
Offentliggjort 30.08.10 kl. 10:03
Slå koldt vand i blodet og skriv en gennemtænkt opsigelse, når du har fået nyt job.
Man skal ikke brænde alle broer bag sig og det er ikke alt, der skal siges højt og skrives ned i forbindelse med et jobskifte. Husk også at gamle kollegaer kan blive kollegaer igen, og derfor er det vigtigt at bevare et godt forhold til dem. I den svenske Ukeavisen Ledelse kan man hente et par gode råd til, hvordan man griber en opsigelse an.
Sig altid op skriftligt. Sørg for at have en skriftlig opsigelse med dig, hvis du siger op mundtligt møde med chefen. Hvis du siger op på grund af kolleger eller negative omstændigheder med jobbet, bør du gøre begrundelsen så nøgtern som muligt. Lad ikke følelserne styre. Det er ikke det rette tidspunkt at lette sit hjerte. Husk at du måske engang kommer tilbage i det samme firma, selvom det i øjeblikket forekommer dig utænkeligt. Fortæl ingen om at du har tænkt dig at sige op, før du har afleveret din opsigelse. Vægge har ører.
Du behøver ikke fortælle, hvorfor du siger op. Du kan nøjes med at skrive et informationsbrev. Hvis du giver brevet personligt til din overordnede, vil vedkommende sandsynligvis tage en snak med dig om sagen, hvor du så kan begrunde nærmere. Vær så ærlig som mulig, men vær også positiv. Prøv at tænke på jobbet som det bedste job du nogensinde har haft og fremhæv dette i opsigelsessamtalen, så vil chefen chefen huske dig som et positiv menneske.
Det er vigtigt, at du ikke stopper, før din opsigelsesperiode udløber. Fortsæt med at passe dit arbejde, som om du ikke skulle holde op. Folk vil beundre dig for, at du fortsat knokler på, ligesom nogle chefer vil have en tendens til at basere deres vurdering af dig i forhold til, hvordan du præsterer i opsigelsesperioden. Du kan også have nytte af god opførsel i den sidste periode, hvis der ved fremtidige jobsituationer skal hentes referencer på dig.
Planlæg opsigelsen i forhold til dit arbejde. Det er aldrig populært at sige op midt i et projekt, som du er den eneste, der har fuldstændig overblik over. Før du aflevere din opsigelse, bør du derfor have en plan for, hvordan du afslutter det arbejde, som du har gang i. Husk også at virksomheden kan have brug for en afløser for dig, hvorfor du måske kan anbefale nogen eller tilbyde at hjælpe til med en oplæring. Det vil din arbejdsgiver sætte pris på.
Bed høfligt om at få en skriftlig anbefaling. Det kan være en stor fordel fremover, i stedet for at der skal tages referencer over telefonen ved enhver jobansøgning. Find dig en god referenceperson, før du holder op. Spørg om vedkommende kender dig og dine stærke sider, og om vedkommende vil give dig de bedst mulige referencer. Så vil chancen for at få en god anbefaling være bedst. I store firmaer har cheferne ikke altid dem nødvendige indsigt over de ansatte bedrifter.