epn.dk - 14-årig jantelovshader skaber millionsucces - Karriere
SENESTE NYT:
OMXC20  372.33 0.07%
Dow Jones  10624.69 0.12%
Nikkei  10751.26 0.00%








Tip     Print    RSS    Del    

14-årig jantelovshader skaber millionsucces

Af JACOB BREJNEBØL KNUDSEN

Offentliggjort 19.10.09 kl. 10:00

En dynamisk dansk duo på 14 og 19 år har skabt en millionforretning på blot fire måneder.

Stifterne af Onlinefactory.dk, Mattias Skovhøj (19 år, tv) og den 14-årige Simon Mørch fra Oksbøl i Vestjylland glæder sig over deres firmas hastige vækst. Foto: Ilan Bender

Et lille erhvervseventyr begyndte i juli i Oksbøl, da den 14-årige Simon Mørch, som netop er begyndt i 8. klasse, og den 19-årige Mattias Skovhøj etablerede virksomheden Onlinefactory.dk.

I de knap fire måneder, der er gået siden da, har de to unge herrer skabt en millionforretning, selv om omsætningen i juli kun endte på 50.000 kr.

En god nok begyndelse, kalder Simon Mørch det, men fortsættelsen har været fremragende. Allerede i august var omsætningen 10-doblet til næsten en halv mio. kr. I alt har de nu omsat for 1,3 mio. kr. siden etableringen.

»Det er fint nok for nu,« siger de to, der nok har travlt og ambitioner, men ikke mere end, at de tager en dag ad gangen.

Opgav at finde job

Det var Simon Mørch, som fik ideen, der går ud på at overtage virksomheders markedsføring på nettet og placere den dér, hvor det giver bedst mening. Og kunden betaler kun, hvis annonceringen udmønter sig i salg.

»Jeg søgte et ungdomsjob, da jeg var 13, men kunne ikke få noget - så måtte jeg jo skabe mit eget,« siger Simon Mørch, der allerede som niårig begyndte at rode med hjemmesider.

»Men man må ikke tjene penge og arbejde, før man er 13 år i Danmark, og jeg troede heller ikke, at man kunne tjene penge på det, jeg kunne,« fortæller Simon Mørch, der har en stor ting af udsætte på Danmark: Janteloven, som er lige til at grine ad. Fuck den, er hans motto.

»Det er noget dumt i Danmark,« mener han.

Mattias er direktør

Mattias Skovhøj havde til gengæld erfaringen, hvis man kan tale om det i en alder af 19 år, og meget belejligt også den rette alder, da man skal være over 18 år for at blive momsregistreret, og det er ikke tilladt at skrive fakturaer ud på mere end 50.000 kr. uden moms.

Derfor er Mattias direktør, mens Simon er ansat.

Så de slog pjalterne sammen, hvilket de ikke har fortrudt.

Mattias Skovhøj er på fuldtid og er gået ud af gymnasiet for at hellige sig forretningen, mens Simon Mørch møder ind om eftermiddagen efter skole og arbejder til ud på aftenen - når han altså ikke lider af den migræne, som generer ham af og til.

Den hurtige succes er kommet bag på de to, som slet ikke havde regnet med at se kronerne rulle ind så hurtigt.

»Det er selvfølgelig dejligt. Nogle gange kan man godt ligge om natten med vågne øjne og tænke, at det er vildt,« siger Simon Mørch, og Mattias Skovhøj supplerer:

»Det var ikke pengene, der var vores motivationsfaktor til at begynde med, men det er de klart blevet nu.«

De er begge enige om, at de har fået en drømmestart, men er til gengæld ikke helt enige om, hvor heldige de har været.

Simon Mørch mener, at succesen skyldes hårdt arbejde alene, mens Mattias Skovhøj også anser det for heldigt, at de har fået ideen, og at de er ramlet ind i finanskrisen.

»Den har været god for os, fordi folk vil vide, hvad de får for deres penge.«

Duoen har fået dyrere vaner, efter at den første million er kommet i kassen, så nu er det lejede kontor blevet udstyret med fede møbler og bordfodbold, og inden længe bliver en rengøringsdame hyret til at stå for det sure arbejde.

Overskuddet deler de i porten, og den månedlige udbetaling afgøres af omsætningen, men der er klare aftaler og ingen økonomiske skærmydsler imellem de to.

Alligevel kan de to unge iværksættere da komme på kant med hinanden, og hvad whisky har gjort for mange ældre erhvervsledere gennem tiden, kan is gøre for de to onlinefabrikanter.

