SENESTE NYT:
OMXC20  437.34 0.22% 
Dow Jones  12875.82 -0.02% 
Nikkei  9015.59 1.1% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer
B2B






Tip     Print    RSS    Del    

Finansfokus - fredag

Offentliggjort 30.07.10 kl. 07:12

Fredag morgen fremlægger DSV regnskab, hvilket bliver dagens danske hovedbegivenhed. På den udenlandske scene bliver dagens hovedbegivenhed den amerikanske BNP-opgørelse for andet kvartal.

DSV's regnskab bliver spændende, hvor flere analytikere ser mulighed for en opjustering af 2010-forventningerne. Dog er der også lidt nervøsitet, efter at den schweiziske konkurrent Kuehne + Nagel skuffede med sin halvårsrapport, hvor der var pres på indtjeningsmarginalen. Kuehne + Nagel's omsætning lå betydeligt over analytikernes forventninger, men til gengæld var der indtjeningspres i søfragt grundet stigende containerfragtspriser, som logistikvirksomhederne først senere kan vælte over på kunderne. I søfragt faldt Kuenhe + Nagel's EBITDA marginal til 4,7 pct. fra 5,5 pct. Kuehne + Nagel skriver i regnskabet, at koncernen er optimistisk, men at gældskrisen i de sydeuropæiske lande udgør en risiko. Generelt har der over de seneste måneder været en øget tiltro til udviklingen i transportsektoren, og RB-Børsens estimat-prognose for DSV lyder på en halvårs-omsætning på 19,7 mia. kr., hvoraf de 10,0 mia. kr. stammer fra andet kvartal. Driften før særlige poster (EBITA) ventes at give et overskud på 986 mio. kr. med 535 mio. kr. stammende fra andet kvartal, mens resultatet før skat estimeres til 705 mio. kr. med 391 mio. kr. i overskud i andet kvartal.

Den første amerikanske BNP-opgørelse for andet kvartal fremlægges kl.14.30, og der er udsigt til, at væksten er moderat, efter centralbanken i Beige Book har beskrevet, at væksten er lavere end tidligere. Centralbankchef Ben Bernanke kaldte i sidste uge væksten for moderat med en usædvanlig stor usikkerhed. Analytikerne venter at BNP falder til 2,5 pct. i 2. kvartal på annualiseret basis fra 2,7 pct. i 1. kvartal. Væksten i 1. kvartal var holdt oppe af et forholdsvis stærkt privatforbrug, hvilket ventes at sætte sig i 2. kvartal.

Den franske FLSmidth-kunde Lafarge fremlægger regnskab for 2. kvartal, og her vil FLSmidth interessen rettes mod forventningerne til efterspørgslen og meldinger om selskabets investeringer. I seneste regnskab skrev Lafarge, at efterspørgslen i udviklede lande ventes få et opsving i 2. halvår, mens der ventes styrke i Emerging Markets i hele 2010. Andre franske regnskaber kommer fra telenetværksgiganten Alcatel-Lucent, dækproducenten Michelin Group og bilproducenten Renault.

Fredagens britiske regnskaber kommer fra minegiganten Anglo American og luftfartsselskabet British Airways, mens de amerikanske regnskaber kommer fra oliekoncernen Chevron og medicinalkoncernen Merck & Co.

Den indiske Vestas-konkurrent Suzlon ventes at fremlægge regnskab for første kvartal. Torsdag viste regnskabet fra tyske Siemens markant fremgang i ordreindgangen med en ordrevækst på 26 pct. i forhold til samme periode i fjor. Fokus vil være på eventuelle prognoser for det indeværende regnskabsår.

RB-Børsen

Tilmeld dig overvågning af Investor


Forsiden lige nu

Mærsk stopper handel med Iran

Skibsfart: Rederigiganten frygter at bryde EU's sanktioner mod Iran og har stoppet fremtidig handel. Læs artikel


  
Nyt våben skal få DSB til at køre
De ekstreme kuldegrader fået DSB til at tage et nyt våben i brug.
Årets bedste reklame fra Super Bowl
Se hvilke film, der vakte størst jubel ved en af årets største reklamebegivenheder.
Hør efterlyste John Trolle her
Tidligere i dag talte Jyllands-Posten med John Trolle.

Annonce:

Populær VW har ukendte søstre
VW Up har fået al omtale, selv om to andre lancerer næsten nøjagtig samme bil.
Betal eller få 12-cifret telefonnummer
Titusindvis af danskere risikerer fremover at skulle taste 12 cifre på telefonen.

Vestas-formand: Jeg er ikke dum
Bestyrelsesformanden havde intet andet valg end at trække sig fra sin post.
Schackenborg indblandet i gødnings-skandale
Toppen i dansk landbrug herunder Schackenborg kan være involveret i ulovlig handel med gødning.

Annonce:

Kan din mobil blive vandtæt?
Det hævder et amerikansk firma at kunne gøre. Men lad dig ikke lokke, siger en ekspert.
Mærsk Mc-Kinney med i ny reklamefilm
Den legendariske topleder er selv med i selskabets nye propagandafilm.

Alle A380-fly tjekkes for vingesprækker
De europæiske luftfartsmyndigheder beordrer alle Airbus' superjumbofly undersøgt.
Politiet: Vi vil have fat i John Trolle
Politiet forsøger skam stadig at få fingre i den bedrageridømte John Trolle Rasmussen.

Ny karriere
Se flere jobmuligheder her

Annonce:


Privatøkonomi

Job & Karriere
Psykisk syge går stille på jobbet
Et flertal mener, at det kan gå ud over karrieren at fortælle om sin psykiske sygdom. Læs artikel

06.50: Drømmer du om samme arbejdsplads som alle andre?
08.15: En slapper på jobbet kan give dig stress






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/