Prøv vores tablet-udgave

Vi kan se, at du er på en tablet. Kunne du tænke dig at læse Jyllands-Posten på vores tablet-app?

Privacy Policy Jyllands-Posten anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og målrette annoncer. Når du fortsætter med at bruge websitet, accepterer du samtidig brugen af cookies. Læs mere om vores brug her
torsdag 24. april 2014
EPN.dk
Aktier
C20 Cap
758,80-0,13% ned
Obligation
3,5%-44
102,200,20% op
Valuta
USDUSD 5,40-0,19% ned

Transport - i samarbejde med

shippingwatch.dk
Skibsfart 22.02.13 kl. 15:20
Nils Smedegaard Andersen og de øvrige direktionsmedlemmer tjente i 2012 96 mio. kr. Topchefen går formentlig hjem med den største af lønposerne. Foto: A.P. Møller - Mærsk, Kollage: Mattias Grøndal

Stort lønhop til Mærsk-bosserne i 2012

Der var lønstigninger over hele linjen i A.P. Møller - Mærsk sidste år.

På trods af et større fald i indtjeningen i A.P. Møller - Mærsk i 2012 på omkring 8 mia. kr. før skat, så er selskabets ledelse blevet belønnet med et pænt lønhop.

Den seks mand store direktion med topchef Nils Smedegaard Andersen i spidsen og direktørerne Søren Skou (Maersk Line), Kim Fejfer (APM Terminals), Jakob Thomasen (Maersk Oil), Claus V. Hemmingsen (Maersk Drilling) og Trond Westlie (koncernfinansdirektør) lige efter tjente således 96 mio. kr. i 2012.

Dermed er der givet et løft på 15 mio. kr. i forhold til de 81 mio. kr., der blev udbetalt til direktionen i 2011. En fremgang på godt 18 pct.

16 mio. kr. per mand

Beløbet svarer til et gennemsnit på 16 mio. kr. per direktionsmedlem, og dermed ligger niveauet eksempelvis over de ofte debatterede lønninger hos direktørerne i landets største banker.

Dyk ned i regnskabet

Sådan er det gået for Mærsks forskellige forretningsenheder:

Få hele årsregnskabet for 2012 her.

Det paradoksale ved den markante lønstigning er, at den falder i et år, da Nils Smedegaard Andersen i offentligheden slog på tromme for en forbedret konkurrenceevne i form af lavere lønninger i de danske virksomheder.

Job forsvinder

I et interview med Berlingske sagde han blandt andet:

"Det skal være muligt for flere at komme ind på arbejdsmarkedet, og det forudsætter blandt andet, at virksomheder kan tiltrække og ansætte folk til en lavere løn, så vi kan beholde produktion i Danmark.

Ikke alle har høje uddannelser eller er velkvalificerede til mere avancerede job, og med de lønninger, vi betaler i Danmark, er der nogle, som ikke er konkurrencedygtige med indere, tyskere eller svenskere. Derfor forsvinder job ud af landet."

Flere penge til ansatte

Men hverken i Mærsks ledelsesgruppe eller blandt medarbejderne faldt lønniveauet i 2012. I hvert fald ikke når man ser på, hvad selskabet betaler samtlige ansatte på tværs af kvalifikationer, job og landeskel.

De 121.000 Mærsk-ansatte hævede i 2012 sammenlagt en løn på omkring 35 mia. kr., hvilket svarer til knap 289.000 kr. i gennemsnit. Det er en pæn stigning i forhold til de 271.000 kr., der var snittet i det foregående år.

Også selskabets bestyrelse oplevede fremgang i aflønningen i det forgangne år. Bestyrelsen med Michael Pram Rasmussen i spidsen modtog således et honorar på 19 mio. kr. for anstrengelserne i 2012. Det er et løft på 2 mio. kr. i forhold til 2011.

A.P. Møller - Mærsk er en af Danmarks mest kendte koncerner. Her er et overblik over rederigiganten.

Det er få danskere, som aldrig har hørt om A.P. Møller - Mærsk.

Her er et overblik over kæmpeselskabet bag den berømte, syvtakkede stjerne.

  • Koncernen blev grundlagt i 1904 af Peter Mærsk Møller under navnet "Dampskibsselskabet Svendborg."
  • I 1912 stiftede A.P. Møller Dampskibsselskabet af 1912 med hjemsted i København.
  • Hr. Møller købte sine første fem tankskibe i 1928, hvor et fællesrederi for tank- og linjeskibsdrift blev oprettet; Maersk Line blev grundlagt.
  • De to selskaber (Svendborg og 1912) fusionerede først i 2003 og blev til A.P. Møller - Mærsk A/S.
  • I dag består koncernen af en række underselskaber - blandt andre:

- Maersk Line, som er blandt verdens største rederier inden for global containerfragt.

- Maersk Oil, som beskæftiger sig med olie- og gasproduktion.

- APM Terminals, som varetager drift af havne i hele verden, containerdepoter og lignende.

- Maersk Drilling, som foretager boringer efter blandt andet olie og gas på havet.

- Maersk Supply Service, som driver "forsyningsaktivitet med ankerhåndterings- og platform supplyskibe."

- Maersk Tankers, som står for tankskibstransport af råolie, olieprodukter og gas.

- Herudover ejer koncernen eksempelvis 20 procent af Danske Bank, samt en række mindre datterselskaber i Maersk-navnet.

  • Koncernens hovedkvarter ligger ud til vandet på Esplanaden i København.
  • Koncernen har i omegnen af 152.000 ansatte i hele verden.
  • Samtlige ansatte fik, indtil Mærsk Mc-Kinney Møllers død i 2013, et stykke wienerbrød den 13. juli i anledning af hans fødselsdag.
  • Koncernens motto "rettidig omhu" lyder i sin fulde længde "Intet tab skal os ramme, som ved rettidig omhu kunne afværges."
  • Ane Mærsk Mc-Kinney Uggle har siden Mærsk Mc-Kinney Møllers død været bestyrelsesformand i " A.P. Møller and Chastine Mc-Kinney Møller"-fonden.
  • Fonden ejer stemmemajoriteten i Mærsk-gruppen.

Kilde: denstoredanske.dk, Mærsk.com, Bloomberg.

Her er Mærsk

Ritzau

Følg
Jyllands-Posten
Annonce
Annonce
Transport
Tophistorie

Hapag-Lloyd-chef overtager formandsposten

Når Michael Berendt stopper som administrerende direktør, får han straks en ny rolle.
forsiden lige nu

Ledigheden i industrien dykker

Ledigheden i nogle af de store faggrupper i industrien falder. Det skaber frygt for flaskehalse og rejser tvivl om behovet for vækstpakker

Apple overrasker eksperterne positivt

Apples nye regnskabstal overstiger forventningerne takket været et tilfredsstillende iPhone-salgstal.

Firma åbner tandklinik til de ansatte

Personalegoder vender tilbage til danske virksomheder.

"Han skulle ikke have smilet på tv"

Jyske Bank-chefens optræden på tv var med til at provokere investor til at kæmpe for fuld erstatning.

Tusindvis kan nå boliglånets 1. klasse

60.000 boligejere kan spare penge ved at vælge boliglån, der måske snart tages af bordet.

”Auf Wiedersehen, Dänemark”

Færre tyskere lejede et dansk sommerhus i 2013.
Annonce
Annonce
Erhverv
TV
Annonce
Blogs
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Tophistorier Erhverv
Erhverv & Økonomi
Jyske Bank overgiver sig i hedge-sag

Med en ny sag i horisonten og en domsafsigelse på trapperne valgte Jyske Bank onsdag at give to investorer fuld oprejsning plus renter i den såkaldte Hedge-sag.

Industri

Ledigheden i industrien dykker

Ledigheden i nogle af de store faggrupper i industrien falder. Det skaber frygt for flaskehalse og rejser tvivl om behovet for vækstpakker

Erhverv & Økonomi
Ringkjøbing æder af Vestjysk

Ringkjøbing Landbobank henter vækst fra lokale konkurrenter.

Erhverv & Økonomi
Risiko for flaskehalse i industrien

Efter fem år med smalhals i industrien risikerer man, at der hurtigt kan komme flaskehalse, når økonomien vender, advarer eksperter og fagforeninger.