»Vi kan godt mundhugges lidt, men bliver som regel gode venner igen, og så spiser vi en is,« siger de.

Alderen en hæmsko

Og hvad så med den alder, som jo når alt kommer til alt, er det overraskende i denne iværksætterhistorie? Har den ikke været en hæmsko?

I den grad.

Derfor forsøger de også at overtale virksomhederne til at fremsende budgetterne, inden de mødes ansigt til ansigt.

»De står med åben mund, når vi kommer. Det ligger i luften, at vi ikke kan lave seriøs forretning, fordi vi ikke er ældre. Vi plejer heller ikke at fortælle, hvor gamle vi er, før vi har skabt resultater,« fortæller Mattias Skovhøj.

De resultater skyldes også en vis stædighed fra Simon Mørchs side. Han siger selv, at modstand motiverer ham. Det bedste eksempel er, da et firma ikke ville benytte sig af Onlinefactory.dks tilbud.

Simon Mørch tilbød virksomheden, at de første 100 kunder, som han skaffede, var gratis. Kunderne kom i hus på en dag, og firmaet er fortsat kunde.

»Det gjorde han uden at spørge mig,« griner Mattias Skovhøj og glæder sig over, at det alligevel blev en god forretning.

Tv: Sådan skaber du din egen formue




Forsiden lige nu

Mystik om Hempel-chefs afgang

Industri: Bestyrelsesformanden for dansk milliardkoncern er i al hast og uden begrundelse fratrådt. Læs artikel


  
Firmaer urintester jobsøgende
Arbejdssgivere i USA er klar til at gå langt for at undgå at ansætte rygere.
Ferrari-teknik i ny Alfa Romeo
Den nye Alfa Romeo MiTo QV giver baghjul til dens konkurrenter.
Bagger tavs som graven
Stein Bagger står ansigt til ansigt med sin tidligere forretningsforbindelse Mikael Ljungman.

Annonce:


For jobsøgere

Annonce:

EPN
af Karsten Bundgaard
31.01.10, 22:37
Erhverv  Kvinder har ikke patent på dårlig samvittighed. Dette indlæg handler... Læs mere
af Henrik Ørholst
05.03.10, 09:18
Erhverv En undersøgelse foretaget for Nyhedsbureaet ”Newspaq” viser at 22 procent... Læs mere

Topchefer leder med hjertet
Spiritualitet vinder frem i virksomhedsledelse. Mød to ledere, som har hjertet med på arbejde.
Smugkik på mini-telefon
Vi har kigget nærmere på en ny telefon, der er mindre end et visitkort.

Her får man en villa til halv pris
Boligerne i Næstved koster kun halvdelen af, hvad de gør i Købehavn.
Rentehop truer boligpriserne
Der er dystre udsigter for boligpriserne. Økonomer forventer, at fleksrenten stiger allerede i år.

Er Apple-computere pengene værd?
Apples dyre computere ligger usædvanligt højt på it-klagelisten i 2009.
Stærk nyt for Lundbeck og medicinalindustrien
Lundbeck får fransk købsanbefaling.


Privatøkonomi
Bolig
Så kom fleksrente-rekorden i hus
De korte fleksrenter fortsætter ned. Decembers F1-rekord på 1,7 pct. er ikke længere r... Læs artikel

15.27: Sommerhus-chok på guldkysten
12.01: Ejerlejligheder falder drastisk i værdi
11.58: Vildt millionprisfald på Skagen-villa
09.40: Boligdrøm til halv pris

Medier
DR1 sender 'Mænd der hader kvinder'
Filmen baseret på første bind af Stieg Larssons Millennium-trilogi får dansk tv-premiere ... Læs artikel

13.30: Tidligere TV 2-top slipper for erstatningssag
08.00: CNN: Facebook er største konkurrent
14.00: Datingprogram som mørkeleg
13.16: JP i Århus-offensiv online
Job & Karriere
Godt råd: Vær parat til fyresedlen
Når en virksomhed lider økonomisk, må de ansatte være forberedt på det værste. Er man ... Læs artikel

13.48: Positive mennesker er mest egoistiske
12.42: Karrieremesser for unge er uden job
14.21: Sådan bliver du lykkelig i dit job
11.43: Hold mund og lyt!






Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra epn.dk. epn.dk har ophavsretten, jf. lov om ophavsret. Læs mere om reglerne.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Email: redaktion@epn.dk