

Offentliggjort 08.05.11 kl. 13:06
Debatten raser efter artikel om dårlig rådgivning i Spar Nord. For hvem har ansvaret?
Har du oplevet at komme i klemme i din bank, vil vi gerne høre din historie. Klik her.
Læs mere om artikelserien her.
Hvem har ansvaret, når en bankkunde taber stort på investeringer i aktier eller valuta.
Banken eller kunden selv? Debatten raser på epn.dk efter en artikel om Kim Jensen fra Horsens, der endte med tab på mere end 400.000 kr. da han efter forslag fra banken Spar Nord omlagde et lån til schweizerfranc.
Kim Jensen selv mener, at dårlig rådgivning er skyld i tabet, men meningerne er mere delte i debatten på epn.dk.
Hovedparten af læserne mener, at den uheldige investor fra Horsens selv bærer ansvaret for tabet.
"Folk skal bare lade være med at være dumme. Hvis der er gratis penge at få, hvorfor giver banken dem så videre," spørger Eskil Sørensen fra Aarhus, der blandt andre bakkes op af Kim Ingemann fra Vedbæk.
"Kim Jensen glemmer at fremhæve, at han forventede at tjene penge på handlen. Tag dog tabet som en mand, kom videre med livet og spar os for klynkeriet. Hans bagklap-streamer er da lige til at græde over," skriver han med henvisning til Kim Jensens bil, hvor det på en streamer fremgår, at han tabte stort på investeringen i Spar Nord.
Et mindretal af læserne mener derimod, at bankerne har en stor del af ansvaret, når de råder kunderne i investeringsspørgsmål.
"Mange af disse banker har jo opført sig forbryderisk i deres iver efter at maksimere egne fortjenester. Med glittede prospeketer og fine argumenter har de snydt og bedraget tusindvis af danskere," skriver Peter Jensen fra Randers.
"Det kan godt være, han er en klynker, men hans bagsmæk minder da dagligt bagved kørende om, at de skal huske, at banken ikke er til for kunden, men for aktionærgruppen og aldrig vil være til for andre. Det er da ikke så ringe med sådan en husker," skriver Jens Petersen fra Holte.
DELTAG I DEBATTEN: Tabte formue på dårlig rådgivning
Annonce:
Annonce:
Annonce: