. 13:57
Det danske flyselskab Jet Time har mærket, at finansmarkederne er fastfrosne.
Siden charterselskabet Jet Time for første gang fik luft under vingerne i 2006, har selskabet haft fremgang.
På trods af fremgangen kan flyselskabet mærke, at krisen har strammet grebet om de finansielle markeder, hvilket har gjort det svært for selskabet at få lån og de såkaldte hedging-aftaler på plads.
"Det ville være en underdrivelse at kalde det udfordrende i dag. Det er ganske enkelt svært," siger selskabets direktør Klaus Ren til business.dk.
Da selskabet blev etableret tilbage i 2006, var det relativt nemt at skaffe lån og sikre selskabet mod udsving i brændstof- og valutapriser ved hjælp af netop hedging-aftaler.
I dag er det en ganske anden historie. Charterselskabet har nemlig svært ved at sikre sig imod udsvingene på brændstof- og valutamarkederne.
"Med vores regnskabstal burde vi jo i mine øjne være en god virksomhed at handle med, men vi oplever alligevel, at det er svært,” siger Klaus Ren til business.dk.
Sidste sommer underskrev Jet Time en trecifret millionkontrakt med rejseselskabet Star Tour. Aftalen med Star Tour betyder, at flyselskabet skal sende 170.000 af Star Tours gæster til fjerne destinationer i sommeren 2012.
Kontrakten omfatter 170.000 gæster, hvoraf de 100.000 rejsende vil rejse fra Danmark. De mange passagerer fra Danmark vil primært blive fløjet ud af lufthavne i Jylland.
Derudover skal Jet Time flyve ud af Norge med 26.000 pladser i højsæsonen. Og ud fra små regionale lufthavne i Sverige med 44.000 pladser.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: