

Offentliggjort 05.03.10 kl. 14:46
I løbet af de seneste to år er hotelpriserne styrtdykket verden over.
Den internationale hotelbranche fik et katastrofeår i 2009, med hotelpriser der faldt til et niveau, som ikke er set de seneste syv år.
Det viser et netop offentliggjort prisindeks for 2009 fra bookingportalen hotels.com.
Portalen, der har mere end 110.000 tilknyttede hoteller over hele verden, melder om 5-stjernet luksus til under 1000 kr.
"Priserne på verdens bedste hoteller har aldrig før været så overkommelige som nu,” siger Nigel Pocklington, administrerende direktør for Hotels.com.
Til glæde for de rejsende betyder det et rekordstort antal top-hoteller til ekstremt lave priser.
Prisforskellen mellem tre-, fire- og femstjernede hoteller er samtidig blevet så lille, at rejsende kan opgradere deres hotel og få mere luksus for ganske få ekstra kroner.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: