SENESTE NYT:
OMXC20  451.26 -0.58% 
Dow Jones  12938.67 -0.21% 
Nikkei  9554.0 0.0% 
Stil dit spørgsmål og få svar inden for 24 timer


Tip     Print    RSS    Del    

Syv tegn: Sådan afslører du topchefens løgne

Af MATTIAS GRØNDAL

Offentliggjort 26.10.10 kl. 12:46

Lyt godt til direktøren. Sprogbruget afslører, om de forkromede ord er fup eller fakta.

Presse- og investormøder udgør omverdenens sjældne mulighed for at høre om en virksomheds aktuelle situation og syn på fremtiden fra topledelsens egen mund.

Men mangt en topchef har i tidens løb haft den gyldne pensel fremme i skønmaleriet af fremtidsudsigter og indtjeningspotentiale for siden at skuffe i gevaldig grad, når virkeligheden har indhentet drømmene.

Netop derfor er tilliden til topchefen også altafgørende for mange investorer.

29.000 regnskabs-præsentationer

Nu har to forskere ved det amerikanske universitet Stanford University fundet ud af, hvordan man kan afkode direktørernes sprog og adfærd og derved havde bedre mulighed for at undgå at blive taget ved næsen.

De to forskere, David Larcker og Anastasia Zakolyukina, har nemlig analyseret udskrifter af hele 29.000 regnskabs-præsentationer og er derved kommet frem til syv kendetegn ved topchefens ordvalg eller adfærd, der kan indikere, at han ikke har helt rent mel i posen.

Resultaterne er nedfældet i forskningsrapporten "Detecting Deceptive Discussions in Conference Calls".

På baggrund af den har det amerikanske business-site DailyFinance opstillet følgende syv tegn, som kan afsløre topchefens løgne:

1. "Vi" i stedet for "jeg"

Man når ikke frem til hjørnekontoret ved at fremstå som en bly viol, og erhvervschefer er således ofte villige til at tage en (for) stor del af æren, når det går godt for virksomheden.

Hvis topchefen derimod pludselig bliver ivrig for at dele ansvaret for virksomhedens bedrifter, kan det være tegn på, at noget er rivende galt.

De to forskere fandt ud af, at uærlige topchefer har en tendens til at bruge ord som "vi", "os" og "vores" i stedet for "jeg", "mig" og "mine".

Dette ordbrug signalerer, at den pågældende direktør ønsker at distancere sig fra sine egne udtalelser.

2. "Alle og enhver ved"

Lidt i samme boldgade ligger det, når en topchef i stedet for at sætte sin egen autoritet bag sine udtalelser henviser til almen viden ved at bruge ord og sætninger som "som du nok ved", "alle er enige om" og "andre vil være enige i".

Ifølge de to forskere mindsker det direktørens personlige ansvar for egne udtalelser.

3. Overgjort begejstret

Gode og ordentlige topchefer vejer deres ord på en guldvægt og udtaler sig i afmålte og retvisende vendinger.

Topchefer, som dækker over dårlige nyheder, har derimod en tendens til at bruge mere svulstigt sprog og overstrømmende vendinger.

I stedet for at bruge ord som "god", "lovende" og "imponerende" vil de kamme over og bruge ord som "perfekt", "uangribelig" og "fænomenal".

4. Rutsjebane-topchefer

De to forskere fandt også frem til, at topchefer med urent mel i posen har en tendens til at tage følelsesmæssige rutsjebaneture.

Mens de som i punkt 3 nævnt fremstår som verdensmænd, når det går godt, er fremtoningen tilsvarende dyster, når det går skævt.

I stedet for at holde kortene tæt ved kroppen og bruge diskrete ord som "svært", "hårdt" og "problematisk" vil de spille mere følelsesladede ord som "elendigt", "destruktivt", og "fortvivlende".

5. Beskidt mund = beskidt bundlinje?

Uærlige topchefer har en tendens til i højere grad at bruge (selv svage) bandeord, mener de to forskere at have fundet statistisk belæg for.

6. Vrede

Mens ordentlige topchefer typisk besvarer kritiske spørgsmål ved at henvise til fakta, grafer og analyser, har "løgneren" i højere grad en tendens til at reagere med vrede - både i udtryk og mere diskret gemt i sprogbruget.

Uærlige topchefer er således mere tilbøjelig til at tage ord som "had", "dræbe" og "smadre" i sin mund.

7. Du stoler da på mig, ik'?

Lidt i stil med "punkt 3" omkring over-positivt sprog er der en tendens til, at uærlige topchefer bruger en perlerække af synonymer for "ærlighed" for at indgyde tilhørerne et billede af dem som sandfærdige og til at stole på.

Det vil også vise sig i selve regnskaberne i form af et overforbrug af ord som "oprigtigt", "ærlig talt", og "i sandhed".

Men som et gammelt mundheld siger: "Stol aldrig på en person, som siger: Stol på mig".

Tilmeld dig epn.dk nyhedsoverblik


Forsiden lige nu

Slap kontrol giver svindlere let spil

Af KRISTOFFER BRAHM | JESPER HØBERG

Politik & Skat: Forsvunden bogføring og vrangvillige direktører er et effektivt værn mod afsløring af kriminalitet. Læs artikel


  
Pandora udhuler Kasi-Jespers formue
Hovedpersonen har svært ved at forstå, hvad der ligger bag et massivt hug i tilgodehavende.
Sådan får du fingre i servicefradraget
Det er ved at være sidste chance for at få trukket serviceudgifter fra i skat.
Nyt skattechok venter husejerne
Grundskyld-skatten, der aldrig var omfattet af skattestoppet, har nu kurs mod skyerne.

Annonce:

Indhold i samarbejde med Jobzonen
Ny karriere
Se flere jobmuligheder her
af Aase Hoeck
11.02.12, 14:36
Erhverv Selv en Stine Bosse, der er placeret som en af de mest indflydelsesrige kvinder... Læs mere
Topchefer leder med hjertet
Spiritualitet vinder frem i virksomhedsledelse. Mød to ledere, som har hjertet med på arbejde.

Kinesisk bilkæmpe vil lægge Europa ned
Stor kinesisk bilfabrikant har åbnet produktion i EU.

Annonce:

Medicinstop truer akvariefisk
Hobbyfisk i danske akvarier er truet, fordi forhandlerne har pillet lægemidler af hylderne.
Kendt tv-mand: Fedt at blive fyret
Mikael Kamber var kun direktør i Danmarks Radio i et år, inden karrieren bremsede hårdt.

Er det nu man skal købe bolig?
Realkreditinstitution siger ja. Men det kan blive svært, advarer økonom.
Sådan fylder du tanken billigst
Med rekordpriser på benzin og diesel er det værd at kende genvejene til billigt brændstof.

Annonce:


Privatøkonomi
Her har boligkrisen ramt hårdest
Nærmest ingen er gået ram forbi krisen på boligmarkedet. Men nogle har slået sig særli... Læs artikel

17.21: Bilbranchen: OK med nye afgifter
15.49: Danskerne frygter fortsat boligprisfald
14.52: Leasing-rummel holder kunder i ro
06.44: Er det nu man skal købe bolig?
Bolig

Brancher






Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her.
epn.dk, Grøndalsvej 3, 8260 Viby J, +45 87 38 38 38. Kontakt: http://jp.dk/kontakt/