SENESTE NYT:
OMXC20  442.21 0.4% 
Dow Jones  12450.78 0.66% 
Nikkei  8633.89 0.26% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Tip     Print    RSS    Del    

Thomas Borg har det seneste stykke tid arbejdet intenst for at få sine tre første KS'er klar til investorerne. Foto: Lars Krabbe


Ejendomsinvestor som 15-årig

ULLA BLANKHOLM

Offentliggjort 10.11.09 kl. 14:40

I dag er Thomas Borg 20 år, adm. direktør i Prius Ejendomsinvest og aktør på det tyske marked.

Blå bog Thomas Borg
  • Født: 16. oktober 1989 i Spanien
  • Uddannelse: Ved at færdiggøre sin bacheloruddannelse på CBS
  • Job: Adm. direktør i Prius Ejendomsinvest.

»Jeg er stadig ikke ret gammel, det er jeg klar over, men jeg har oplevet, at når jeg træder ind i Deutsche Bank og præsenterer en investeringscase, så er det hardcore business. Dér bliver jeg bedømt på mit produkt og ikke min alder,« siger Thomas Borg, der fik sin første ejendom i porteføljen, da han var 15 år og allerede kan kalde sig en erfaren herre i branchen.

I dag er han 20 og administrerende direktør i Prius Ejendomsinvest, der med udgangspunkt i et kontor i Hellerup udelukkende beskæftiger sig med ejendomme i Tyskland.

I foråret gik han fra at investere i ejendomme til at udbyde ejendomme som KS'er, da han fik et tilbud, han ikke kunne afslå.

Fra en tidligere investering i en tysk ejendom var han kommet i kontakt med ejendomsinvesteringsselskabet Herkules, der har eksisteret i 20 år i Tyskland, og som har en investeringsvolumen på mere end 700 millioner euro. I foråret - et halvt år efter investeringen i den tyske ejendom - henvendte det tyske ejendomsselskab sig til ham.

»Jeg kunne ikke sige nej tak til det her projekt med at blive dansk samarbejdspartner. Det er jeg for nysgerrig til,« siger Thomas Borg.

Bedste produkt vinder

Han sidder som ene mand i Prius Ejendomsinvest med en bestyrelse, han arbejder tæt sammen med, og han er helt klar over, at hans alder kan være en udfordring.

»Jeg er nogle gange yngre end investorernes børn, og det kan da være underligt. Men jeg har stor viden og erfaring trods min alder. Jeg kunne aldrig klare den som udbyder af KS'er, hvis jeg ikke havde tilstrækkelig med erfaring,« siger han.

Thomas Borg er i disse måneder ved at færdiggøre sin bacheloruddannelse på CBS, og han er ikke i tvivl om, at det er vigtigt med den faglige ballast, som den han er i gang med at få.

Når det er sagt, mener han dog, at han lærer meget mere af at sidde til møde med en tysk bankdirektør end at slå op på et kapitel om erhvervsejendomme.

Og møderne har han siddet i masser af gange. Derfor er han heller ikke nervøs for at skulle starte et nyt KS selskab i et presset marked.

»Nogle vil helt sikkert mene, at det er tosset at etablere et udbyderselskab nu, da der er større aktører, der sidder tungt på markedet. Men man tjener ikke penge, hvis man ikke er dygtig. Det er et marked lige som alle andre, hvor det bedste produkt til den bedste pris vinder. Jeg tror på, at det, vi tilbyder, er bedre end alle de andre banditters.«

Høj grad af egenkapital

Lige nu har Thomas Borg lagt sidste hånd på tre ejendomsprojekter i Tyskland, som altså bliver udbudt som KS. Han er fortrøstningsfuld i forhold til interessen og har allerede interesserede investorer på hånden.

»Det eneste, der kan spænde ben for projekterne, er de nuværende lejere, som har uopsigelige lejekontrakter de næste 10 år. Vi laver altid en gennemgribende teknisk og juridisk due diligence for blandt andet at sikre lejers bonitet. Ellers har vi minimeret investorrisikoen ved at have finansieret ejendommene med 20 procents egenkapital.«

Det, mener han, er altafgørende i forhold til sikkerheden, fordi nogen tidligere er kommet i klemme i KS-selskaberne, når investorerne har hæftet for hinanden.

»Hos Prius er der som udgangspunkt ingen hæftelse indbyrdes, og den reelle risiko er begrænset til investorindskuddet,« forklarer Thomas Borg, som kalder Tyskland for et sikkert sted at placere sine penge de kommende år.

»I Danmark har man inden krisen kunnet fordoble sin formue på tre år. Det kan vi ikke tilbyde i Tyskland. Her bliver ikke tale om eksplosiv vækst. Men man kan på lang sigt lave en solid og økonomisk tryg opsparing her.«

Nysgerrig og stædig

Thomas Borg må indrømme, at det er de færreste, der i folkeskolealderen drømmer om at blive investor i ejendomme. Men allerede dengang havde han flere bekendte, der var involveret i ejendomsaktiviteter, så der kom naturligt noget interesse derfra.

Da han skulle foretage sin første investering, ville han finde noget, der fra første dag genererede et positivt cash flow.

»Dengang blev ejendomsinvesteringer betragtet som sande guldårer. Derfor var det ikke noget problem at låne penge til investeringen,« siger Thomas Borg, der desuden havde sparet startkapital op gennem værdipapirinvesteringer.

Den positive likviditet fra driften af den første ejendom var med til at finansiere en senere ekspansion. Han synes, det er positivt at være ung i branchen på grund af den naturlige nysgerrighed, han besidder. Det er også ordet nysgerrig, han nævner først, når han skal beskrive sig selv som person, og så stædigheden.

»Jeg følger mit instinkt og mine overbevisninger, og så holder jeg mig til det, jeg kan finde ud af.«

Anerkendt aktør

Hans mål med Prius Ejendomsinvest er at blive en anerkendt aktør på markedet og blive associeret med troværdighed og seriøsitet.

»Min drøm er at opnå økonomisk tryghed - ligesom den, jeg gerne vil tilbyde investorerne.«

I første halvår af 2010 forventer han at kunne udbyde et større aktieselskab på det norske marked i samarbejde med norske og tyske samarbejdspartnere. Her vil det blive nødvendigt at ansætte to medarbejdere; en projekt- og en investorkoordinator.

Har lært at lægge arbejdet væk

Thomas Borg går hjemmevant rundt på kontoret i Hellerup, men hans ene ben bærer tydeligt præg af en skade. En fodboldkamp i weekenden fik sat en stopper for fodboldtræningen i den nærmeste fremtid.

Når det er lyst om aftenen, spiller han fodbold tre gange om ugen, og det er oveni i en ti-timers arbejdsdag, han som regel har.

Den store mængde arbejde kan nogle gange stresse den administrerende direktør. Men han har allerede lært sig at lægge arbejdet væk, når han har fri, og i stedet netop kaste sig over en fodboldkamp.

»Man skal holde sig væk fra branchen eller fra at være selvstændig, hvis man ikke kan lægge tingene fra sig, når man går hjem. Det har jeg arbejdet meget med de seneste par år, og jeg har også benyttet mig af meditation til at få ro.«

Tilmeld dig epn.dk nyhedsoverblik


Forsiden lige nu

Meget sværere at få boliglån

Af LARS NIELSEN

Boligpriser: 40 pct. af bolighandlerne må enten opgives eller ændres pga. bankernes skærpede krav. Læs artikel


  
Unik bil kan "køre" på vandet
Den kan besvæge sig med over 200 km/t på landjorden og 72 km/t i vandet.
Skat smider fløjlshandskerne
Danske læger kan ikke længere hive en skattefri gevinst hjem fra vikararbejde i Norge.
Millionærernes opskrift på penge
Én ting er altafgørende, når du vil have succes. Få fem millionærers guide til guldet.

Annonce:

Indhold i samarbejde med Jobzonen
Ny karriere
Se flere jobmuligheder her
af Rasmus Schjødt Pedersen
07.05.12, 20:25
Erhverv En uhellig alliance tænker man, når man i Politiken kan læse Københavns tre... Læs mere
af Aase Hoeck
12.04.12, 13:30
Erhverv Egentlig rimer kvinde ikke på kvote, men jeg overdriver næppe, når jeg... Læs mere

Topchefer leder med hjertet
Spiritualitet vinder frem i virksomhedsledelse. Mød to ledere, som har hjertet med på arbejde.

Annonce:

It-nørd hjalp ven og endte i retten
Peter Schjøtt skulle bare lave en vens computer. Det bragte ham i hænderne på politiet.
Her er de 10 hårdest pressede banker
Kunder i en af følgende pengeinstitutter bør være særligt opmærksomme.

Succesfulde mennesker snakker løs
Det er en garanti for succes, hvis du lærer at deltage i samtalerne, siger førende headhunter.
Topchefer i krig tvinges til forhandling
I dag mødes topcheferne for henholdsvis Apple og Samsung ansigt til ansigt.

Annonce:

Investor
Samfund
R om skattetrykket: Grænsen er nået
Skatten i Danmark skal ikke længere op, siger Radikale. Venstre vil have skattelettels... Læs artikel

17.03: LO-toppen mødes om treparts-udkast
15.43: Over 25 grader: Kan vi få varmefri?
14.17: Minister: Vi har brug for indvandrere
13.53: Her er skatten lavest

Privatøkonomi
Meget sværere at få boliglån
40 pct. af bolighandlerne må enten opgives eller ændres pga. bankernes skærpede krav. Læs artikel

15.34: Efterlønnen bliver i tegnebogen
12.03: Har du tjek på selvangivelsen?
06.53: Det er blevet billigere at købe hus
19.50: Solceller kan smadre taget
Bolig
Meget sværere at få boliglån
40 pct. af bolighandlerne må enten opgives eller ændres pga. bankernes skærpede krav. Læs artikel

06.53: Det er blevet billigere at købe hus
19.50: Solceller kan smadre taget
10.05: Flere vil have afdragsfrie lån
17.03: Boligkøbere kan miste erstatning

Medier
Job & Karriere






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/