Annonce
Annonce
onsdag 22. maj 2013
EPN.dk
Aktier
C20 Cap
590,690,53% op
Obligation
3%-44
99,700,35% op
Valuta
USDUSD 5,800,34% op
International 30.07.09 kl. 22:16
Sauer-Danfoss, der blandt andet producerer hydrauliske komponenter og systemer til arbejdsmaskiner til blandt andet landbrugs- og anlægssektoren, er overrasket over krisens omfang. Foto: Carsten Andreasen.

Industrikæmpe midt i dyb krise

En tredjedel af de ansatte er fyret, men langt mere er i vente. Koncernen har reserveret op i mod 185 mio. kr. yderligere til fyringer og nedskæringer.

Sauer-Danfoss er hårdt ramt af den økonomiske krise, og det har 3.000 af koncernens ansatte fået at føle i form at en fyreseddel.

Ledelsen vil ikke udtale sig om, hvor mange flere det bliver nødvendigt at skille sig af med oven på katastrofale regnskabstal for 2. kvartal, men tallene indikerer, at et blodbad kan være i vente.

»Vi sætter yderligere aktiviteter i gang for at reducere vores omkostninger. Vi kan fortsat ikke med nogen sikkerhed forudse, om vi har nået bunden,« siger Sven Ruder, adm. direktør i Sauer-Danfoss, som ikke lægger skjul på, at nedturens omfang kommer bag på selskabet.

En tredjedel er væk

»Vi var 9.800 ansatte i september sidste år og har reduceret mandskabet med en tredjedel. Jeg kan ikke sige noget om, hvor mange stillinger det bliver nødvendigt at nedlægge fremadrettet,« siger Jesper V. Christensen, finansdirektør i SauerDanfoss. De netop offentliggjorte tal for andet kvartal afslører dog, at det bliver nødvendigt at skære dybt, fordi den globale krise rammer industrikoncernen usædvanligt hårdt.

For hele 2009 forventer virksomheden at bruge 255 til 305 mio. kr. på afskedigelser og fabrikslukninger. I årets to første kvartaler er der afholdt 120 mio. kr. af de omkostninger. Dermed er der reserveret op i mod 185 mio. kr. yderligere til fyringer og nedskæringer, hvilket er 55 pct. mere, end der allerede er brugt.

Der skal altså bruges flere penge på at skære forretningen ned i andet halvår, end der er brugt i første.

»Det er korrekt, men alle de penge skal ikke bruges på reduktion af mandskabet. Det dækker også over lukning af fabrikker,« siger Jesper V. Christensen.

Fokus på udgifter

Indikerer det ikke, at Sauer-Danfoss mindst kommer til at reducere mandskabet med yderligere en tredjedel?

»Nej, det kan man ikke sige. Jeg kan ikke sige noget om, hvor meget det betyder rent mandskabsmæssigt. Men vi arbejder hele tiden på at bringe vores omkostninger ned, og vi kommer til at restrukturere yderligere,« siger Jesper V. Christensen.

Han peger på, at der allerede er brugt penge på at lukke fabrikker i Danmark og USA.

»Vi solgte en fabrik i Odense og har konsolideret en fabrik i USA ind i en anden. Men det er rigtigt, at vi har fundet det nødvendigt at meddele aktiemarkedet, at vi nok kommer til at bruge flere penge på restrukturering,« siger Jesper V. Christensen.

Han lægger ikke skjul på, at det er hårdt arbejde at skære forretningen til i et marked, hvor omsætningen er halveret på et år.

»Det sidste halve til trekvarte år har vi arbejdet på at bringe vores omkostningsstruktur i overensstemmelse med den forretning, vi har til rådighed. Det bliver vi ved med,« siger Jesper V. Christensen.•

artiklen fortsættes...
1 - 2
null
Tilmeld dig overvågning af International
forsiden lige nu

Skat og bilbranchen slås om demobiler

"På grænsen til det uanstændige," lyder det efter afgørelse fra Skatterådet. Læs artikel

Hjælp til solcelleejere i klemme

Forligspartier enige om en overgangsordning fra gamle til nye regler. Læs artikel

Ejerskifteforsikring bliver underkendt

Læs om eksempler på, at boligejere har vundet kampen om ejerskifteforsikringer. Læs artikel

Dansker i Afrika får penge af Bill Gates

Iværksætteren Charlotte Obidairo har fået 100.000 dollars til forskningsprojekt. Læs artikel

Kreditkort-fiasko lurer i Skat

Et stort anlagt projekt målrettet udlandsdanskere er kommet i modvind. Læs artikel

Annonce
Ny karriere
Se flere stillinger her
Jobzonen
Blogs
Søg i vejviseren
Annonce
Annonce
Prøv FinansWatch gratis i 30 dage
Prøv MedWatch gratis i 40 dage
Prøv MediaWatch gratis i 30 dage
Prøv ShippingWatch gratis i 40 dage