

Offentliggjort 09.09.09 kl. 10:03
Det kriseramte pladeselskab EMI har fundet tilbage til rødderne og udsendt samtlige The Beatles' 13 album i et bokssæt. De første 50.000 eksemplarer er revet væk.
"Yesterday - all my troubles seemed so far away - now it looks as though they're here to stay."
Sådan lyder indledningen til en af The Beatles' berømte sange, men nu sørger det legendariske band for, at det kriseramte pladeselskab EMI's problemer måske tilhører gårsdagen, mens nutiden ser mere lys ud.
Det første oplag af samtlige bandets 13 albummer i et sæt i 50.000 eksemplarer er nemlig blevet revet væk - til en pris på 269 dollars stykket, skriver Financial Times.
Det svarer til et salg for i alt 13,5 mio. dollars, og det er lidt af en sensation i en tid, da pladesalget er stærkt faldende. Ikke mindst til den pris.
EMI, der er ejet af kapitalfonden Terra Firma, som i august 2007 købte EMI for 3,2 mia. pund, har i flere år kæmpet med høj gæld og underskud, så enhver optur er belejlig.
Annonce:
Annonce:
Annonce: