Tip     Print    RSS    Del    

Kirsten Lund blev bankelev i Roskilde Bank i 2000, så hun har været med, både da det gik hurtigt opad, og da det gik endnu hurtigere nedad. I dag har hun forladt branchen, men hun er stadig vred over det, der skete. Foto: Gregers Tycho

Roskilde Bank: Det store forræderi

Af LENE ANDERSEN |KRISTOFFER BRAHM |JESPER HØBERG

Offentliggjort 06.02.10 kl. 11:16

Tidligere ansat fatter ikke, hvordan ledelsen kunne solde banken væk, uden at medarbejderne opdagede noget.

En grå januardag i 2009 tog Kirsten Lund en dyb indånding og greb sin telefon i Roskilde Banks Lyngby afdeling. På bordet foran hende lå en liste med 12 navne. De næste timer ringede hun rundt og fortalte sine kunder, at ingen bank ville overtage dem.

Nogle af dem havde fået lån få måneder før. Nu var de uønskede.

I dag har Kirsten Lund forladt bankverdenen. Men hun har ikke sluppet vreden.

Vreden over, at den arbejdsplads, som hun elskede, viste sig at være drevet af en grådig og skruppelløs topledelse, som har kostet både hendes kunder og hende selv dyrt.

Og vreden over, at medarbejderne står stemplede tilbage.

»Vi var altså ikke alle sammen sådan nogle salgslallende tåber, som det er blevet fremstillet. Vi passede vore kunder, og som alle andre i sektoren blev vi overrasket af finanskrisen. Men vi sad ikke kynisk og spillede hasard med vores kunders økonomi, mens vi smed rundt med bilagene. Absolut ikke,« siger Kirsten Lund.

Også gode kunder

Den sidste uge i januar 2009 sendte Arbejdernes Landsbank, Nordea og Spar Nord Bank i alt 6.000 privatkunder og 1.400 erhvervskunder retur til afviklingsbanken Roskilde Bank. De tre banker havde gennemgået deres papirer og ønskede ikke at overtage dem.

»Nogle af familierne var rasende. Andre var fortvivlede. Selv var jeg nærmest lammet,« siger Kirsten Lund, der som sine kolleger havde kæmpet for, at alle kunder skulle få lov at følge med over i den nye bank.

»Kulturen i Arbejdernes Landsbank, som overtog min filial, var helt forskellig fra Roskilde Bank. De var meget mere forsigtige. Jeg fik reddet nogle af mine kunder, men ikke alle.«

Hun erkender, at nogle kunder var så hårdt ramt af boligkrise etc., at deres økonomi ikke var værd at røre for en ny bank.

»Men der var også gode kunder i mellem. En familie havde fået en høj kassekredit det år, fordi moderen, der var i en god stilling i det offentlige, læste videre et år. De blev helt uforståeligt sendt tilbage, bl.a. sammen med en kunde, der blot havde 26.000 kr. tilbage i restgæld på sit lån. Det var forfærdeligt. Det var jo mig, der havde sagt god for deres gæld.«

Elskede banken

Kirsten Lund blev bankelev i Roskilde Bank i 2000.

»Jeg elskede at være der. Tonen var uformel, og beslutningsvejene korte. Vi turde tænke nyt. Samtidig var der stor omsorg for medarbejderne. Sådan en varm sommerdag kørte isbil-logoet pludselig hen over skærmen, og så var der is til alle,« husker Kirsten Lund.

Sidste åbningsdag før jul blev alle medarbejdere inviteret til traditionel julemorgenmad i hovedsædet. Her sad flere hundrede ansatte tæt kl. 7 om morgenen, mens der blev spillet harmonika, sunget og delt gaver ud.

Som udlært rejste Kirsten Lund til Lån & Spar, men vendte snart tilbage til Roskilde Bank som boligrådgiver og senere også tillidsmand i den nye Lyngby-afdeling.

Roskilde Bank var stadig banken, hvor hun ville blive gammel, men en meget større butik med større skel. Erhvervsafdelingen var som bankens kasseko tættere på ledelsen end de andre.

400.000 i bonus

Det sås, da banken indførte bonus i 2005. En privatrådgiver tjente i bedste fald en månedsløn. Mens bonus i erhvervsafdelingen i flere tilfælde nåede op på 150.000-400.000 kr. om året.

Eftertiden har vist, at det var i erhvervsafdelingen, at de helt store fejl blev lavet, ikke mindst via en ensidig satsning på ejendomssektoren.

Samtidig blev pantebreve, taget som sikkerhed, ikke tinglyst, eller der blev slet ikke taget sikkerhed, viser Finanstilsynets senere undersøgelser. Endelig fik erhvervskunder nej til udvidelse af kassekreditten, hvis ikke de købte aktier i banken som en del af familien.

Roskilde Bank er siden af politikere, forskere og Finanstilsynet blevet kritiseret for rod, mangel på dokumentation og for at have råsolgt aktier og risikable produkter til uerfarne kunder.

Sure e-mails

»Første gang, jeg hørte om manglen på skriftlighed efter sammenbruddet, blev jeg virkelig sur. Her havde jeg fået sure e-mails, hvis der manglede så meget som en lønseddel i min dokumentation. Imens var andre sluppet af sted med sådan noget roderi,« siger Kirsten Lund.

Hun afviser beskyldningen om, at medarbejderne kynisk har råsolgt bankens egne aktier mod bedre vidende.

»Vi købte jo alle sammen bankens aktier selv. Vi følte, at vi delte en fantastisk god investering med vore kunder, for kursen steg og steg. Jeg gik glip af emissionen i 2005, så jeg lånte penge til aktier i 2007. Heldigvis lånte jeg kun en månedsløn, men flere af mine kolleger har mistet hele deres opsparing.«

I dag står talrige af bankens medarbejdere med gæld. Ansatte lånte rask væk flere hundredetusinder af kroner for at købe aktier opildnet af deres chefer. En tøvende medarbejder blev af filialdirektøren spurgt, om han da ikke troede på banken.

De ansatte fik også medarbejderaktier, hvoraf en større portion ville være blevet frigivet få måneder efter bankens kollaps.

»Jeg mistede lige indfrielsen af billånet og et nyt tag ved den lejlighed,« konstaterer Kirsten Lund.

Anmærkning i bogen

I bankens sidste leveår steg presset på medarbejderne.

»Produktet Aktiv Boliginvest med friværdibelåning var første gang, jeg personligt oplevede et hårdere salgspres. Jeg var afdelingens boligrådgiver, men jeg mente ikke, at produktet passede til mine kunder, så jeg ville ikke sælge det.«

Derfor fik den uddannede ejendomsmægler Kirsten Lund en anmærkning i sine personalepapirer under den årlige medarbejdersamtale for ikke at have opfyldt sine salgsmål.

»Indtil den dag havde jeg ikke oplevet personlige salgsmål. Selvfølgelig var der benhård konkurrence mellem afdelingerne om salg af produkter med indbyggede spurtpræmier, hvor man blev hængende om aftenen og spiste pizza, mens alle ansatte ringede rundt. Det gør alle banker. Men tingene spidsede til i 2007. Filialcheferne blev presset hårdere, og i bagklogskabens lys kan jeg jo godt se sammenhængen til ledelsens optioner.«

Fem topchefer i banken havde et gyldent optionsprogram uden loft. Når der blev solgt mange aktier og efterspørgslen var stor, steg kursen og dermed optionernes værdi.

Det betød, at den mangeårige topchef Niels Valentin Hansen på et tidspunkt stod til at score over 116 mio.kr. på sine aktieoptioner. Da banken gik ned, var værdien faldet til 30 mio. kr. I dag er de intet værd.

Købte alle forklaringer

Samtidig med at presset på medarbejderne steg, stillede Finanstilsynet spørgsmål til det vilde udlånsridt og de mange ejendomsengagementer.

»Men vi vidste ikke noget. Vi syntes, at banken var fantastisk, og da aktien begyndte at falde, købte vi alle forklaringer fra hovedsædet og gav dem videre til kunderne.«

Medarbejderne kastede sig også begejstret ud i bankens sidste emission i 2007, da stort set alle interesserede kunder, der manglede kontanter, fik tilbud om at låne til aktiekøb.

