
Offentliggjort 14.09.09 kl. 08:40
Efter ét år med finanskrise står 22 danske børsnoterede selskaber umiddelbart direkte i eller tæt på farezonen for at gå konkurs. Se hvilke det drejer sig om.
Det viser Økonomisk Ugebrevs nye Finansielle Rating, som er baseret på en anerkendt international opgørelsesmetode for såkaldte konkurssandsynligheder.
Ifølge ratingen var børsnoterede selskaber som den farmaceutiske udviklingsvirksomhed Affitech (tidligere Pharmexa), it-virksomheden Mondo og den færøske olievirksomhed Atlantic Petroleum særligt i farezonen.
Ejendomsselskabet Nordicom og Sanistål, der er grossist for industrien og byggeriet, befandt sig i en gråzone lige over den egentlige farezone.
Andre selskaber i nærheden af risikozonen er således Royal Unibrew, Parken Sport & Entertainment, Renewagy (som netop er blevet solgt til et tysk selskab), Tower Group, Aab, Glunz & Jensen, GPV Industri (som siden er gået konkurs) og Land & Leisure.
- Det er dog alt for tidligt at dømme disse selskaber ude. Men det er til gengæld også selskaber, som ikke har overdreven meget spillerum, hvis den negative udvikling fortsætter i flere år, skriver ugebrevet.
I den anden ende af skalaen "investment grade" ligger flere af de større, kendte danske selskaber, for eksempel Novo Nordisk, ØK, Coloplast, Novozymes Rockwool, D/S Norden og Lundbeck der alle får en Z-score, som ville modsvare kreditvurderingsbureauernes AAA-rating, mens A.P. Møller-Mærsks Z-score ville modsvare en A-rating.
Den fulde liste over børsnoterede selskaber med lav Z-score ser således ud:
Den beregnede Z-score for de danske børsnoterede selskaber er baseret på de seneste aflagte årsregnskaber, og den aktuelle Z-score angiver derfor konkurssandsynligheden ved udgangen af 2008.
Selskaberne har siden været afhængige af akutte redningsaktioner foretaget af selskabernes ledelser, bestyrelser og ejere, skriver ugebrevet.
RB-Børsen
Annonce:
Annonce:
Annonce: