Tip     Print    RSS    Del    

Milliardærernes mareridt

Af KELD LOUIE PEDERSEN

Offentliggjort 26.02.08 kl. 20:59

Heinrich Kieber har tjent mindst 40.000.000 kr. på at sælge stjålne oplysninger om formuer gemt i Liechtenstein.

Foto: DPA/Stephanie Pilick

Heinrich Kieber

• 1996: Heinrich Kieber forsøger at købe en lejlighed i Barcelona for dækningsløse checks.
• 1997: Spanien udsteder en international arrestordre på Heinrich Kieber.
• 1999: Heinrich Kieber får arbejde i LGT Groups it8afdeling.
• 2001: Heinrich Kieber dømmes til at betale 600.000 sfr. i erstatning til en ejendomsmægler i Spanien.
• 2002: Heinrich Kieber tiltales for groft bedrageri og flygter til udlandet.
• 2003: Heinrich Kieber vender tilbage til Liechtenstein og idømmes fire års fængsel.
• 2004: Højesteret nedsætter straffen til ét års betinget fængsel.
• 2006: Heinrich Kiebers prøvetid udløber.
• 2007: LGT får oplysninger om, at de stjålne kundedata forsøges solgt til højest bydende.
• 2008: Bundesnachrichtendienst i Tyskland købe de stjålne data for 4,2 mio. euro.

Relaterede artikler

Skat ser på udenlandske kreditkort

Skatteminister på jagt efter formuer i skattely

Skattesvindel for milliarder

Se alle >>

Bagklogskabens blændende skær har ramt Liechtenstein, og bag de anonyme bankfacader ærgrer ledende skikkelser sig formentlig over, at fyrstefamiliens bank, LGT Group, i efteråret 1999 åbnede dørene for Heinrich Kieber.

For Heinrich Kieber er manden, der i disse uger gør tilværelsen særdeles ucharmerende for de mindst 1.400 millionærer og milliardærer, som har anbragt formuer i det indeklemte fyrstedømme mellem Schweiz og Østrig, og som den fhv. LGT-medarbejder har solgt oplysninger om.

Ganske vist har den tyske efterretningstjeneste Bundesnachrichtendienst (BND) ikke meddelt offentligheden, hvem man har betalt godt 31 mio. kr. for de delikate informationer, men de tyske skattemyndigheder har intet gjort for at fjerne interessen for Heinrich Kieber.

LGT peger selv på, at den person, som har solgt kundeoplysninger til BND, »må antages at være den samme person«, der i 2003 tilstod at have stjålet kundedata fra banken, og denne person er ifølge LGT Heinrich Kieber.

Arbejdede i LGT Treuhand

Fra oktober 1999 til november 2002 arbejdede Heinrich Kieber i LGT Treuhand, der er LGT Groups bank med speciale i at oprette og forvalte familiefonde. I de første halvandet år arbejdede han for det it-firma, som LGT havde outsourcet dele af sin it-drift til, men i april 2001 overgik Heinrich Kieber til at være ansat i banken, hvor hans opgave var at tilsikre korrekt digitalisering af ældre papirdokumenter, herunder at ingen data gik tabt i processen.

Dermed har han haft direkte adgang til data over de familiefonde, som tusinder af virkelige velhavere har oprettet i LGT, der bl.a. har specialiseret sig i denne særlige gren af formueforvaltningen.

Det kan undre, at en bank med hemmelighed som varemærke, ansatte en mand, der på daværende tidspunkt var efterlyst over alt i Europa af spansk politi for check8bedrageri. LGT understreger, at Heinrich Kieber havde en pletfri straffeattest, da han fik adgang til de fortrolige data, og at banken først senere blev bekendt med den spanske arrestordre.

Dækningsløse checks

Efter det foreliggende forsøger Heinrich Kieber, hvis mor er spansk, i 1996 i forbindelse med en ejendomshandel at betale med dækningsløse check, hvilket aktiverer spansk politi, som i 1997 får udstedt en arrestordre i Spanien. Første senere vælger de spanske myndigheder at udstede en international arrestordre, hvilket får myndighederne i Liechtenstein til at reagere.

I oktober 2001 bliver Heinrich Kieber på baggrund af de spanske anklager ved en domstol i Liechtenstein dømt til at betale 600.000 sfr. i erstatning til det ejendomsmæglerfirma i Spanien, som han i sin tid udstedte de dækningsløse checks til. Heinrich Kieber anker dommen, der imidlertid stadfæstes af Liechtensteins højesteret ét år senere.

Flygtede til udlandet

I konsekvensen af stadfæstelsen indleder myndighederne i Liechtenstein i november 2002 en sag om groft bedrageri med henblik på at få Heinrich Kieber idømt en frihedsstraf. Umiddelbart herefter forlader han LGT og flygter til udlandet. Med i bagagen har han fire dvd’er med kundedata fra LGT.

I januar 2003 dumper et brev ind hos Liechtensteins statsoverhoved, fyrst Hans-Adam. Brevet er afsendt af Heinrich Kieber og vedlagt et kassettebånd, hvorpå Kieber påstår sig uretfærdigt behandlet af myndigheder og domstole. Han kræver, at fyrsten hjælper ham, herunder udsteder to nye pas, da Kieber i modsat fald vil sende dvd’erne med kundedata til internationale medier og myndigheder.

Fyrsten afviser kravet, og i stedet udsteder Liechtenstein en international arrestordre på Heinrich Kieber og udfærdiger det anklageskrift, der er nødvendigt for at kunne begære ham udleveret, hvis han arresteres.

Det bliver dog LGT, der får lokaliseret Heinrich Kieber. Banken har ikke oplyst, hvor eller hvordan den fandt sin tidligere medarbejder, men indleder forhandlinger med ham, og i maj 2003 accepterer Kieber at vende tilbage til Liechtenstein og få regnskabet gjort op. Blandt andet lykkes det LGT, der ejes af fyrstefamilien i Liechtenstein, at få udvirket, at Heinrich Kieber kan forblive på fri fod, mens sagen kører.

Dvd’er destrueres

Hjemme i Liechtenstein afleverer Heinrich Kieber de fire dvd’er til LGT, der til gengæld sørger for en lejlighed samt betaler hans advokatregninger. De fire dvd’er destrueres, men LGT han åbenbart ikke sikret sig, at Heinrich Kieber ikke har brændt flere kopier.

Et halvt år efter sin hjemkomst bliver Heinrich Kieber idømt fire års fængsel for groft bedrageri, ulovlig tvang, trusler og tilbageholdelse af stjålne dokumenter.

Atter henvender Heinrich Kieber sig til fyrst Hans-Adam. Denne gang for at bede fyrsten om at bekræfte, at Kieber aldrig har truet statsoverhovedet personligt, hvilket Hans-Adam noget overraskende bekræfter.

Vigtigt dokument

Fyrstens bekræftelse bliver et vigtigt dokument, da fyrstedømmets højesteret i januar 2004 behandler ankesagen. Heinrich Kieber dømmes for groft bedrageri, ulovlig tvang og tilbageholdelse af stjålne dokumenter. Dommen fastsættes til ét års fængsel, der imidlertid gøres betinget med en prøvetid på tre år.

Efter at have modtaget højesteretsdommen fra Liechtenstein trækker Spanien i oktober 2004 den internationale arrestordre på Heinrich Kieber tilbage, og i november året efter beslutter anklagemyndigheden at indstille straffesagen mod ham.

Søgte benådning

I april 2005 søger Heinrich Kieber benådning hos fyrst Hans-Adam, men det bliver afslået. Benådningsansøgningen får LGT til at reagere, da sagsakterne i henhold til gældende lov i Liechtenstein bliver offentligt tilgængelige, hvis en straffet person benådes, eller når prøvetiden af udstået, hvilket i Heinrich Kiebers tilfælde skete i januar 2006. Sagsakterne er nu fortroligt stemplede.

Det nytter dog ikke meget.

I sommeren i fjor får LGT nys om, at "nogen" forsøger at sælge stjålne kundedata fra banken. Mistanken rettes mod Heinrich Kieber, men trods ihærdige undersøgelser lykkes det ikke banken at finde ud af, hvem der måtte ligge inde med oplysningerne, eller hvem de interesserede købere er.

I dag ved banken, at køberen er Bundesnachrichtendienst, og at sælgeren hedder Heinrich Kieber.

UKendt opholdssted

Hvor Heinrich Kieber i dag opholder sig, ved formentlig kun BND, som foruden de 31 mio. kr. også menes at have forsynet ham med en ny identitet, tysk pas samt et nogenlunde sikkert opholdssted. Nogle mediespekulationer går på Australien. Andre peger på Schweiz, hvor Heinrich Kieber har lettere ved at begå sig, om end risikoen for at blive genkendt også må anses for større.

Med et samlet provenu på knap 40 mio. kr. har Heinrich Kieber grundlag for at stable en tålelig tilværelse på benene, så længe han undgår at vække opmærksomhed. Han kan dog næppe være i tvivl om, at LGT og hans gamle penneven fyrst Hans-Adam jagter ham.