Tip     Print    RSS    Del    

Verdensøkonomien skranter

Af KRISTOFFER BRAHM

Offentliggjort 25.08.07 kl. 17:53

Professor i økonomi Jakob Brøchner Madsen mener, at den er helt gal med verdensøkonomien og frygter, at aktiemarkederne og boligpriserne vil styrtdykke de kommende år.

Foto: Christoph Hemmerich/STOCK4B

Relaterede artikler

Kreditkrisen er stadig inddæmmet

Eksperter: Krisen snart overstået

Utrolige Indien buldrer frem

Se alle >>

Der burde ikke have været økonomisk fest de seneste år med kraftigt stigende huspriser og aktiekurser.

I forvejen var der en stor boble i verdensøkonomien, og stigningerne de senere år har blot gjort ondt værre.

Nu er verdensøkonomien endnu mere ude af ligevægt, og derfor kommer der snart alvorlige tømmermænd i skikkelse af en kraftig nedtur på aktiemarkederne, der dykker 50 pct. i kurs, og et boligmarked, hvor priserne falder 40 pct.

Det er konklusionen, hvis man spørger den pessimistiske professor i økonomi Jakob Brøchner Madsen, som ikke er blevet mindre kontant i sine udtalelser, selv om han tog grundigt fejl, da han i 2003 blev bedt om at vurdere situationen.

Den gang mente han, at verdensøkonomien stod foran en stor nedtur. Men rent faktisk har årene siden da været én lang optur.

»Jeg tror, vi er ved et vendepunkt. Jeg ved godt, at jeg også troede det i 2003, men siden er tingene blevet presset op, og det kan ikke gå i længden. Situationen er meget værre nu end den gang,« sammenfatter Jakob Brøchner Madsen.

Det største problem
Han vender sig mod boligmarkedet, når han skal udpege det største problem:

»Vi har aldrig før set så stor en boble i boligpriserne. Aldrig. De skal ned med 40 pct. på verdensplan - og endnu mere i nogle lande. Det er allerede begyndt at vende i USA, fordi folk ikke kan betale deres lån.«

Det danske boligmarked er ifølge ham også ved at vende.

»Udbuddet er steget helt vildt. Det er den bedste indikator for, hvordan priserne skal udvikle sig. Luften er gået ud af ballonen i Danmark. Nedturen bliver værst i København, mens priserne måske slet ikke skal falde i Vestjylland. Det vil variere ekstremt meget geografisk,« siger Jakob Brøchner Madsen.

Lige så alvorlig er situationen på aktiemarkederne.

»Alle makroøkonomiske faktorer peger på, at vi skal ned på halvdelen af den nuværende værdi,« siger Jakob Brøchner Madsen.

Ifølge ham er stort set alle aktivklasser overvurderede, og det udgør en stor risiko for banksektoren, som kan få problemer med dårlige betalere, hvis bukserne revner. En bankkrise vil få konsekvenser for hele økonomien, og derfor er billedet ifølge professoren efterhånden sort i sort.

»Det værste er, hvis alle sektorer bliver berørt af en krise. Det er jeg bange for er ved at ske,« siger Jakob Brøchner Madsen med henvisning til, at landbrugsjord efter hans beregninger også er vildt overvurderet.

Den største boble
»Vi har den største boble i mands minde på boligmarkedet og markedet for landbrugsjord, mens vi har en boble på aktiemarkedet. Her er situationen dog ikke så slem som op til krakket i it-branchen i 2000,« siger Jakob Brøchner Madsen.

Han peger på, at det får store konsekvenser for økonomien, hvis værdien af folks aktiver begynder at falde.

»Folks formuer bliver mindre, hvis priserne falder. Så falder forbruget, og så stiger arbejdsløsheden,« siger Jakob Brøchner Madsen, som ikke køber argumentet om, at verdensøkonomien får en håndsrækning fra Kina, som er hastigt på vej frem.

Nok tror han, at Kina kan opretholde en pæn vækst, men det er ifølge Jakob Brøchner Madsen negativt for verdensøkonomien.

»Kina importerer meget, hvilket skaber vækst hos os, men landet eksporterer også, så nettoeffekten er et rundt nul. Til gengæld er råvarepriserne steget ekstremt meget ikke mindst grundet efterspørgslen fra Asien. Den høje oliepris har endnu ikke fået negative konsekvenser, men det er kun fordi, kreditten ikke er blevet strammet. Det er kreditvilligheden, der skyldes de konstant stigende aktiekurser, som holder økonomien i gang. Når kreditvilligheden vender, f.eks. fordi aktiekurserne falder, går det galt,« siger Jakob Brøchner Madsen.

En spekulativ spiral
Dermed er vi måske i disse uger ved at se vendingen i markedet - i hvert fald i den pessimistiske økonoms optik. Men kreditkrisen kan også munde ud i, at finansmarkederne kommer tilbage på sporet igen. Dog kun i en periode, inden det går galt.

»Mit problem er, at jeg ikke kan indregne psykologi i mine modeller. Så opturen kan godt være ved et stykke tid endnu, men jo længere den bliver ved, jo hårdere rammer det, når det vender,« siger Jakob Brøchner Madsen.

Spørgsmålet er så, hvorfor udviklingen i flere år har været overordentlig positiv, hvis alle faktorer i virkeligheden peger på, at det burde gå den anden vej.

»Vi har haft en situation, hvor fortsatte prisstigninger er bygget ind i folks forventninger. Det ses tydeligt på boligmarkedet, hvor vi har været inde i en spekulativ spiral. Aktiemarkedet er en massepsykose. Folk, der ikke aner noget om økonomi, er gået ind på aktiemarkedet ofte ved at belåne værdistigningerne i deres boliger. Det ene tager det andet,« mener Jakob Brøchner Madsen.

Han frygter, at vendingen bliver hård og voldsom, men har stadig et håb om, at udviklingen de kommende år bliver mere nænsom.

»Det er mit håb, at opbremsningen kan blive stille og rolig. Historisk har økonomien vendt langsomt to ud af tre gange, mens det er sket brat og hurtigt i hvert tredje tilfælde. Det hele afhænger af det økonomiske klima og psykologien. Jo længere økonomien kommer ud af ligevægt, jo værre kan det gå, og vi er meget langt fra ligevægt nu,« siger Jakob Brøchner Madsen.

Optimisten og pessimisten
I august 2003 interviewede Morgenavisen Jyllands-Posten to økonomer med vidt forskellige holdninger til tilstanden for verdensøkonomien.

Jakob Brøchner Madsen, professor i økonomi, var pessimist med stort P. I 2003 var hans argument, at der var enorm uligevægt i verdensøkonomien, hvorfor aktier ville falde kraftigt i kurs, huspriserne ville styrtdykke, mens renten ville stige. Der var ifølge professoren tale om en boble, der ville briste.

Frank Hvid Petersen, økonom og aktiestrateg hos Nordea, var optimist med forholdsvis stort O. Et igangværende økonomisk opsving krydret med en ekspansiv finans- og pengepolitik ville betyde stigende aktiekurser, mens den korte rente ville holde sig i ro, hvilket ville dæmpe stigningerne i den lange rente.