De fem bedste aktier i 2009
Jyske Bank vover som den første bank at give sit bud på, hvor der skal satses i 2009. Læs de gode tip her:
Til trods for massive kursklø til størstedelen af de danske aktier i 2008 vil enkelte aktier blive vindere i det kommende år.
Jyske Bank giver sit bud på, hvor der skal satses i 2009 - et år der vil blive præget af usikkerhed og økonomisk nedgang.
Som udgangspunkt besidder de fem bedste aktier i 2009 en række defensive egenskaber, skriver Jyske Bank i en analyse.
Mærsk med i toppen
A.P. Møller- Mærsk-aktien ryger ind blandt de fem aktier. Selv om især containerforretningen næste år vil få det hårdt, og Mærsk Olie & Gas vil falde tilbage på grund af faldende oliepriser, vurderer Jyske Bank, at aktiens nuværende lave niveau indregner de ændrede markedsforhold. Derfor giver de markante kursfald gode investeringsmuligheder.
Jyske Bank forventer en marginal stigning i A.P. Møller-Mærsks indtjening i 2009, hvilket blandt andet bygger på en gennemsnitlig oliepris på 73 dollar pr. tønde.
Carlsberg er ikke letøl
Næste aktie på listen er Carlsberg. Øl hører traditionelt til de varer, der er robuste over for en økonomisk afmatning, skriver Jyske Bank. Dertil kommer, at det russiske markeds øgede vægt i Carlsbergs samlede forretning i sig selv vil give et løft til indtjeningen.
Samtidig har bryggeriet over de senere år fået betydelig succes med at gennemføre effektiviseringer i de vigtigste dele af forretningen.
Novo en sikker havn
På listen over de fem bedste aktier i 2009 dukker Novo Nordisk også op, der, ifølge Jyske Bank, "er en sikker havn i urolige vande".
- Vi vurderer, at Novo Nordisk på trods af den nuværende krise går et stærkt 2009 i møde. Dette skyldes, at Novo Nordisk har en sund underliggende forretning, der ikke bliver synderligt påvirket af den økonomiske afmatning. Derfor vurderer vi, at Novo Nordisk-aktien bliver en af vinderne på aktiemarkedet i 2009, skriver banken.
Endnu et Novo-navn har udsigt til at klare sig godt i 2009, da Novozymes også optræder på listen over anbefalelsesværdige aktier. Enzymselskabet bliver i ringe udstrækning påvirket af konjunkturerne, og enzymernes evne til at skabe mere af mindre vil fortsat blive værdsat i en lavkonjunktur.
- Som verdens største producent af enzymer og med en markedsandel på knap halvdelen af markedet vil Novozymes stå stærkt i en fortsat udbredelse af enzymer til stadigt flere anvendelsesområder. Vi venter, at Novozymes vil fastholde et højt niveau for innovation, vurderer Jyske Bank.
Topdanmark er bare stærk
Jyske Banks sidste bud på en stærk aktie er Topdanmark.
- Med baggrund i en imponerende stærk skadeforsikringsforretning og et forbedret investeringsresultat forventer vi, at Topdanmark bliver en af aktievinderne i 2009, skriver banken.
Samtidig ser det ud til, at forsikringsselskabets investeringsforretning vil komme bedre ud af 2009 end af 2008. Desuden har Topdanmark, i modsætning til de fleste konkurrenter, formået at forbedre totalomkostningsprocenten, combined ratio, i forhold til 2007, pointerer Jyske Bank.

Kursfald til alle store aktieselskaber

48.000 huse ejes af "spøgelser"
Kursfald til alle store aktieselskaber
Torsdag oplevede C20-aktieindekset det største fald i tre måneder. Læs artikel
Store prisforskelle i landets byggemarkeder
Priserne på landets byggemarkeder varierer med helt op til 700 kroner. Læs artikel
Tilsyn til småbanker: Stram op på udlån til private
"Kinnock-sagen ændrede fast praksis"
Camilla Vest var næppe blevet frikendt uden Stephen Kinnocks skattesag, vurderer eksperter. Læs artikel