»I den forbindelse lagde jeg mærke til, at nogle af de nye kolleger fra andre banker undrede sig. De syntes ikke, det var sundt at eje så mange aktier i ét selskab,« siger Kirsten Lund, hvis forældre også fik tilbudt et aktielån.

Hun har ondt af aktionærerne, der som hun selv og hendes familie tabte deres investering. Men siger også, at nogle aktionærer i dag har valgt at glemme, at de undervejs er blevet rådet til at sælge ud af Roskilde Bank aktier og sprede risikoen.

Bankkongen

Imens nærmede bankkongen Niels Valentin Hansen sig pensionen. Manden, der i banken nød så høj respekt, at alle tav andægtigt, når han nærmede sig, tilbragte mindre og mindre tid i banken.

I juni 2007 blev han afløst af den tidligere BG Bank-direktør Søren Kaare-Andersen, der hurtigt fandt problemer. Han strammede kraftigt op, hvilket gav ham det lidet kærligt mente kælenavn ”Danske Bank-manden”.

Den 16. juli 2008 blev begyndelsen på enden. Roskilde Bank måtte brat hensætte 900 mio. kr. og tage imod en likviditetsgaranti fra Nationalbanken for at overleve på kort sigt. Samtidig blev banken sat til salg.

»Jeg stod hjemme kl. 7 om morgenen og tørrede hår, da de sagde i radioen, at Roskilde Bank skulle have kapital for at overleve. Vi tillidsfolk mødte op kl. 7.30 i bankens mødesal. Vi anede ikke, hvor slemt det var. Året før havde vi kun nedskrevet med 266 mio. kr. Nu talte man om næsten en mia. kr.«

De kommende uger fløj rygterne lavt om biler med svenske nummerplader på parkeringspladsen bag bankens hovedsæde i Algade.

Samtidig var flere banker inde i det såkaldte datarum, hvor potentielle købere kunne kikke i Roskilde Banks bøger, før de gav deres bud.

Gravøl og knus

Men den 24. august 2008 var det slut. Ingen ville købe. Yderligere 1 mia. kr. var tabt. Og Nationalbanken og bankernes Private Beredskab skød 4,5 mia. kr. ind i dannelsen af en afviklingsbank til dårlige engagementer.

»Det var måske i virkeligheden den værste dag. Da vi var indkaldt til møde kl. 20 om aftenen og troede, at man havde fundet en køber. Mødet blev udskudt flere gange, og snakken gik om, hvem den nye ejer mon var. Men så kl. 21.30 fik vi at vide, at ingen ville have os. At vi skulle lukke. Det var helt uventet. Vi mente jo, at banken måtte være en godbid for andre,« siger Kirsten Lund og fortæller:

»Næste dag skulle jeg købe morgenbrød i min Roskilde Bank jakke. Folk kikkede, men var søde. Kunderne omfavnede os. Og en mand kom ind i banken og smed hundrede kr. på disken til gravøl.«

I dag er banken spredt for alle vinde. Nogle kunder blev købt af Spar Nord, Arbejdernes Landsbank og Nordea. Andre er fanget i afviklingsbanken. Også medarbejderne er spredt.

Sympatien er væk

Og stemningen er vendt. I Roskilde er sympatien for byens gamle bank væk, i takt med at de dårlige historier er væltet frem.

Myndighederne undersøger, om der kan rejses sag mod den tidligere direktion og bestyrelse i Roskilde Bank. Og en gruppe aktionærer forsøger at opnå fri proces til en erstatningssag mod den samme personkreds.

Kirsten Lund håber, at en retssag eller flere vil placere et ansvar på ledelsen:

»Nu må vi se, hvad retssager og undersøgelser fører til, men i mellemtiden kunne man godt få lyst til at komme sukker i benzinen hos de fine herrer. Jeg er virkelig sur over, at ”min bank” blev kørt ned. Samtidig har jeg været heldig at blive hentet over i mit nye job, for jeg ville meget nødig gå til jobsamtale med Roskilde Bank stemplet på mit CV.«