

Offentliggjort 08.09.09 kl. 11:05
Prisen på guld er nu over 1.000 dollars og nærmer sig dermed historisk rekord.
Tirsdag rundede guldprisen den magiske grænse på 1.000 dollars (5.194 kr.) pr. troy ounce (31,1 gram). Det er første gang siden slutningen af februar i år.
Prisen er steget næsten 10 pct. de seneste to uger, og nærmer sig nu rekordniveauet fra marts 2008, da guld blev solgt for hele 1.014 dollars pr. troy ounce.
Flere analytikere vurderer dog, at prisen for guld nu er kommet for højt op.
”Jeg ved ikke, om prisen vil ligge der specielt længe. Min vurdering er, at guldprisen vil ligge lavere mod slutningen af året – formentlig omkring 950 dollars,” siger råvareanalytiker i Commonwealth Bank, David Moore, til Reuters.
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: