

Offentliggjort 30.01.10 kl. 09:35
73-årig rådet til højrisikable obligationer, der var forbeholdt finansielt sofistikerede investorer.
Har du oplevet at komme i klemme i din bank, vil vi gerne høre din historie. Klik her.
Læs mere om artikelserien her.
»Jeg er ikke bitter. Men jeg er skuffet. Jeg er skuffet, fordi jeg har fået dårlig rådgivning, og banken vil ikke erkende sit ansvar,« siger den 73-årige pensionist Ove Krarup-Pedersen fra Lind ved Herning.
Den tidligere lærer og lokalpolitiker købte i 2007 obligationer, de såkaldte Scandinotes-obligationer, for 100.000 kr. i det lokale pengeinstitut Bonusbanken.
Obligationer - så kunne man da ikke gå helt galt i byen, tænkte Ove Krarup-Pedersen, da han købte dem for sin opsparing.
I hans hoved måtte obligationerne have noget med realkredit at gøre, og det var jo så sikkert som penge i banken.
Da han trådte ud af Bonusbankens afdeling på Dalgasgade i Herning, anede han ifølge eget udsagn ikke, hvad obligationerne hed. Han havde intet materiale set, og han havde ikke skyggen af tvivl om, at det var en god investering. Banken havde anbefalet ham dem på det varmeste, og hans bankrådgiver vidste, at han var til livrem og seler.
»Jeg har altid lagt vægt på lav risiko, for som offentligt ansat har man ikke mange penge at gøre med,« siger han.
Da han havde haft obligationerne i et år, besluttede han sig for at sælge igen, hvilket han meddelte sin bankrådgiver.
»Men det frarådede banken kraftigt. Det var alt for tidligt. Jamen, det var helt forkert, for de ville blive meget mere værd,« husker han.
Bankrådgiveren var så insisterende, at Ove Krarup-Pedersen lod sig overtale. Han havde været kunde i banken siden 1968 og havde altid været glad for den behandling, han havde fået.
I dag er begejstringen til at overse.
Først da Roskilde Bank gik ned i sommeren 2008, gik det op for Ove Krarup-Pedersen, at hans obligation var konstrueret til at yde ansvarlige lån til banker og sparekasser. Ove Krarup Pedersens obligationer var de mest risikable, fordi det var hans penge, der røg først, når et pengeinstitut gik ned.
Det var den tyske bank HSH Nordbank, der havde konstrueret modellen, og i salgsmaterialet skrev banken selv, at obligationerne kun var egnet for »finansielt sofistikerede investorer«.
Men det så Bonusbanken tilsyneladende stort på, når den langede produktet over disken til sine kunder.
»Jamen, jeg blev tosset, for det anede jeg intet om,« siger han.
Sagen blev dobbelt uheldig for Ove Krarup-Pedersen, fordi Bonusbanken kort efter var tæt på at kollapse på grund af massive udlån til ejendomssektoren. I al hast måtte bankaktiviteterne sælges til Vestjysk Bank for småpenge, og Ove Krarup-Pedersen havde nu kun et tomt afviklingsselskab at rette sit erstatningskrav mod.
Afviklingsselskabet ledes af en såkaldt likvidator - en advokat, som kun skal sørge for at lukke selskabet ned og betale de overskydende midler ud til aktionærerne.
»Efter mine foreløbige undersøgelser er det min opfattelse, at medarbejderne i Bonusbanken A/S har givet korrekt rådgivning før købet af obligationerne, og at der således ikke er udvist fejl eller forsømmelser fra medarbejdernes eller bankens side,« skrev likvidatoren i et brev til Ove Krarup-Pedersen den 18. november 2008.
Med andre ord: vil han have sine penge, så må han anlægge en dyr erstatningssag ved domstolene.
Ove Krarup-Pedersen siger, at han ikke lider nogen nød.
»Men jeg ærgrer mig da, for der kunne jo være andre ting, jeg havde lyst til at bruge penge på. Nu spiller jeg Lotto i stedet.«