Tip     Print    RSS    Del    

Tjek dit kontoudtog og tjen kassen

Af LENE ANDERSEN |KRISTOFFER BRAHM |JESPER HØBERG

Offentliggjort 26.01.10 kl. 23:55

Grundig læsning af 10 års kontoudtog fra Nordea gav Bent Jensen flere tusind kr. tilbage, som han havde betalt for meget.

Mange danskere nærlæser kassebonen i supermarkedet for at sikre sig, at de nu har fået den lovede rabat på 95 øre på to liter mælk. Men der kan være langt flere penge i at nærlæse kontoudtoget fra banken. Bankerne laver fejl, og mange bliver aldrig opdaget.

Bent Jensen fra Præstø forlod sidste år Nordea i vrede over lav rente på sine indekskontrakter.

Det skete, efter at han og hans kone havde været kunder i bankkoncernen i hele deres ungdom og i deres arbejdsliv. Sagen kører nu ved Pengeinstitutankenævnet.

Men da han skulle lave aftale med den nye bank, fik han brug for at vide, hvad han hidtil havde betalt i gebyrer for håndtering af værdipapirer.

Og her fik han sig en overraskelse. Det viste sig nemlig, at han tilsyneladende i flere år havde betalt et depotgebyr, han ikke kunne forstå hvor kom fra.

TV: Se hvordan banken snød Bent

Noget var galt

»Jeg spurgte min gamle rådgiver fra banken, som nu er i en anden bank, hvorfor jeg havde betalt det her gebyr i nogle år og ikke i andre. Han sagde, at det gebyr skulle jeg slet ikke betale. Og så stod det klart, at der var noget galt,« siger Bent Jensen.

Han ringede til banken og spurgte til gebyrerne, men fik at vide, at hvis han mente at være blevet afkrævet for meget i gebyr, så måtte han dokumentere det.

Som sagt så gjort. Som gammel selvstændig erhvervsmand har han sine papirer liggende mere end 20 år tilbage i tiden.

Så han gennemgik alle kontoudtog for de sidste ti år, hvor depotgebyret optrådte i varierende størrelse.

Nogle år var det helt væk, andre år var det på 200 kr. for til sidst at ende på 600 kr. om året, før det helt forsvandt i 2008.

Hans hustru, der havde en tilsvarende konto, blev til gengæld først afkrævet gebyret i 2009.

TV: Se hvordan banken snød Bent

Check på 2.000 kr.

Alle papirer blev efterfølgende kopieret og sendt ind til banken. Få dage efter modtog Bent Jensen en check på 2.000 kr.

Han har i samme forbindelse også fået andre småbeløb refunderet fra Nordea efter indsendt dokumentation.

»Jeg har fået mine penge, så jeg kan jo være ligeglad. Men jeg nægter at tro, at vi er de eneste, der har betalt penge for noget, vi aldrig har fået. Alle bankkunder bør være klar over, at bankerne laver fejl og kræver penge op, som de ikke har krav på,« siger Bent Jensen.

Men burde du ikke selv have opdaget fejlen for mange år siden?

»Man tror jo, at det, der kommer fra banken, er i orden. Man stoler på den. Så når banken opkræver et gebyr, er det i orden. Nu har jeg lært min lektie, så fremover vil der ikke være noget, der smutter forbi mig i et kontoudskrift,« pointerer Bent Jensen.

Ifølge Bent Jensen har han nok lagt mærke til summen på sin årsopgørelse før.

Men han troede, det var et gebyr, banken skulle betale til VP Securities, der står for at registrere ejerskabet af danske værdipapirer.

Ikke ufejlbarlige

Nordeas klageansvarlige er kundeservicechef Lene Haulrik. Hun kender godt sagen og erkender, at der formentlig er sket fejl.

Samtidig fastholder hun, at der set fra bankens side er flere misforståelser end fejl i den pågældende sag, og at beløbene i høj grad er tilbagebetalt af konduite.

Generelt pointerer hun, at banken selvfølgelig også laver fejl.

»Bankerne er ikke ufejlbarlige. Og det må hverken vi eller kunderne tro. Selvfølgelig sker der uhensigtsmæssigheder og fejl, skønt vi prøver at undgå det. Derfor er det en sikkerhed for os, hvis kunderne går os efter og tjekker deres kontoudtog løbende,« siger Lene Haulrik.

Ifølge hende skal en dokumenteret fejl uden diskussion rettes straks i banken, når en kunde henvender sig.

»Det værste er i virkeligheden, hvis kunderne ikke siger noget til os, men forbitres. Ingen er ufejlbarlige. Derfor skal man som forbruger være kritisk,« siger Lene Haulrik.

Bent Jensen har lært sin lektie, men han tror, at det fremover bliver sværere som forbruger at dokumentere sine tab:

»Efterhånden får vi alle informationer i E-boks, som er mere besværligt at logge sig ind og tjekke. Så mon ikke bankerne slipper af sted med flere fejl i fremtiden.«

TV: Se hvordan banken snød Bent