SENESTE NYT:
OMXC20  432.88 2.09% 
Dow Jones  12862.23 1.23% 
Nikkei  8831.93 0.0% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B






Tip     Print    RSS    Del    

Verdens dyreste mønt, amerikansk "Double Eagle" 20-dollars guldmønt fra 1933. Foto: US Mint


Slagsmål om verdens dyreste mønt

Af KRISTIAN HALSKOV

Offentliggjort 16.09.09 kl. 11:38

10 eksemplarer af den ekstremt sjældne guldmønt Double Eagle fra 1933 er dukket op i privat eje, men kræves nu konfiskeret.

Der er kun en ørn på "Double Eagle" guldmønter. Frem til 1849 var den største guldmønt i USA på 10 dollars, og den blev kaldt for en "Eagle". Da 20-dollar mønter dukkede op, blev de i folkemunde kaldt "Double Eagle". Foto: US Mint

Foto: US Mint

Amerikaneren Roy Langbord troede ikke sine egne øjne, da han i 2003 åbnede en bankboks, familien havde glemt alt om, og som havde tilhørt farfaderen.

Indeni lå 10 eksemplarer af verdens mest værdifulde mønt: En guld "Double Eagle" 20-dollar fra 1933, fortæller The New York Times.

Den mønt findes der ellers kun en af i privat eje - og den blev sidst handlet i 2002 til en pris på 7,6 mio. dollars (ca. 40 mio. kr.)

"Dem beholder vi"

Og nu stod familien med 10 stykker af den sjældne mønt i hånden. Familien sendte mønterne til US Mint, som står for møntudgivelsen i USA, for at få fastslået, om de var ægte.

Det var de, kunne US Mint berette. "Og i får dem ikke igen, det er vores. De må være stjålet."

For mønterne burde slet ikke eksistere: Under den økonomiske krisen i 1930'erne hamstrede amerikanerne guldmønter i så stor målestok, at de amerikanske guldreserver blev drænet. Den amerikanske præsident Franklin D. Roosevelt besluttede at gå bort fra guldmøntfoden og forbød private at handle med råguld, bortset fra samlermønter.

Blev smeltet om

Omkring 445.500 stk. 1933 Double Eagle guldmønter var på det tidspunkt præget af US Mint, men de var endnu ikke sendt ud i cirkulation. Regeringen beordrede samtlige disse mønter omsmeltet.

Men enkelte eksemplarer undgik tilsyneladende smeltedøden. Igennem 40'erne og 50'erne dukkede ialt 9 eksemplarer af mønten op. De blev hver gang konfiskeret og destrueret. Mønterne kunne spores tilbage til Langbords farfar, men farfaren blev aldrig tiltalt for at have stjålet mønterne, idet sagen på det tidspunkt var forældet.

Flere dukkede op

I 1996 dukkede endnu et eksemplar af den sjældne mønt op. Regeringen forsøgte også at konfiskere det, men sagen endte med et forlig, der betød, at denne ene mønt fik lov at blive solgt imod at ejeren og staten delte pengene. Det er denne mønt, der indbragte 7,6 mio. dollars på auktion i 2002.

Siden er 10 yderligere mønter dukket op og kommet i US Mints besiddelse. De er ikke destrueret, men er i stedet blevet udstillet.

Den amerikanske regering hævder, at Roy Langbords farfar, der døde i 1990, måtte være kommet uretmæssigt til de nye 10 Double Eagle guldmønter. Regeringen mener, at farfaderen, der handlede med guldsmykker, måtte have været i ledtog med en uhæderlig ansat i US Mint i 1933, og at mønterne - både dem, der dukkede op i 1940'erne og 50'erne og de nye 10 eksemplaer, er stjålet.

Byttede guld for guld

Familien afviser og hævder, at farfaderen på helt lovlig vis har erhvervet mønterne mod at aflevere en lige stor mængde guld til US Mint i 1933, således at intentionen i den nye lov - at der ikke blev postet mere guld ud til private - blev tilgodeset. Det er ikke utænkeligt, at noget sådant skete, siger historikere.

En domstol har nu besluttet, at US Mint ikke bare kan konfiskere mønterne ved at konkludere, at siden mønterne aldrig er blevet udsendt må de være stjålet. Regeringen skal positivt bevise, at mønterne rent faktisk er stjålet, siger dommeren. Og det skal ske inden udgangen af denne måned, skriver The New York Times. I modsat fald skal mønterne returneres til familien.

Ifølge avisen vil det være så godt som umuligt for myndighederne her efter 76 år at bevise, at de 10 mønter blev stjålet. Der findes næppe nulevende vidner, som var ansat i US Mint i 1933.

Stadig en formue værd

Selv om antallet af Double Eagle guldmønter fra 1933 i privat eje med et slag skulle blive udvidet fra 1 til 11, vil det ikke nødvendigvis presse prisen på dem ret meget.

En mønthandler siger til The New York Times, at i det rette marked og med den rette timing, hvar der kun sendes en eller højest to nye mønter på markedet hvert år, vil familien Langbord kunne få mellem 4 og 6 mio. dollars stykket. Dvs. mellem 40 og 60 mio. dollars ialt. (ca. 205-310 mio. kr.).

Tilmeld dig overvågning af Investor


Forsiden lige nu

Wall Street jubler efter fremgang

Af THOMAS ANDREW, Los Angeles-korrespondent

Global økonomi: En positiv overraskelse sendte aktierne op på højeste niveau siden finanskrisen. Læs artikel


  
130.000 kr. i erstatning for SMS-fyring
Gem vigtige sms'er, hvis du korresponderer med arbejdspladsen via mobiltelefonen.
Den sande tilstand
Få overblik over de aktuelle danske og internationale regnskaber.
Ekstra Bladet knækker onlinekoden
For første gang nogensinde tjener en dansk avis seriøse penge på nettet.

Annonce:

af Jens Balle
30.01.12, 14:24
Erhverv EU holder i dag topledermøde, hvor de formentlig også vil diskutere en fælles... Læs mere
Topchef elsker at pine sig selv
Dansk direktør har brugt mere end 8.000 timer på at træne sin krop.

3,5 pct på vej tilbage med ny styrke
4 pct-obligationen er ved at lukke igen. Det sender 3,5 pct tilbage med ny styrke.
Kæmpe tv kan gemmes i spejl
Nyt fjernsyn er både spejl og tv i et. Til gengæld koster det kassen.

Annonce:

Derfor er dit CV så vigtigt
Dit CV er langt mere vigtigt end din ansøgning, hvis du vil have job. Se hvorfor.
Derfor trækker din chef chefkortet
Danskere bliver intimiderede, når de møder en chef, der overtrumfer deres beslutninger.

Kunstner scorer vildt på Facebook
En graffitimaler har større grund end de fleste til at glæde sig over børsintroduktion.
Sådan vokser din opsparing bedst
Uvildig rådgiver peger på det bedste sted at sætte pengene fra opsparingen.

Ny karriere
Se flere jobmuligheder her

Annonce:

Seneste nyt: EPN


Job & Karriere






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/