Tip     Print    RSS    Del    

Syv tegn: Sådan afslører du topchefens løgne

Af MATTIAS GRØNDAL

Offentliggjort 26.10.10 kl. 12:46

Lyt godt til direktøren. Sprogbruget afslører, om de forkromede ord er fup eller fakta.

Foto: Colourbox

Relaterede artikler

Sådan bliver du en bedre taler

Sådan skaber man et kreativt arbejdsmiljø

Presse- og investormøder udgør omverdenens sjældne mulighed for at høre om en virksomheds aktuelle situation og syn på fremtiden fra topledelsens egen mund.

Men mangt en topchef har i tidens løb haft den gyldne pensel fremme i skønmaleriet af fremtidsudsigter og indtjeningspotentiale for siden at skuffe i gevaldig grad, når virkeligheden har indhentet drømmene.

Netop derfor er tilliden til topchefen også altafgørende for mange investorer.

29.000 regnskabs-præsentationer

Nu har to forskere ved det amerikanske universitet Stanford University fundet ud af, hvordan man kan afkode direktørernes sprog og adfærd og derved havde bedre mulighed for at undgå at blive taget ved næsen.

De to forskere, David Larcker og Anastasia Zakolyukina, har nemlig analyseret udskrifter af hele 29.000 regnskabs-præsentationer og er derved kommet frem til syv kendetegn ved topchefens ordvalg eller adfærd, der kan indikere, at han ikke har helt rent mel i posen.

Resultaterne er nedfældet i forskningsrapporten "Detecting Deceptive Discussions in Conference Calls".

På baggrund af den har det amerikanske business-site DailyFinance opstillet følgende syv tegn, som kan afsløre topchefens løgne:

1. "Vi" i stedet for "jeg"

Man når ikke frem til hjørnekontoret ved at fremstå som en bly viol, og erhvervschefer er således ofte villige til at tage en (for) stor del af æren, når det går godt for virksomheden.

Hvis topchefen derimod pludselig bliver ivrig for at dele ansvaret for virksomhedens bedrifter, kan det være tegn på, at noget er rivende galt.

De to forskere fandt ud af, at uærlige topchefer har en tendens til at bruge ord som "vi", "os" og "vores" i stedet for "jeg", "mig" og "mine".

Dette ordbrug signalerer, at den pågældende direktør ønsker at distancere sig fra sine egne udtalelser.

2. "Alle og enhver ved"

Lidt i samme boldgade ligger det, når en topchef i stedet for at sætte sin egen autoritet bag sine udtalelser henviser til almen viden ved at bruge ord og sætninger som "som du nok ved", "alle er enige om" og "andre vil være enige i".

Ifølge de to forskere mindsker det direktørens personlige ansvar for egne udtalelser.

3. Overgjort begejstret

Gode og ordentlige topchefer vejer deres ord på en guldvægt og udtaler sig i afmålte og retvisende vendinger.

Topchefer, som dækker over dårlige nyheder, har derimod en tendens til at bruge mere svulstigt sprog og overstrømmende vendinger.

I stedet for at bruge ord som "god", "lovende" og "imponerende" vil de kamme over og bruge ord som "perfekt", "uangribelig" og "fænomenal".

4. Rutsjebane-topchefer

De to forskere fandt også frem til, at topchefer med urent mel i posen har en tendens til at tage følelsesmæssige rutsjebaneture.

Mens de som i punkt 3 nævnt fremstår som verdensmænd, når det går godt, er fremtoningen tilsvarende dyster, når det går skævt.

I stedet for at holde kortene tæt ved kroppen og bruge diskrete ord som "svært", "hårdt" og "problematisk" vil de spille mere følelsesladede ord som "elendigt", "destruktivt", og "fortvivlende".

5. Beskidt mund = beskidt bundlinje?

Uærlige topchefer har en tendens til i højere grad at bruge (selv svage) bandeord, mener de to forskere at have fundet statistisk belæg for.

6. Vrede

Mens ordentlige topchefer typisk besvarer kritiske spørgsmål ved at henvise til fakta, grafer og analyser, har "løgneren" i højere grad en tendens til at reagere med vrede - både i udtryk og mere diskret gemt i sprogbruget.

Uærlige topchefer er således mere tilbøjelig til at tage ord som "had", "dræbe" og "smadre" i sin mund.

7. Du stoler da på mig, ik'?

Lidt i stil med "punkt 3" omkring over-positivt sprog er der en tendens til, at uærlige topchefer bruger en perlerække af synonymer for "ærlighed" for at indgyde tilhørerne et billede af dem som sandfærdige og til at stole på.

Det vil også vise sig i selve regnskaberne i form af et overforbrug af ord som "oprigtigt", "ærlig talt", og "i sandhed".

Men som et gammelt mundheld siger: "Stol aldrig på en person, som siger: Stol på mig".