Tip     Print    RSS    Del    

Virksomheder sjusker med arbejdsmiljøet

Offentliggjort 15.11.09 kl. 23:07

Efter 20 år med Arbejdspladsvurderingen har virksomheder stadig svært ved at få lavet én. Det koster samfundet milliarder, mener eksperter.

Relaterede artikler

Firmaer får bøder i sag om chaufførdød

Tusindvis af arbejdsulykker anmeldes for sent

42 døde på jobbet i 2011

Se alle >>

Opinion

Leder: Skjult problem

Det skriver 24timer.

Hvordan undgår man, at en medarbejder ligger søvnløs, fordi han ikke tror, han præsterer nok? Hvordan sørger man for, at en medarbejder undgår rygskader, når der skal løftes tunge kasser?

Svarene bør stå i virksomhedernes såkaldte Arbejdspladsvurdering (APV), der lidt firkantet sagt er en plan, alle landets virksomheder skal lave, for bedst muligt at sikre medarbejdernes fysiske og psykiske ve og vel.

26 pct. manglede APV

Men ofte må Arbejdstilsynet lede forgæves efter planen, når de besøger virksomheder.

I første halvår i år gennemførte Arbejdstilsynet cirka 37.000 screeninger, hvor APV’en specifikt blev undersøgt. 26 procent af virksomhederne havde enten slet ikke udarbejdet en APV, eller også opfyldte den ikke de obligatoriske krav.

Sidste år havde 24 procent rod i deres APV. Tallene bekymrer LO-sekretær Ejner Holst.

»De aktuelle tal viser desværre, at virksomhederne ikke er blevet mere opmærksomme på sunde arbejdsforhold og sikkerhed i egne rækker. Det er ikke godt nok – også set i lyset af, at vi har rundet 20 årsdagen for indførelse af obligatorisk risikovurdering på arbejdspladserne,« siger han til 24timer.

Mindre firmaer sjusker

Bo Netterstrøm, der er en af landets førende stressforskere, kalder virksomhederne for slendrianer.

»Det er ikke for kønt. Ligesom en virksomhed planlægger regnskaber og produktion, så bør den også have en plan for arbejdsmiljøet. Der er desværre overvejende mange mindre virksomheder, der synes, det er noget pjat og siger, det klarer vi nok.«

Gør de så det?

»Nej, det tror jeg ikke, de gør.«

Flere stressramte

En ny EU-rapport viser, at der er en støt stigning i antallet af stressramte i Danmark. Og en anden undersøgelse viser at 6.000 danskere hvert år må trække stikket til arbejdsmarkedet på grund af psykiske lidelser – og melde sig ind i klubben af førtidspensionister.

Ifølge Bo Netterstrøm er APV’en vigtig for arbejdsmiljøet, fordi den tvinger virksomheden til at tage stilling til tingene.

»Virksomheden skal finde ud af, hvorvidt den har et problem og så prøve at identificere det. Og endelig skal virksomheden vurdere, hvordan den vil løse det, så der kommer en handlingsplan.«

En milliardregning

Ejner Holst vurderer, at den årlige regning for et dårligt arbejdsmiljø, herunder sygefravær og arbejdsulykker, er på 64 milliarder kroner.

Selv om man i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) også følger grundigt med i stressudviklingen, mener man slet ikke, at den alene kan tilskrives virksomhederne.

»En psykisk lidelse er meget kompleks og berører både, hvordan du selv er, dine hjemlige forhold og arbejdspladsen. At det alene skulle være en lidelse, som skyldes arbejdslivet, er et postulat, der ikke har hold i virkeligheden,« siger Thomas Philbert Nielsen, underdirektør i DA.

APV er et kontrolsystem

Han langer desuden hårdt ud efter APV’en.

»Den siger ikke noget om, hvordan arbejdsmiljøet er i virksomheden. APV’en har udviklet sig i retning af at blive et kontrolsystem frem for at handle om det lokale arbejde med miljøet i virksomheden, der var hele udgangspunktet. Det kan gøre mig bekymret,«

Krise kan bremse APV

Hans Hvenegaard, der er specialist i organisationspsykologi og indehaver af Team Arbejdsliv, peger på den økonomiske krise som en mulig årsag til, at arbejdsmiljøplanerne halter.

»Hvis vi ser tilbage på de seneste 15 år, har der været meget fokus på human ressource. Men man kan frygte her under krisen, hvor det er lettere for virksomhederne at finde arbejdskraft, at arbejdsmiljøet kan få en opbremsning.«

Kilde: 24timer