

Klaus Andersen blev invalideret som følge af en fejlslagen rygoperation. Efterfølgende mistede han millionerne fra si erstatning på valutainvesteringer, som blev foretaget i samråd med en investeringsrådgiver i Spar Nord. Foto: René Schütze
Offentliggjort 25.01.10 kl. 23:26
Klaus Andersens invalideerstatning forduftede i komplicerede investeringspapirer. Han føler sig dårligt rådgivet af Spar Nord og har klaget til Pengeinstitutankenævnet.
En nordjysk invalidepensionist og Spar Nord-kunde satte en millionerstatning til på risikable valutainvesteringer.
Pengeinstitutankenævnet skal afgøre, om Spar Nord kan gøres ansvarlig for tabene.
Har du oplevet at komme i klemme i din bank, vil vi gerne høre din historie. Klik her.
Læs mere om artikelserien her.
Indtil den 3. juli 2003 var Klaus Andersen på alle måder en mand med succes i tilværelsen.
Men da han vågnede efter en operation for en mindre diskusprolaps kunne han øjeblikkeligt mærke, at noget var galt.
Ingen er i dag i stand til at forklare, hvad der gik skævt under operationen, men siden den dag har Klaus Andersen været invalideret.
Han er i store smerter døgnet rundt, og han er konstant under påvirkning af store mængder morfin. Han går regelmæssigt til tandlæge for at få sat nye kroner på sine tænder, fordi de store doser medicin ødelægger emaljen, og han går med krykker, for at afbøde smerterne i det ene ben, og fordi balanceevnen er ødelagt .
Dertil kommer en stribe skavanker som hukommelsessvigt, talevanskeligheder og træthed.
Vi sidder ved køkkenbordet i hans villa i Sebbersund ved Nibe i Nordjylland, hvor han, hustruen og den ældste datter fortæller om, hvordan der er blevet vendt op og ned på deres liv.
En enkelt gang knækker hustruen Lottes stemme over, men ellers er de i stand til at holde følelserne nogenlunde på afstand, mens vi gennemgår de bankpapirer, der fortæller historien om den næste nedtur i parrets liv.
Efter operationen fik Klaus Andersen tilkendt en stor erstatning fra Patientforsikringen, der efter skat beløb sig til tre mio. kr., og som blev udbetalt i 2006.
Det var penge, der skulle række resten af livet, og Klaus Andersen mente, det var en god idé at placere pengene et sted, hvor de kunne give et større afkast end på en almindelig bankkonto.
»Det var et spørgsmål om at få så godt et afkast, så vi kunne få flest mulige penge at leve for om året. Lotte, min kone, skulle slippe for at arbejde, så hun kunne passe mig, og vi kunne få familien til at fungere igen,« fortæller han.
På et møde i Spar Nord i november 2006 blev han enig med en investeringsrådgiver om at placere 1,8 mio. kr. fra erstatningen til investeringer plus omkring 700.000 kr., som han fik ud ved at låne op i huset, og Klaus Andersen fik desuden tilknyttet en investeringskredit på to mio. kr., så hans investeringer kunne give et ekstra højt afkast.
Den første tid gik det helt godt. Klaus Andersen fik jævnligt breve fra banken om positive afkast på investeringerne, men i 2008 begyndte markederne at vende. Hans penge var bl.a. sat i valutaobligationer, som banken markedsførte over for sine kunder.
Et af de papirer, som Spar Nord var begejstret for, var en særlig valutaobligation, der gik under navnet Plus Trekløver, og som spekulerede op imod valutaerne brasilianske real, den tyrkiske lira og den russiske rubel.
Ifølge banken havde papiret et afkastpotentiale på 28 pct. og derover, og:
»Det er ikke kun afkastet, der er højt, risikoen er også begrænset«, skrev banken i sine kundebreve.
Det gik rent ind hos Klaus Andersen.
Men valutaobligationen var langt fra noget sikkert papir, og alene på det papir tabte han langt over 200.000 kr.
I dag erkender han blankt, at han er en bitter mand. Pengene er væk, og i stedet for en solid opsparing, der skulle forsøde tilværelsen, står han tilbage med øgede renteudgifter på det højere huslån og en ekstra gæld på over 300.000 kr. fra investeringskreditten.
Han erkender også, at han har været naiv og ikke kunne overskue, hvad han havde kastet sig ud i. Men han siger samtidig, at han følte sig i trygge hænder hos professionelle i Spar Nord, som han efterfølgende har indklaget for Pengeinstitutankenævnet.
»Ingen har råbt vagt i gevær og spurgt: Er det nu rigtigt det, vi gør? Det virker forkert, at man kan aflevere så mange penge, og på kort tid er det hele væk, når det var en invalideerstatning, som vi skulle leve af,« siger han.
Spar Nord kalder sagen »ulykkelig«, men påpeger, at Klaus Andersen selv har aktiv i hele forløbet, lige som han har tilkendegivet, at han var klar til at løbe en stor risiko med de investerede midler.
»At en investeringsstrategi er slået fejl er ikke i sig selv ansvarspådragende. Især ikke set i lyset af den udvikling markedet har gennemløbet,« siger kommunikationsdirektør i Spar Nord, Ole Madsen.
Han tilføjer, at banken ser frem til Pengeinstitutankenævnets afgørelse med sindsro og lover at følge afgørelsen uanset udfaldet.